En skraldespand med et kryds over skal fremover pryde alle elektroniske og elektriske produkter i EU som tegn på, at produktet ikke bare skal smides ud, men behandles forsvarligt og om muligt genbruges.
Udstyr, der importeres eller fremstilles efter 12. august 2005 skal være mærket med den overkrydsede skraldespand samt producentens/importørens navn eller bomærke.
Derudover skal virksomhederne selv stå for bortskaffelsen af de udtjente produkter fra den 1. april 2006 - med henvisning til det såkaldte producentansvar.
Mange fabrikanter og importører er ifølge Erhvervsbladet forvirrede over den nye skrot- og mærkningsordning og har travlt med at sætte sig ind i reglerne.
Halvandet år forsinket
? Det er ikke overraskende, at der hersker forvirring. Virksomhederne kan jo ikke gøre for, at politikerne har været halvandet år forsinket med vedtagelsen af EU-direktivet herhjemme, og at det nu bliver gennemført med en utrolig kort frist, siger Lars Aagaard, miljøchef hos Dansk Industri, der har været med til at etablere den kollektive affaldsordning.
Lars Aagard mener i øvrigt, at det er grotesk, at man forlanger mærkningen indført på så kort tid, når selve standarden for skrotmærket (EN 50419) endnu ikke er endeligt på plads.
I dag indsamles og bearbejdes 35-40.000 tons elektronisk skrot om året, og det tal forventer Miljøstyrelsen og it-branchen stiger til 70-80.000 ton om året fremover.
Fra pc'er til røremaskiner
Som udgangspunkt er alt udstyr, der er omfattet af 10 produktgrupper omfattet af direktivet.
De ti produktgrupper er:
1. Store husholdningsapparater
2. Små husholdningsapparater
3. It- og teleudstyr
4. Forbrugerudstyr
5. Belysningsudstyr
6. Elektrisk og elektronisk værktøj (undtagen stationære industrielle værktøjer i stor skala)
7. Legetøj og fritids- og sportsudstyr
8. Medicinsk udstyr (undtagen alle implanterede og inficerede produkter)
9. Overvågnings- og reguleringsinstrumenter
10. Salgsautomater
Miljøstyrelsen vurderer, at de lovpligtige indsamlings- og skrotningsordninger kommer til at koste 50-75 millioner kroner udover de omkring 100 millioner kroner, som kommunerne allerede i dag har til affaldsbehandling.
