Microsoft ændrer i regler og betingelser for partnere: Gavner særlig type partnere

Microsoft ændrer i betingelserrne for sine Business Applications-partnere.

Artikel top billede

(Foto: Tawanda Razika/Pixabay)

Microsoft er kommet med et nyt tiltag til partnerprogrammet, som nok glæder en del Business Applications (BA)-partnere.

Tiltaget kaldes 'dobbelt anerkendelse af omsætning for Business Applications CSP-partnere' og er en del af Microsoft-initiativet CPOR (Claim-based Partner of Record).

Microsofts CSP (Cloud Solution Provider)-platform er en cloud-baseret platform, hvor Microsofts partnere sælger og administrerer Microsoft-løsninger.

Den nye indsats skal løse et problem, der særligt har ramt BA-partnere.

Problemet har været, at det hidtil har været sådan, at kun den partner, der stod for det endelige salg af licensen gennem CSP, fik anerkendelse og kredit hos Microsoft, selvom der kan have været andre partnere inde over kundeaftalen i form af rådgivning eller implementering.

Dette har været irriterende for en række partnere, da anerkendelse hos Microsoft kan have stor betydning i forhold til at beholde de fine titler hos Microsoft som Solution Partner Designation.

Nu får solutionspartnere lettere ved at opretholde titlen, da flere partnere får point for en handel end blot den partner, der står direkte for salget gennem handelsplatformen.

"Indtil nu har BA-partnere haft udfordringer med at opnå anerkendelse for den afgørende rolle, de spiller i kundernes rejse, når en anden CSP-partner står for licenssalget."

"Nu er vi glade for at kunne annoncere dobbelt anerkendelse for abonnementer på Business Applications via CSP-kanalen, hvilket sikrer, at alle partnere får kredit for deres indsats og bidrag," skriver Sela Gu, der er senior director for Growth Marketing Modern Work & Business Applications i et blogindlæg.

Ændringen skal også forbedre samspillet mellem Modern Work-partnere og Business Appication-partnere.

Nu kan partnere registrere sig under CPOR, selvom de ikke er den partner, der direkte står for transaktionen.

"Via Partner Center kan BA-partnere nu blive tilknyttet de kunder, de støtter – også selvom de ikke selv står for salget," skriver Sela Gu og fortsætter:

"Det betyder ikke kun, at vores BA-partnere bliver anerkendt for alle de aftaler, de bidrager til, men også at de optjener point til Solution Partner Designation, hvilket giver tekniske og kommercielle fordele, der styrker deres forretning."

Tre trin

Partnere kommer i gang ved at følge tre trin:

  1. Gå til Partner Center og indsend en ny kundetilknytning.
  2. Opret en kundetilknytning for Influenced Revenue recognition.
  3. Upload dokumentation for gennemført arbejde og indsend.
Processen tager kun fem minutter, og partnerne modtager en bekræftelse inden for 48 timer, og i den efterfølgende måned vil partneren få kredit for Net Customer Add i Solution Partner Designation-programmet, lyder det fra Sela Gu.

"For partnere, der allerede har opnået deres Solution Partner Designation, bliver det nu lettere at opretholde status år efter år, fordi de får kredit for hele deres arbejde. For dem, der længe har arbejdet hårdt bag kulisserne uden en tydelig vej til at opnå denne anerkendelse, er dette en måde at få belønning for indsatsen. Det ændrer ikke den eksisterende incitamentsordning," skriver hun.

Tiltaget er trådt i kraft fra 7. april.

Find Microsofts udmelding her.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S