Morgen-briefing: Intel får sin økonomiske livline udbetalt – flere betingelser fjernes / Brandfare: 150.000 powerbanks tilbagekaldes / Sidste udkald: Claude-brugere skal agere nu

Morgen-briefing: Intel får sin økonomiske livline udbetalt – flere betingelser fjernes / Brandfare: 150.000 powerbanks tilbagekaldes / Sidste udkald: Claude-brugere skal agere nu

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen på denne første september, hvor efteråret og efterårets software- og hardwarenyheder nærmer sig med hastige skridt.

I denne ugens første nyhedsoverblik ser vi på den amerikanske stats rekordhurtige udbetaling til den nødlidende chip-producent Intel, farlige powerbanks og en ny politik hos AI-tjenesten Claude.

Det tidlige nyhedsoverblik er sammensat af din vært Niels de Boissezon.

Intel får sin økonomiske livline udbetalt – flere betingelser fjernes

Den amerikanske chip-kæmpe blev op til weekenden 5,7 milliarder dollar rigere igennem en opsigtvækkende investering fra den amerikanske stat.

Efter det tidligere på ugen lød, at den amerikanske præsident Donald Trump ville investere 10 procent i den stagnerende chip-virksomhed, er en økonomisk nødhjælpspakke blevet klargjort på rekordtid.

Blot tre dage senere er pengene modtaget, bekræftes det af selskabet CFO David Zinser, skrivre finansmediet CNBC.

Mens handlen stadigvæk er i proces, lyder det, at flere krav som chip-kæmpen skulle efterleve jævnfør CHIPS-lovgivningen fra Biden-regeringen er blevet slækket, skriver The Wall Street Journal.

Brandfare: Tech-gigant tilbagekalder 150.000 powerbanks

Den kinesiske mobil- og tech-kæmpe Xiaomi tilbage kalder næsten 150.000 powerbanks på grund af en sikkerhedsrisiko.

I en meddelelse specificerer selskabet at, ’de kan fejle under visse brugsscenarier og potentielt få batteriet til at overophede, hvilket kan udgøre en brandfare’.

Den tilbagekaldte model føres globalt og er kendt under produktnavnet PB2030MI eller bare ” Xiaomi 33W Power Bank 20000mAh”.

Den kan kendes på en kapacitet på 20.000 mAh, 33 watts ladeevne, et indbygget USB-C kabel og en fremsillingsdato fra august 2024 til september 2024.

Hvorvidt din Xiaomi-powerbank er berørt kan du undersøge på denne hjemmeside.

Sidste udkald: Claude-brugere skal agere nu

Selskabet bag den populære AI-tjeneste ’Claude’ har siden debuten differencieret sig fra fra tjenester som ChatGPT ved at tilbyde en særlig fokus på sikkerhed.

Brugernes datasikkerhed er dog ikke længere så omfattende, da selskabet nu kommunikerer til sine kunder, at disse data og samtaler med Calude AI’en vil indgå i fremtidig træning af tjenesten.

Ændringerne berør både brugere af gratisversionen af Claude samt betalende Pro og Max (inklusiv Claude Code) kunder. Enterprise, undervisnings og andre offentlige særaftale er ikke berørt af ændringerne.

For at undgå, at ens data og samtaler skal indgå i træningen af Claude Ai’en, skal du navigere til ’Settings’ og vælge ’Privacy’ og i denne fane fravælge ’Help Improve Claude’.

Ændringerne træder i kraft 28. september, medmindre optionen fravælges inden.

Cybersikkerhed-startup sikrer 35 millioner seed-kroner

Cybersikkerhedsfirmaet Moxso rejser 35 mio. kr. i seed-runde ledet af Seed Capital med Ugly Duckling Ventures og D2 Fund.

Investeringen er Seed Capitals første indenfor cybersikkerhed som led i en ny strategi. Samtidig indtræder cybersikkerhedsprofilen Geeta Schmidt, tidligere Humio-CEO, i bestyrelsen.

Den nye kapital skal bidrage til en AI-drevet, målrettet træning og udvidelse i Europa.

“Denne investering giver os musklerne til at accelerere udviklingen og udvide i Europa. Behovet er tydeligt: Organisationer efterspørger målbar, automatiseret robusthed – ikke endnu en compliance-øvelse,” Rune Boye Knudsen, CEO i Moxso.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job