Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Kammerater! Så blev det 1. maj igen, og vi skal i den anledning selvfølgelig have en marxistisk analyse af milliardærskat, AI-skat, produktionsmidlerne og Arbejdernes situation.
Derudover et par småting vedrørende AI-job-destruktion, hvordan flodbølgen af lovgivning har gjort os til en amerikansk vasal, en fantastisk nyhed om AI og vores fremtid og et PS om en god nyhed (jo! virkelig!) om Copilot.
Jeg skriver dette i Helsinki, hvor vi fejrer Vappu, der er en national fest, hvor de starter 30. april med at udstyre en statue på Esplanaden med en studenterhue (ALLE har fundet deres studenterhuer frem, uanset alder, og går med dem) og SÅ er der ellers fest i gaden og i min ven Tuomas’ hus.
Vi var vel 20 mennesker dér, og det begyndte fint med nøgenbadning i Østersøen fulgt af røde pølser, som vi måtte tage med fra København, da man stadig ikke kan købe dem i andre lande, og min mors kolde kartoffelsalat, hvorefter der var almindelig party og alle havde medbragt noget drikkeligt. Hold kæft, hvor de snakker, de finner, når de har drukket ét eller andet.
Fun fact: I min studenterhue, som jeg havde fundet frem til dagen, var der indskrevet to hilsener fra klassekammeraterne på Rysensteen Gymnasium: Ann, som jeg havde været kæreste med i 1. og 2. g, og min næreste ven Dan havde begge skrevet variationer over temaet “Jeg fatter stadig ikke, at du bestod”.
Alligevel var den (altså studenterhuen!) blevet for lille med årene. Men jeg satte den bare lidt op i panden, og så trykkede den slet ikke.
Nå, folkens, vi skal i gang med min 1. maj-tale om Karl Marx, beskatning af de rige svin og hvad AI gør ved vore jobs - fordi ingen andre taler om det i dag. De tør ikke.
Kammerater! Marx fik ret
Da jeg startede på Polit-studiet i 1983 var Makroøkonomi et vigtigt fag, og vi gennemgik både “klassikerne” (Keynes, m.fl.) og Marx, men pudsigt nok ikke noget som helst vedrørende Reagans Supply-side Economics og hele idéen med, at folk ville lave mere, hvis de betalte mindre i skat.
Oh yes, det talte man også om for 43 år siden.
Jeg abonnerede på The Economist dengang (og har gjort det lige siden), så jeg vidste jo, at der var en helt anden makroøkonomisk tankegang i gang på verdensplan med USA og Reagan i spidsen.
Så jeg spurgte vores lærer, der arbejdede i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), hvad det så gik ud på.
Han havde aldrig hørt om supply-side economics, Laffer-kurven eller Reaganomics - men han gættede på, ud fra navnet, at det nok havde noget at gøre med at stimulere udbuds-siden. Yes! Det er derfor, at vi har akademikere.
Det var ellers svært at undgå at høre om Reagans skattelettelser med mere.
Hvis I tror, at Trump er udsat for kritik fra alt og alle i dag, så skulle I have prøvet det, som Reagan blev udsat for af pressen og folket, og da især herhjemme.
Politiken skrev aldrig bare “præsident Reagan”, men altid “Den tidligere western-skuespiller”, og ja, det havde han da været, men helt generelt er man ikke et komplet fjols, hvis man har været guvernør i Californien i to perioder på hver fire år.
Ligesom George W. Bush var for Texas, i øvrigt.
Californien ville være den sjettestørste økonomi i Verden, hvis det var et land, og Texas er ikke langt bagefter.
Nå, men: Der blev endda udgivet en bog, som jeg fik i gave af en veninde derovre fra, der hed “Reaganisms”, der indeholdt citater af Reagan, som man kunne grine af.
Det er ikke mange af citaterne jeg kan huske, men dette blev alligevel hængende:
“A tree is a tree - how many more do you want?," da nogle dyreværnsfolk protesterede mod fældning af nogle træer, hvor der boede nogle eksemplarer af den orange-lilla hornbilleugle eller noget.
Nå jo, der var også et citat af ham fra 1960’erne under Vietnam-krigen:
“We could pave the whole country, turn it into a parking-lot, and still be back for Christmas.” Minder det om noget, som I oplever nu om dage?
Tilbage til Polit-studiet: Noget, som jeg virkelig husker, var vores undervisning i Karl Marx, kapitallogik og andet godt.
Karl regnede nemlig forkert i sine tykke, triste bøger, og det gennemgik vi detaljeret på tavlen.
Socialdemokraterne i AE, og dermed vores lærer Lars, kunne og kan ikke lide Marx eller kommunister i det hele taget, så den regnefejl skulle vi kunne til eksamen. Det er da meget sjovt.
Hvis I skal have ChatGPT til at forklare mere om det, så hedder det “Marx’ omstridte transformationsfejl”.
Heldigvis er der (marxistiske) økonomer, der naturligvis mener, at Marx er blevet misforstået.
Men Marx fik jo ret
Nej, bare rolig, det var bare for sjov.
Men det var en joke i 00’erne, at eftersom alle og enhver var blevet hjernearbejdere, så ejede man jo selv produktionsapparatet.
Men selvom en konsulent producerer sine varer ved hjælp af sin ekspertise og sin laptop, og derfor ejer stort set hele sit produktionsapparat, så er det jo dem med platformen, kunderelationen, dataene, softwaren, kapitalen, brandet, organisationen, patentet eller infrastrukturen der bliver milliardærer.
Ja, en udvikler ejer sin kunnen, men som regel hverken koden, produktet, serverne, distributionskanalen eller selskabet.
En forsker ejer sin hjerne, men ikke laboratoriet, bevillingen eller universitetets institutionelle ramme. Wolt-budet ejer måske cyklen, men ikke pizza-ovnen (det var også bare en morfar-joke).
Beskat milliardærerne
Når Musk lige om lidt bliver klodens første trilliardær, så er han stadig ikke lige så rig, forholdsmæssigt set, som Rockefeller, Carnegie og et par andre gutter. De stod hver især for tre-fire procent af USA’s BNP i værdi eller så.
Men uligheden vokser, 0,1 procent af befolkningen ejer en hel masse af den samlede værdi, og det er derfor naturligt at bede de få, de rige, de svin om at betale ekstraskat, selv om vi alle bliver rigere i disse år, fordi de meget rige bliver rigere hurtigere end vi andre bliver rige, og det kan vi ikke lide, ævbæv.
De rige har to våben/modsvar: De truer med at rejse til et andet land (det gør de alligevel hele tiden i deres fly, så det er ikke så svært for dem), og de truer med at flytte biksen, der har gjort dem til milliardærer, et andet sted hen, hvad de heller aldrig gør.
Det er lige så sjovt, som når alle mulige truer med at flytte til et andet land, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. De gør det desværre heller aldrig.
Vil beskatning af milliardærerne nytte noget? Ja da, men ikke ret meget - de finder jo bare på noget ved hjælp af de virkeligt dygtige rådgivere, som de har råd til, så de alligevel ender med at betale mindre (procentvis) end os andre. Warren Buffet er vist nede på 0,1 procent.
Den eneste situation, hvor vi kan lide rige mennesker, er hvis de smider en masse penge i det dummeste af alle dumme projekter, nemlig fodboldklubber.
At det så kan føles dybt retfærdigt for os (pøblen) at lade de rige betale mere i skat er noget helt andet.
Den tankegang har jo også skabt en masse jobs til eksempelvis folk, der skal lave ejendomsvurderingssystemet eller beregne afgift af luft i softice.
Beskat AI’erne
Se, nu er det ved at blive interessant, også for Karl Marx.
Hvis AI destruerer alle jobs OG samtidig skaber uhørt værdi, så er det ganske logisk at beskatte dem, så vi kan fortsætte med at finansiere vores fede velfærdssamfund.
Ham Amadeus, der er chef for Anthropic, har foreslået, at de (AI-selskaberne) skal betale tre procent af token-forbruget i skat.
En amerikansk politiker forsøger faktisk at slå sig op på den idé, men bekæmpes massivt af lobbyister betalt af de andre AI-selskaber. Andrew Young forsøgte endda at blive præsident i 2016 på idéen.
Så lad os lige kigge lidt nærmere på, hvad AI vil bringe os.
Vi begynder med den sædvanlige FUT (Frygt, Usikkerhed og Tvivl), så det føles trygt, godt og hjemligt, og så kommer den chokerende nyhed (fordi den er positiv).
AI-job-destruktionen
“AI’s påvirkninger kan måske vise sig at manifestere sig mindre som COVID og mere som internettet eller handel med Kina.”
Det er et citat fra en ny artikel fra Anthropic, som I kan læse her.
Forskerne fra Anthropic mener, at de har fundet en bedre metode til at måle AI’s indflydelse på vore jobs end de traditionelle makroøkonomiske metoder, og de illustrerer det sådan her:
Specielt glæder det mig at se, at noget så spændende som “management” stort set helt kan erstattes af AI, men overhovedet ikke er kommet igang endnu. Hvilken forretningsmulighed.
Læg også mærke til, at rigtige mennesker med rigtige jobs overhovedet ikke er i fare. Det skal vi også lige kigge lidt nærmere på, for…
Hvem bliver de nye trilliardærer?
Jeg læste et MEGET interessant indlæg forleden, skrevet af en gut, der havde læst noget, som Mark Cuban havde skrevet.
Jeg vil ikke engang forsøge at gøre det bedre - jeg vil bare bringe det her i sin helhed, for det er både interessant og giver os alle håb for og et nyt syn på AI-æraen.
Jeg har endda - fordi det er 1. maj - helt ekstraordinært fået lov af Computerworld til at bringe hele citatet i kursiv (tak!):
“Mark Cuban har netop beskrevet den største formueoverførsel i AI-æraen. Næsten ingen forstod, hvad han sagde.
Cuban: “Der er 33 millioner virksomheder i dette land. De kommer ikke til at have AI-budgetter. De kommer ikke til at have AI-eksperter.”
Ikke tech-startups, men skobutikken, det regionale vognmandsfirma og revisionsfirmaet med 12 ansatte. De virksomheder, der faktisk holder den fysiske økonomi kørende. De ved, at AI er på vej. De har ingen idé om, hvad de skal stille op med det.
Cuban: “Du har Microsofts topchef, der siger, at software er død, fordi alting bliver skræddersyet til din unikke anvendelse.”
Software ER død. SaaS-æraen byggede på én regel: Byg et generisk produkt. Tving millioner af virksomheder til at bøje deres arbejdsgange omkring det. Opkræv betaling for det for evigt.
AI ophæver den aftale. Virksomheden stopper med at bøje sig efter softwaren. Intelligensen bøjer sig efter virksomheden.
Men skræddersyet af hvem?
Tredjegenerationsproducenten kan ikke kende forskel på Claude og Gemini. Regionshospitalet står og stirrer på en maskine og spørger, hvor lyskontakten er.
Cuban: “Hvem skal gøre det for dem?”
Det spørgsmål er mere værd end selve frontier-modellerne. Hundredvis af milliarder bliver brændt af på at bygge fundamentet. De dygtigste ingeniører i live er låst i et blodigt opgør om, hvem der skal eje bundlaget. Lad dem slås. Lad dem brænde kapitalen af. Lad dem presse prisen på rå intelligens ned mod nul.
For værdien samler sig ikke dér, hvor hjernen bliver bygget. Den samler sig dér, hvor hjernen møder virksomheden. Alle ambitiøse unge på universitetet lige nu tror, at overlevelse er ensbetydende med et job hos OpenAI eller Anthropic. Cuban kigger på de andre 99 procent af økonomien.
Lær modellerne at kende. Lær derefter den rodede, uglamourøse virkelighed om, hvordan en virksomhed med 50 ansatte faktisk fungerer. Gå ind ad døren. Forstå deres problemer. Kobl intelligensen direkte til deres omsætning. Det er ikke en jobtitel. Det er en helt ny økonomisk klasse, der er ved at blive født.
Du behøver ikke bygge hjernen. Du skal bygge nervesystemet. De største vindere i elektricitetens tidsalder var ikke ingeniørerne, der byggede generatorerne. Det var dem, der gik ind i mørke fabrikker og viste ejerne, hvor de skulle sætte stikket i.
33 millioner virksomheder i USA står i mørket lige nu. Silicon Valley kappes om at bygge guden. Formuerne vil tilhøre dem, der lærer ham et håndværk.”
Lige nu kan jeg godt se kimen til den her nye økonomi rundt omkring i landet. Det kan I garanteret også, hvis I prøver.
Men, Kammerater, der er mørke, slemme kræfter, der er ude på at forhindre det. Og dem skal vi tage os i agt for, thi:
Vi er ved at lovgive os til slaveri
Alle ved, at de store, succesfulde bikse findes i USA, og at vi bare ikke kan finde ud af det i EU.
Så tænker vi, at hvis vi bare liiige laver én skrap EU-lov mere, SÅ får vi knækket USA og Kina med et snuptag. Det har vi faktisk tænkt nogle gange efterhånden.
Det har bare vist sig at være vores fantasi, ikke deres. De gider faktisk slet ikke lege. Ikke engang en lege-aftale kan det blive til.
Hver især er NIS2, GDPR, CER, DORA, miljø-halløjet og alle mulige latterlige detaljer i alle mulige love jo godt ment, og udtænkt og skabt af mennesker, der er varmt klædt på og gode mod dyr.
Men tilsammen er det en katastrofe. The Economist gør en del ud af det i en artikel, der oversat har titlen Hvordan Europa regulerede sig selv til at blive en amerikansk vasal.
Jeg vil nøjes med at bringe tre citater fra artiklen:
“Her er en ubehagelig sandhed for bekymrede beslutningstagere i Paris, Berlin og andre steder: Europas afhængighed af “America Inc” er i ikke ringe grad Europas egen skyld. Årtiers overregulering af det gamle kontinents økonomi har efterladt virksomheder ude af stand til at konkurrere med amerikanske firmaer, som siden har udkonkurreret de europæiske – selv på deres egne hjemmemarkeder. Det, europæerne ikke hurtigt kunne opbygge selv på grund af et tæt krat af regler, importerede de ofte lige så hurtigt fra udlandet.”
“Der er mange donquixotiske forsøg på at ryste big tech af sig, for eksempel ved at lade embedsmænd droppe Windows til fordel for en eller anden klodset erstatning. Alt for ofte er de europæiske alternativer alligevel utilstrækkelige.”
“Det viser sig, at det ikke fremmer udviklingen af hjemlige AI-mestre at prale af at regulere AI, før offentligheden overhovedet har stillet deres første ChatGPT-spørgsmål – sådan som EU gjorde i 2021.”
Amen.
Rigtig god 1. maj, Kammerater! Skriv til mogensxy@gmail.com om Karl Marx, AI og de andre småting I går og filosoferer over - jeg bliver altid glad for jeres mails, og jeg svarer alle. Skål.
PS: Den store nyhed om Copilot
Sensation. Nu kan Microsoft Copilot anvende Microsoft Office-dokumenter/filer! Læs mere om den sensationelle nyhed her. Eller som en gut skrev i et nyhedsbrev:
“Microsoft fik endelig lanceret en version af Copilot, der kan arbejde sammen med dine dokumenter i Office.
Claude kom med det i januar efter en preview sidste oktober, og ChatGPT lancerede det samme i marts. Ja, det er kun få måneder bagefter, men er det ikke netop det, som Microsoft burde være bedst til?”
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
