Apples store iPhone-event er lige om hjørnet: Helt ny type af iPhones er i spil

Apples kommende iPhone-event kommer til at byde på et nyt look på Apples iPhones.

Artikel top billede

(Foto: Apple PR)

Efteråret er ikke officielt skudt i gang, før Apple har løftet låget på sin næste generation af gadgets.

Og i år er der lagt op til mere end bare små opgraderinger.

Denne uge sender tech-giganten invitationer ud til et event 9. september 2025 i hvad der skal blive et af selskabets mest interessante lanceringsevent i lang tid.

Apple lægger op til noget stort under overskriften ’awe-dropping’, et ordspil der indikerer, at der vil blive løftet sløret for noget der vil vække forbløffet måben.

En stribe øvrige nyheder er dog også på tapetet, Computerworld her vil give et overblik over det, der er i vente.

En forbløffende iPhone

Vi er nu oppe på 17. generation af iPhonen, der igen forventes at debutere i både almindelige og mere raffinerede Pro-varianter.

Apple sigter dog efter at forbløffe med den længe rygtede ’iPhone Air’, hvor en ekstra slank og designfokuseret version af iPhonen vil blive præsenteret. Den ventes at få en skærm på 6,6 tommer – et format, der placerer den halvvejs mellem den almindelige iPhone og iPhone Pro på 6,3 tommer og de 6,9 tommer, en Pro Max-model byder på.

Selvom den byder på et nyt og elegant design, vil den ikke placere sig i toppen af produktlinjen, men blive lanceret som afløser for iPhone Plus i midten af iPhone-familien.

Rent visuelt vil de øvrige modeller ikke adskille sig synderligt fra forgængerne, selvom der rygtes ændringer i materialevalget på Pro-modellerne, hvor dele af den dyre titaniumkonstruktion kan blive erstattet af aluminium.

Kameramæssigt kan der igen forventes tre kameraer bagpå Pro-modellerne og to i de øvrige. Invitationen kan dog indikere, at en temperatursensor bliver integreret her også. Disse forventes at blive placeret i en ny, rektangulær anordning bagpå.

Kræfterne leveres af en ny A19-processor og en stærkere A19 Pro i de finere Pro-modeller.

Nye Airpods og Watch

Det bliver ikke kun iPhonen, der skal overhales i år. Apples Watch Ultra står over for at blive opdateret til version 3, som rygtes at blive styrket med mulighed for satellitopkobling, så der kan sendes nødbeskeder, selv hvor mobilnetværket er utilgængeligt.

Motionister kan også se frem til en væsentlig opdatering af Apples AirPods Pro, som – ud over forbedret lydoplevelse via optimeret støjreduktion og revideret design – også står til at få en ny sensor ombord.

Her rygtes det, at en pulsmåler vil finde vej til at monitorere pulsen i hverdagen og under træning – en nyhed, som dog ikke vækker begejstring hos alle fans.

Tid og sted

Apples ’Awe-dropping’ event løber af stablen 9. september klokken 19.00 dansk tid.

Det vil kunne streames fra Apples eventside.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S