AI-lab: Sådan får du flottere resultater i AI-modellerne - og får Godmode i Windows

Velkommen til tredje udgave af AI-lab, der hver 14. dag giver dig et par gode, praktiske råd til, hvordan man på få minutter får meget mere ud af AI-revolutionen.

Artikel top billede

Sidst handlede det om det hemmelige programmeringssprog i Office ved navn VBA og de fantastiske superprompts, der næsten kan gøre “agent-agtige” ting for dig.

Denne gang skal vi se på et andet hemmeligt “sprog” i AI’erne, som hedder Markdown, og vi (det vil sige min hustru) skal ud og køre firehjulstrækker i Island med Googles nye tekst-til-video-værktøj Veo 2.

Jeg har også et PS, der handler om en hemmelig “God Mode” (som i “gud modus”) i Windows og nogle fantastiske shortcuts i Word, inklusive den her: “=rand(3,4)”, som laver tre paragraffer med fire linjer hver med tilfældig tekst i dokumentet… jeg spekulerer stadig på, hvordan nogen har fået den idé.

Til sagen.

*#~$&! - Markdown - det hemmelige “formatterings-sprog” i AI’erne.

Der findes et lidet kendt “sprog”, Markdown, som du kan anvende til at formatere tekster i alle AI’erne, så dit output bliver meget flottere.

Ved at indsætte forskellige “stjerner”, “havelåger” og andet kan man få produceret overskrifter, fed skrift, kursiv, osv, osv.

Hvis du ikke kender til Markdown, så bed din AI lære dig det.

Se for eksempel hvad ChatGPT svarede mig, da jeg spurgte:

Et Markdown-eksempel:

Her er uddrag fra et svar, somjeg fik fra Grok3, hvor jeg havde spurgt om noget med sprogmodeller, GDPR og FISA - bemærk de mange “havelåger” og “stjerner”, som Grok3 godt kan lide at anvende.

Det ser jo lidt kedeligt ud.

Her er så resultatet, når havelågerne og stjernene bliver “oversat” ved hjælp af eksempelvis dette glimrende og gratis værktøj: Markdown to Word Online - Convert Markdown to Word for Free:

Kort sagt: Med Markdown-kommandoerne i dine prompts kan duu få outputtet til at se fint ud, og derfra kan det eventuelt kopieres ind i Word eller lignende.

Veo 2: Sonja kører 4WD i Island

Google, eller rettere Deepmind, som Google købte i 2014, har nu frigivet en tekst-til-video-generator ved navn Veo 2.

Den er forbløffende god.

Man kan prøve den ved at gå ind i Google Gemini’s “back office”, det vil sige https://aistudio.google.com og vælge “Video Gen” i venstre side (vi kommer tilbage til disse “back offices” næste gang).

Her er, hvad der hændte for mig:

Kort efter havde den lavet en otte-sekunders video, hvor startbilledet så således ud:

Og her er et glimt af den cirka midtvejs:

Det ligner ret godt Sonja i den forløbne uge på Island.

Veo 2 er vildt imponerende, og det kommer til at gå stærkt nu med at producere gode videoer nemt og hurtigt ved hjælp af AI, men de skal lige over nogle børnesygdomme.

Jeg prøvede at ændre farven af bilen til rød og give den større hjul, og så hang Sonja pludselig ud af højre vindue, hvor der ikke var noget rat. Men det skal de nok få fixet…

Det var slut på AI-lab #3. Nu er det jeres tur til at lege med AI’erne ☺️ - og jeg hører meget gerne fra jer med jeres spørgsmål, tips & tricks på mogensxy@gmail.com.

PS: Apropos Pave Leo 14: Her er Window’s hemmelige God Mode og 10 vilde Word-tricks.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse