Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Der går nærmest ikke en dag, uden jeg møder historier om et stigende behov for medarbejdere, der kan noget med it, AI og cybersikkerhed og digitalisering.
For eksempel kan jeg læse her i Computerworld, at Forsvarets Efterretningstjeneste vil ansætte flere hundrede ”it-folk i den moderne frontlinje”.
Det understreges også af vores egne tal, som viser, at der de seneste 10 år er kommet cirka 8.700 flere med en data- og kommunikationsuddannelse ud på arbejdsmarkedet.
Når man som jeg kommer fra fagforeningen for blandt andre it-supportere og datateknikere med speciale i cybersikkerhed, infrastruktur eller programmering, så er det jo gode meldinger.
Jeg er altid glad, når jobmarkedet er i vækst, for så er der grobund for gode jobs og arbejdsliv.
Langt de fleste af vores it-medlemmer har også ret gode løn- og arbejdsforhold.
Men når nu det er 1. maj, og jeg har fået mikrofonen her i mediet, så vil jeg alligevel bruge spaltepladsen på at slå på tromme for nogle at de faglige problemstillinger, som vi oplever og kæmper med.
Mangel på lærlingepladser
For det første oplever vi stadig et problem med manglende lærepladser til it-supportere og datateknikerlærlinge.
Når virksomhederne skriger på mere arbejdskraft, så må de også tage deres del af uddannelsesansvaret og ikke bare sidde på hænderne og vente til deres fremtidige medarbejdere er udlærte.
Vores lærlinge er dygtige og klar til at bidrage til blandt andet cybersikkerhed ude i virksomhederne.
Hvis vi skal have sikret flere medarbejdere, der er praktiske specialister i for eksempel digital infrastruktur og cybersikkerhed, er virksomheder nødt til at tage ansvar for, at der er de lærepladser, der skal til.
Vi kan konstatere, at over 86 procent af de virksomheder, der er godkendte til at tage lærlinge fra data- og kommunikationsuddannelsen, ingen lærlinge har.
Det er mere end 1.000 virksomheder. Og det er ikke fordi, de unge mangler. Uddannelsen er populær, og næsten 600 data- og kommunikationselever på erhvervsskolerne er i det, der hedder skoleoplæring på skolen, fordi de ingen læreplads har.
De manglende lærepladser kan blandt andet skyldes, at der ikke er samme tradition for lærlinge i sektoren som der for eksempel er i håndværksfagene.
Men det ændrer ikke på, at læretiden er en helt central del af uddannelsen for flere it-folk, og her de får de praktiske og erhvervsrettede specialistkompetencer, som vi kan høre der efterspørges både i virksomhederne og i den politiske prioritering af området.
Manglende overenskomst
Lærlinge på en læreplads oplever de arbejdsvilkår og fordele, der er ved at være dækket af en overenskomst.
Det handler blandt andet om ordentlige lønforhold, god pension og mulighed for en tryg barsel.
Men mange it-virksomheder har ikke overenskomst, og nyuddannede kommer derfor ud til andre vilkår, end de har haft under deres læretid.
Her ligger der en fælles opgave mellem os i fagforeningen og arbejdsgiverne om at få endnu flere it-virksomheder på overenskomst for på den måde at sikre, at flere bliver på arbejdsmarkedet og i it-sektoren.
Gode og lige arbejdsvilkår ved vi er afgørende for fastholdelse. Vi skal væk fra medarbejdere, der bliver indplaceret på individuelle kontrakter med ulige forhold.
Hos de virksomheder, der har en overenskomst, handler det om, at de it-faglige er indplaceret på den rigtige overenskomst.
Det kan vi i hvert fald høre fra vores it-medlemmer, at der er øget behov for, at der kommer mere fokus på.
Klarere aftaler
Vi har også en helt konkret udfordring, når det kommer til de it-medarbejdere, der har rådighedsvagter.
I takt med at vi får et mere digitaliseret samfund lagt sammen med den tid, vi lever i med usikkerhed og hybridkrig, så ser vi flere og flere it-nedbrud.
Det sker på alle timer af døgnet. Her er vores medlemmer meget forskelligt stillet, når det kommer til, hvordan rådighedsvagter håndteres.
Hvor meget skal man have i genetillæg? Hvad med reglerne om hviletid? Og hvordan og hvornår kan man blive tilkaldt?
Vi skal have lavet nogle langt klarere aftaler på området, så det ikke er op til den enkelte virksomhed i den enkelte situation at fastsætte reglerne.
For når de træffes i pressede situationer, så er det sværere at gøre det rigtige.
Det går godt, men det kan blive bedre
Et sidste fokuspunkt for os i Dansk Metal er medarbejdernes muligheder for efter- og videreuddannelse.
Mange af vores medlemmer i branchen er interesserede i ny teknologi, og hvad det næste nye bliver.
Det har ofte sit udspring i personlig interesse, men det handler selvfølgelig også om, hvordan man forbliver et aktiv på arbejdsmarkedet.
Når ens branche udvikler sig så hurtigt som it-branchen gør, så er det afgørende, at man er med på, hvad der er nyt, og endnu vigtigere måske: Hvad det næste nye bliver.
It-branchen er en helt fantastisk og afgørende branche, som i disse tider gennemgår en rivende udvikling.
Jeg er virkelig spændt på at se, hvor vi er næste år. Men bare fordi det går godt, så betyder det jo ikke, at det ikke altid kan blive bedre.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.