Google har slettet kundedata ved en fejl: Data kan være væk for altid

Tekniske problemer hos Google har ført til, at kundedata er forsvundet – og i nogle tilfælde kan de være tabt for altid.

Artikel top billede

(Foto: Photo by henry perks on Unsplash)

Dine data kan være tabt for altid.

Sådan lyder det fra Google til brugerne af selskabets Timeline-funktion, som giver en historisk oversigt over alle tidligere besøgte lokationer samt fotos af de besøgte steder.

Det sker efter, at en række brugere i sidste weekend opdagede, at deres Timeline-data var forsvundet.

Google har erkendt fejlen i en e-mail til berørte brugere, som senere er blevet delt på sociale medier.

Her forklarer virksomheden, at en kortvarig teknisk fejl havde resulteret i, at nogle brugeres data var blevet slettet, skriver The Register.

Kun brugere med backup kan gendanne data

Google oplyser, at de fleste berørte brugere kan gendanne deres data, hvis de tidligere har aktiveret en krypteret backup-funktion.

De, der ikke har taget en backup, må dog se sig nødsaget til at acceptere, at deres data er tabt for altid.

Selv for brugere med en backup kræver det manuel gendannelse af de tabte data.

Google har udsendt en vejledning i den e-mail, der blev sendt til de berørte brugere.

Google har ikke givet yderligere detaljer om, hvor mange brugere der er ramt, eller hvad den specifikke tekniske fejl skyldtes.

En talsperson fra selskabet har over for The Register kun bekræftet de i forvejen kendte oplysninger, men har ikke ønsket at kommentere yderligere.

Ikke første gang

Dette er ikke første gang, at Google har udfordringer med håndtering af brugerdata.

I 2023 ændrede selskabet sin politik, så standardperioden for opbevaring af lokationsdata blev forkortet fra 18 til tre måneder.

Ændringen førte til forvirring blandt brugere, der ikke var klar over den nye politik og derfor mistede data, de troede var gemt.

Google er dog langt fra den eneste virksomhed, der har oplevet tab af kundedata trods løfter om pålidelighed.

Senest har Veeam, der leverer af datastyringssoftware, rapporteret om en fejl, hvor en gendannelsesopgave og en sletning af data ikke gik som planlagt.

Cloudflare måtte i november sidste år erkende, at en fejlbehæftet softwareopdatering utilsigtet havde ødelagt data i virksomhedens logningstjeneste, hvilket førte til tab af kundedata.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura