Krak stævner IBM for 50 mio. kroner

Selskabet bag den offentlige erhvervsportal Virk.dk, som er et selskab i Krak-koncernen, går nu rettens vej for at få 50 millioner kroner retur fra IBM. Den tekniske platform, som IBM leverede, blev skrottet til fordel for egenudviklet løsning.

Selskabet Virk, der som datterselskab til Krak Forlag er en del af Krak, er gået rettens vej med et erstatningskrav rettet mod IBM på 50 millioner kroner.

IBM skulle i 2003 have leveret den tekniske platform til den offentlige erhvervsportal Virk.dk, men systemet blev ikke godkendt efter en række test, og der blev i stedet valgt en anden løsning.

- Vi har forsøgt at indgå et forlig med IBM. Det er ikke lykkedes, så derfor har vi nu indgivet en stævning til Sø- og Handelsretten, siger administrerende direktør Ove Leth-Sørensen fra Krak Forlag.

Valgte anden løsning

Blandt kravene var ifølge direktøren en række forventede svartider på et, to og fire sekunder, alt efter opgavens art, og krav om en succesrate på 99,8 procent.

- Den offentlige sektors og vores vurdering var, at IBM-løsningen desværre ikke levede op til kravene, og hvor IBM's påstand er, at det gjorde den, siger Ove Leth-Sørensen.

Virk.dk indledte derfor udviklingen af en anden løsning med en anden samarbejdspartner. Det er den løsning, Virk.dk kører på i dag.

IBM gav sidste år udtryk for, at selskabet betragter forløbet omkring fyringen som et af de mest usædvanlige forløb, it-selskabet har oplevet i mange år.

Den opfattelse deler forlagsdirektøren ikke.

- Det er et uheldigt men ikke usædvanligt forløb i sådan en sag. Vi kan kun håbe på, at vi stadigvæk finder hinanden uden at skulle vente fem år på, at en dommer kommer med en endelig kendelse i sagen, siger administrerende direktør Ove Leth-Sørensen fra Krak Forlag.

Hjælpende hånd fra moderselskab

Direktøren kan endnu ikke oplyse, hvad sagen får af konsekvenser for selskabets økonomi.

Han henviser til, at der kommer et regnskab fra selskabet i september måned, som endnu ikke er endeligt godkendt af bestyrelse og generalforsamling.

Moderselskabet har dog befriet selskabet lidt for en gældsbyrde, i og med gæld for 47,0 millioner kroner henover sommeren er konverteret til kapital i selskabet, fremgår det af de offentlige registreringer på selskabet.

- Det er en følge af, at vi har et udestående, som vi håber på kommer hjem i form af penge fra IBM. Får vi ikke de penge, har vi sikret os, at vi fortsat har en fornuftig økonomi, siger Ove Leth-Sørensen.

Læses lige nu

    Forsvaret

    Informationssikkerhedsofficer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job