Knald eller fald for Google: Nu begynder retssagen, der kan tvinge søgegiganten til at sælge sine nøgleforretninger

Googles fremtid står på spil, når en domstol over de næste uger skal afgøre, hvorvidt selskabet skal tvangsopdeles i et forsøg på at fjerne søgegigantens monopol.

Artikel top billede

(Foto: PR: Pexels/Allen Boguslavsky)

Det kan gå hen og blive historisk, når retssagen om Google i dag, tirsdag, begynder, og søgegigantens fremtid skal besegles af en amerikansk domstol.

Over de næste tre uger tages der nemlig stilling til, om Google skal tvinges til at sælge vigtige dele af forretningen – herunder Chrome-browseren og Android-operativsystemet.

Den mulige afgørelse er kulminationen på næsten fem års juridisk kamp mellem den amerikanske regering, der forsøger at genskabe konkurrencen på markedet for onlinesøgning, og Google, der er den ubestridte søgemaskinekonge med over 90 procent af markedsandelene.

“Det her er et vendepunkt,” sagde David Dahlquist, advokat ved det amerikanske justitsministerium, under åbningen af dagens høringer i retten i Washington ifølge det amerikanske medie PBS News.

“Vil vi overgive søgemarkedet til monopolisterne, eller vil vi give fremtidige generationer valgfrihed og konkurrence?” spørger han.

Google: Det vil skade forbrugere og innovation

For at åbne konkurrencebilledet kræver det amerikanske Justitsministerium blandt andet, at Google sælger sin Chrome-browser, åbner sin søgedata for konkurrenter og stopper med at indgå eksklusive aftaler med virksomheder som Apple og Samsung om at være standardsøgemaskine på deres enheder.

Det har tidligere været fremme, at Google – der i øvrigt er det femtestørste selskab i verden – i 2021 betalte omkring 26,3 milliarder dollar for at sikre, at deres søgemaskine forblev standardvalget på smartphones og browsere.

Ifølge dokumenter fremlagt for retten mener Justitsministeriet, at Google gennem årene har opbygget en position som “økonomisk goliat”, der undertrykker innovation og fri konkurrence.

Det er Google ikke overraskende uenig i. Selskabet har på forhånd meddelt, at det vil appellere afgørelsen – men først, når de igangværende høringer er afsluttet.

I mellemtiden forsøger Google at tegne et billede af de foreslåede indgreb som ekstreme og potentielt farlige for hele det digitale økosystem.

“Det uhørte omfang af de foreslåede tiltag vil skade både forbrugere og innovation – ikke kun i søgning og reklamer, men også i nærliggende markeder,” lyder det fra Googles juridiske team.

Særligt kravet om at dele brugerdata med konkurrenter og et potentielt frasalg af Chrome får Google til at advare mod alvorlige konsekvenser for dets kunders cybersikkerhed og privatlivsbeskyttelse.

“Flere af forslagene kan underminere sikkerheden for millioner af brugere og sætte udviklere af browsere i en umulig situation,” skriver selskabet i sine indsigelser.

Kan påvirke hele verden

Sagen mod Google kan få vidtrækkende konsekvenser – ikke bare for Google selv, men for hele verden, der bruger tech-gigantens tjenester.

Utallige hjemmesider, store som små, er nemlig økonomisk tæt knyttet til Google-annoncer, og mediedistributører er i høj grad nødt til at følge Googles SEO-regler for at sikre sig trafik.

En opsplitning vil derfor ikke kun forandre Googles interne struktur markant, men det vil også sende chokbølger gennem de mange virksomheder, der er afhængige af Googles tjenester.

Googles tjenester er tæt forbundet på kryds og tværs: Android er integreret med både Google Maps, Gmail og netop Chrome, og annoncetjenesten AdWords er hjertet i virksomhedens forretningsmodel, der står for cirka 78 procent af Googles omsætning på næsten 350 milliarder dollar.

Spreder sine æg

Og noget tyder på, at Google har læst skriften på væggen. I hvert fald brugte de for nylig astronomiske 230 milliarder kroner på at købe det israelske it-sikkerhedsselskab Wiz.

Opkøbet er formodentlig et led i en plan om at sprede sine æg til flere forretningsområder, så Google fremover ikke er så afhængig af sin søgemaskine og de medfølgende annonceindtægter.

Men den verserende retssag handler ikke kun om søgning og annoncer.
Det amerikanske Justitsministerium har også gjort det klart, at det ser en reel risiko for, at Google vil bruge sin dominans til at opbygge monopol-lignende tilstande inden for kunstig intelligens.

Blandt forslagene om frasalg er også krav om, at Google skal åbne AI-data og modeller for konkurrenter samt begrænse Googles adgang til indhold, der kan bruges til at træne AI-modeller.

Google advarer om, at sådanne tiltag kan skade hele AI-industrien og hæmme innovation i en kritisk fase.
Det er i så fald endnu et hårdt slag for Google og selskabets AI-tjeneste Gemini, der i forvejen halter efter ChatGPT og trues yderligere af flere og flere kinesiske tjenester som DeepSeek.

Kan trække flere med i faldet

Den nuværende retssag mellem Google og det amerikanske Justitsministerium forventes at strække sig over tre uger.

Herefter vil parterne fremlægge deres afsluttende argumenter, hvorefter en endelig beslutning først ventes i september.

Uanset udfaldet vil sagen få stor symbolsk og praktisk betydning – både i USA og globalt. Lykkes det myndighederne at gennemtvinge en opsplitning, kan det blive startskuddet til en bølge af lignende sager mod andre tech-giganter som Meta, Apple og Amazon.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S