EU udstikker milliardbøder til både Apple og Meta for alvorlige brud på Digital Markets Act

EU-Kommissionen har konkluderet, at Apple og Meta ikke har overholdt lovpakken Digital Markets Act. Derfor udsteder kommissionen nu store bøder ud til selskaberne.

Artikel top billede

(Foto: Laurenz Heymann/Unsplash)

Apple og Meta har forbrudt sig mod EU’s lovpakke Digital Markets Act (DMA), og det koster dem samlet over fem milliarder kroner i bøder.

Det er den første gang nogensinde, at en virksomhed bliver straffet for brud på den lovpakke.

Derfor udsteder EU-Kommissionen nu en bøde til Apple på 500 millioner euro – svarende til 3,7 milliarder danske kroner.

Meta får en bøde på bøde på 200 millioner euro, svarende til 1,5 milliarder kroner.

DMA har til formål at sørge for at flere aktører har adgang til markedet. Det sker ved, at store digitale platforme udpeges som såkaldte 'gatekeepers'

Kort fortalt skal disse gatekeepere åbne deres platforme op, så andre virksomheder kan bruge agere, handle og være tilstede på dem. Målet er en mere fair adgang til markedet.

Eksempelvis må Apple ikke udelukke, at andre virksomheder kan sælge apps på iPhone eller fremme Apple-produkter på unfair vis i iOS.

Ifølge DMA skal appudviklere, der distribuerer deres apps via Apples App Store, gratis kunne informere kunderne om alternative tilbud og løsninger uden for App Store samt kunne lede brugerne til disse tilbud og give dem mulighed for at foretage køb udenom Apple.

"På grund af en række restriktioner, som Apple har indført, kan appudviklere ikke i fuldt omfang drage fordel af alternative distributionskanaler uden for App Store," skriver Kommissionen i en udmelding og fortsætter:

"Tilsvarende kan forbrugere ikke i fuldt omfang få adgang til alternative og billigere tilbud, da Apple forhindrer udviklere i at informere dem direkte. Apple har ikke kunnet godtgøre, at disse restriktioner er objektivt nødvendige og proportionale."

Kommissionen har pålagt Apple at fjerne de tekniske og kommercielle begrænsninger for appudviklere og sørge for ikke at gentage lignende i fremtiden.

Metas “samtykke eller betal”-model

For Meta handler afgørelsen om indhentning af samtykke.

I henhold til DMA skal gatekeeperne indhente brugernes samtykke til at benytte personoplysninger på tværs af tjenester.

Brugere, der ikke giver samtykke, skal have adgang til en mindre personaliseret, men ellers tilsvarende alternativ.

Dette stemmer ikke overens med den “samtykke eller betal”-model, som Meta indførte tilbage i november 2023, hvor brugeren får valget mellem at betale løbende eller tillade Metas håndtering af data til annoncebrug.

"Kommissionen fandt, at denne model ikke overholder DMA, da den ikke gav brugerne det påkrævede valg om en tjeneste, der bruger færre personoplysninger, men som ellers svarer til den personaliserede tjeneste. Modellen forhindrede også brugerne i frit at kunne give samtykke til datakombinering," meddeler Kommissionen om afgørelsen.

I november 2024 annoncerede Meta en ny version af den personaliserede gratis tjeneste med en valgmulighed, der angiveligt bruger færre personoplysninger til annoncering. EU-Kommissionen er nu i gang med at vurdere den nye model, men i første omgang får Meta nu en bøde for den gamle.

Til gengæld har kommissionen også konkluderet, at Metas onlinetjeneste Facebook Marketplace ikke længere bør være udpeget under DMA. Derved bliver Marketplace fritaget.

Apple og Meta skal efterkomme Kommissionens afgørelser inden for 60 dage, ellers risikerer de periodiske tvangsbøder oven i.

"Dagens afgørelser sender et klart og stærkt signal. Digital Markets Act er et afgørende redskab til at frigøre potentiale, skabe valgmuligheder og fremme vækst ved at sikre, at digitale aktører kan operere på markeder, der er åbne for konkurrence og fair,” udtaler Teresa Ribera, EU-Kommissionens ledende næstformand for retfærdig og konkurrencedygtig omstilling og fortsætter:

”Den beskytter europæiske forbrugere og skaber lige vilkår. Apple og Meta har ikke levet op til DMA, idet de har indført tiltag, der forstærker erhvervsbrugeres og forbrugeres afhængighed af deres platforme. Som konsekvens har vi truffet en fast, men afbalanceret håndhævelsesforanstaltning over for begge virksomheder, baseret på klare og forudsigelige regler. Alle virksomheder, der opererer i EU, skal overholde vores love og respektere europæiske værdier.”

Find afgørelsen her.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Java Engineer

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Java Developer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,