Kiss og Cisco: Vi er det perfekte par

Ciscos datterselskab Linksys var på udkig efter den rette teknologi til at udbrede netværksteknologier i hjemmet. Det fandt selskabet hos danske Kiss, og netværksgiganten tog derfor initiativ til et frieri, som kom bag på Kiss.

Det var en stor overraskelse for danske Kiss, da den amerikanske netværksgigant Cisco faldt på knæ og friede. Men det blev uden tøven til et "ja", som nu åbner nye døre for den danske elektronikudvikler.

- Vi er det perfekte par, siger medstifter af Kiss Technology, Martin Mannicke.

Ciscos datterselskab Linksys, som er køberen af Kiss, er en magtfaktor inden for netværk i hjemmet, hvor selskabet især i USA sidder på en stor del af markedet.

For Kiss betyder det, at selskabet nu får et økonomisk bagland, som dels sikrer udviklingen af nye produkter og dels giver mulighed for at sælge i større mængder og på flere markeder.

- Vi vil i fremtiden komme til at se meget skræmmende ud for vores store konkurrenter, siger Martin Mannicke.

I forbindelse med overtagelsen flytter han med en håndfuld af Kiss' udviklere til Linksys i Californien, hvor han skal arbejde på videre integration med Linksys' netværksprodukter.

Peter Christensen, som sammen med brødrene Michael og Martin Mannicke stiftede Kiss, fortsætter som direktør og leder af forretningen i Danmark.

Ledte over hele verden

Kiss Technology havde ikke sat et til salg-skilt på forretningen i Hørsholm. Amerikanske Linksys var på udkig efter teknologier, som kunne udvide selskabets produkter inden for netværk.

- Vi vidste, hvilken teknologi vi ville have, og vi ledte bogstaveligt talt over hele verden, indtil vi fandt det i Danmark, fortæller Chris Stevens, chef for Linksys' forretning for forbrugerprodukter.

Linksys og Cisco indledte først et samarbejde med Kiss for omkring otte måneder siden, men Chris Stevens havde fået så stor tillid til det danske selskab, at forslaget om et køb kom på bordet ved et møde for tre til fire måneder siden.

- Det var min idé, og jeg tror Martin var ret overrasket. Men vi vidste, hvad det var, vi ville have, siger han.

Fuld opbakning

Opkøbet får ingen indflydelse på Kiss' nuværende produktplan, som fortsætter som hidtil med fuld opbakning fra Linksys. Blot bliver selskabet styrket ved eksempelvis at få adgang til Linksys' europæiske salgsorganisation.

Kiss fortsætter også sit tætte samarbejde med chipproducenten Sigma Designs, som har udviklet de chips, som Kiss har bygget sine produkter op omkring. Sigma Designs bliver dog købt ud af Kiss i forbindelse med overtagelsen.

For Linksys er købet af Kiss en del af selskabets langsigtede strategi om at bevæge sig ind på alt, hvad der har med hardware til netværket at gøre.

- Vi er allerede store inden for eksempelvis internettelefoni. Det vil vi gerne udbygge til også at omfatte distribution af indhold ? film og musik ? via internettet, forklarer Chris Stevens.

Endnu vil Linksys og Kiss dog ikke afsløre konkrete planer for nye produkter, der vil komme ud af samarbejdet.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job