Onsdagens aviser om it

Hul i sikkerheden på nyt chip-dankort. Patient-journaler går tabt. Telefonbøger bliver fortid. Danionics taber fortsat penge. Ny økonomistyring i København. Århusiansk internetfirma til Norge. Ministre skal forklare mobil-anbefaling. Aviser bag nye tjenester.

Hul i sikkerheden på nyt chip-dankort

Det nye chip-dankort blev indført for at komme over 500 årlige tilfælde af svindel til livs. Men det er lige så let at kopiere og misbruge det nye dankort med chip, som tilfældet var med det gamle. Hvis chippen er fjernet, læser bankernes automater nemlig automatisk magnetstriben i stedet. Den kan kopieres og misbruges nøjagtig som på de gamle kort. (Berlingske Tidende)

Patient-journaler går tabt

Patienters journaler risikerer at ende i skraldespanden, når en praktiserende læge lukker sin praksis for at gå på pension. Overlæge Michael von Magnus i Sundhedsstyrelsen efterlyser en teknologisk løsning med elektronisk opbevaring af journalerne. (Politiken)

Telefonbøger bliver fortid

Danskerne er godt på vej til at droppe telefonbøgerne til fordel for internetopslag, viser en undersøgelse fra Greens Analyseinstitut. Allerede om få år vil det få annoncegrundlaget til at skride. Tidspunktet er det rigtige til at sælge TDC Forlag, vurderer en reklameekspert. (Børsen)

Danionics taber fortsat penge

Underskuddet i den fynske batteri-virksomhed Danionics blev på fire millioner kroner i første halvår af 2005 mod et underskud på 171 millioner kroner i samme periode sidste år. Danionics har i årets første måneder arbejdet på en mislykket rekonstruktion af Danionics Asia, der blev begæret konkurs i maj. (Børsen)

Ny økonomistyring i København

Det århusianske it-firma Elbek & Vejrup skal for et tocifret millionbeløb implementere økonomiløsninger hos Københavns Brandvæsen og Kommune Teknik. Ordren omfatter også en aftale med Københavns Kommunes Bygge- og Teknikforvaltning om at udvikle kommunens nuværende Navision-løsning. (Børsen)

Århusiansk internetfirma til Norge

Softwarevirksomheden Synkron har indgået sin hidtil største aftale med selskabet bag De Gule Sider i Norge. Firmaet skal levere internetprogrammer til de 2.500 kunder, der figurerer på De Gule Sider, hvilket vil indbringe mindst et tocifret millionbeløb over de næste tre år. (Børsen)

Ministre skal forklare mobil-anbefaling

Familieminister Lars Barfoed (K) og videnskabsminister Helge Sander (V) bliver nu af Socialdemokraterne og Enhedslisten bedt om en forklaring på IT- og Telestyrelsens anbefalingen af at opgive fastnettelefonen til fordel for mobilen uden at nævne en mulig kræftrisiko ved brug af mobiltelefoner. (Berlingske Tidende)

Aviser bag nye tjenester

Avisfusionen JP/Politikens Hus vil erobre nye markeder med levende billeder på nettet samt nye mobiltjenester efter opkøb af Skandinavisk Film Kompagni. (Berlingske Tidende)

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-Supporter til lokal IT støtte i Oksbøl

Sydjylland

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job