Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Vær hilsede på denne smukke fredag. Der sker noget, der sker meget, og der sker fantastiske ting.
Jeg starter med to anbefalinger, så følger et rant om it-projekter, hvor vi enten skal betale 100.000 kroner eller 1.000.000.000 kroner, og så får I (gratis!) serveret to skønne illustrationer af, hvordan det går fremad for menneskeheden på trods af, at alle generationer har ment, at næste generation ville blive meget dummere.
Til sidst er der to bonusser med et PS om Ukraines våbenkontrakter (og vores) og et PPS om Regnskab as a Copy (RaaC)
Glæd jer alle i jeres stille og larmende sind.
Anbefalinger: Muslinger og ChatGPT 5.5
Må jeg anbefale jer alle at drøne ind til INCO i København og købe halvandet kilo gode blåmuslinger for 32 kroner plus moms og en masse hvidvin - så er dén fredags- og/eller lørdagsmiddag hjemme! Jeg testede det i går aftes, og det var fantastisk. Hvidvinen var en Kendall-Jackson Chardonnay, i øvrigt.
Må jeg ikke også anbefale jer at læse min AI-helt Ethan Mollicks seneste indlæg på hans blog One Useful Thing her, hvor han skamroser OpenAI’s nyeste model 5.5, der kommer ud i dag?
Han har nogle virkeligt gode eksempler på dens nye billedgenerator, og så var der lige én lille oplysning, som jeg personligt blev overrasket over…
Som I ved har jeg længe (det vil sige i flere måneder) harceleret over de folk, der stadig fedter rundt i smart-i-en-fart-modellerne (“Instant” i ChatGPT, “Fast” i Gemini, “Haiku” i Claude) og kommer med tåbelige indlæg om, at de ikke kan dit og ikke kan dat.
Jeg insisterer på, at folk ikke må lave arbejdsrelaterede ting, hvis modellen ikke er sat til Thinking, Pro eller Deep Research.
Alt sammen for at bruge de såkaldte ræsonnements-modeller, der forandrede ALT vedr. brug af AI’erne, inkl. at afskaffe hallucinationer.
[quote]Well, Ethan gør opmærksom på, at den første ræsonnements-model (o3) blev frigivet af OpenAI for et år og en uge siden.
Jeg troede vitterligt, at det var to-tre år siden. Det understreger min tese om, at et AI-år er lig med syv menneskeår. Velkommen til en eksponentiel udvikling:
Dilemma: Skal vi betale en milliard eller 100.000 kroner for et system?
Sammen med alle andre borgere, der er store tilhængere af, at vi skal bruge virkeligt mange penge på virkeligt meget overflødigt hejs for at få BNP hævet virkeligt vildt højt op og få beskæftigelsen til at gå gennem loft og tagryg, blev jeg mere end normalt begejstret for at læse denne nyhed i Computerworld - og jeg er jo, som alle ved, meget nem at begejstre.
Thi jeg tror at Claude Code kan lave en open source-version, inklusive alt, på et par timer af dette hæderkronede, Oracle-baserede Stads-system fra 1990’erne - som i øvrigt budgetmæssigt dengang gik fra 60 til 380 millioner eller så.
Det er også muligt det gik fra 80 til 360 millioner. Jeg kan ikke huske det præcist.
Det er IKKE gjort med de to timer til at konvertere hele systemet. Selvfølgelig ikke. Jeg ved det godt.
Det skal testes, integreres, rettes til - men mon ikke tre gode folk kan gøre det på en uge? Det er cirka 100 timer. Hvis de får 1.000 kroner i timen, taler vi altså om 100K i alt.
Ha! Det minder mig om min hæderkronede, geniale medarbejder Alex Høffner, som arbejdede for mig i Oracle Premium Services i slut-1990’erne og senere i Miracle.
Han havde haft en it-læremester på B&W, der altid sagde: “Giv mig de rigtige tre mand i tre måneder, og så kan jeg lave alt - hvis de får lov til at arbejde”. Eller noget lignende.
Well, Alex, nu skal vi bare have de rigtige tre folk i tre dage eller den helt rigtige i tre timer.
"Sprint"?!? Gør I grin med os?
Jeg ser eksempler på, at traditionelle udvikler-bikse sidder og laver sprints (dét er da et sjovt ord at bruge om noget, der tager 14 dage), hvor tre folk eller flere nærmest kun får lavet et felt til et skærmbillede (fordi de også skal lave alt muligt i backend’en), på de 14 dage, og jeg tænker i mit stille sind:
“I oktober sidste år ville jeg ikke have studset over, at de bruger to uger på at lave et felt i et skærmbillede - nu synes jeg det er vanvittigt, og jeg har lyst til at bede dem om at proppe designspec’en, det kode, som de hidtil har fået lavet, samt alt, hvad man har af mødereferater, kommentarer i mails fra kunden, osv., ind i Claude Code og se at få det gjort færdigt på en time”.
Vi står på en brudflade lige nu: Skal vi eksempelvis køre videre med et Stads-projekt til en milliard, vel vidende, at vi i overført betydning sidder i en hestevogn med firkantede sten-hjul, mens vi hakker kode i kalkstenstavler med flintesten, der hele tiden går i stykker, eller skal vi bare få lavet det i dag, fredag, og så teste det i ro og mag i næste uge efter at have spist moule frites hele weekenden?
Og: Skal vi tage det dér legacy-system, der ikke længere kan patches, ikke længere er supporteret, hvor udvikleren har fået job som kirkegraver eller ølbrygge og få det lavet om til en moderne, sikker web-app-ting med React foran og en PostgreSQL-database i bunden her til formiddag?
Eller skal vi invitere leverandører til at komme med bud på flere millioner og starte en proces, der vil tage halve og hele år og konsumere utallige møder, medarbejdere og word-dokumenter?
Og til sidst producere et system, der er lidt dårligere, meget dyrere og virkeligt forsinket ift. de oprindelige drømme?
Tradition eller fornyelse? (Karoline-kogebog nr. 4).
Lad mig høre på mogensxy@gmail.com, hvorfor i alverdens riger og lande man rundt omkring i organisationerne (og da SPECIELT i it-afdelingerne og it-udviklingshusene) IKKE laver alt ved hjælp af Codex (OpenAI) eller Claude Code (Anthropic) nu. Lad mig vide, hvorfor man ikke forlanger, at leverandører SKAL bruge Codex/Claude Code til udvikling.
Jeg forstår det ikke, og så må I - læserne - gøre mig klogere. Jeg indgår også gerne væddemål om alt.
Ungdommen bliver dummere end os, fordi…
Jeg underviser tit i ChatGPT og andet AI-halløj. Jeg hører jævnligt den ældgamle traver (ja, den er i hvert fald et år gammel…) om, at AI gør os dummere.
Jeg besluttede mig for at lave lidt research og et par billeder i henholdsvis Claude og ChatGPT. I er velkomne til at printe dem ud og hænge dem op i kontorlandskabet.
Det var dét! Afsted med jer over til INCO og køb blåmuslinger til en slik, og husk at købe rigeligt med hvidvin og fløde (gerne 50 procemt). I bliver glade af det. Og så kan I altid bagefter lige konvertere jeres CRM- og ERP-systemer til open source, eller bare bede Claude Code lave et par systemer på basis af de kritiske forretningsprocesser I allerede har dokumenteret. Bum. Hvis det ikke bliver godt nok i første hug, så hold weekend. I kan jo nå at lave tre-fire iterationer af det på mandag. Som Groucho Marx måske altid sagde: “If at first you fail, then try again - and then stop. Don’t be an idiot”.
PS: Ukraines våben
Det her er en fantastisk historie, og husk på, at vi her i Danmark lige nu er i gang med at købe gårsdagens våben - alt for få, alt for store, alt for komplicerede, alt, alt, alt for dyre - og ubrugelige. Jeg giver ordet til The Economist:
“Aftalerne (Ukraines aftaler med golfstaterne, red.) er en anerkendelse af, at ukrainsk ekspertise efter fire års krig, der har involveret angreb med op til 1.000 russiske droner på én nat, langt overstiger det, som USA og resten af Europa kan tilbyde. Ukraines forsvarsvirksomheder har finpudset masseproduktionen af interceptorer, der koster 2.000-5.000 dollars stykket. Disse nedskyder nu op til 90 procent af de russiske Geran-2-droner til 50.000 dollars (en forbedret udgave af de iranske Shahed-droner), der affyres mod ukrainske byer.
Omkostningsforskellen er afgørende. Golfstaterne har omfattende luftforsvar, men det er absurd at nedskyde langsomme
Shaheds med Patriot-interceptorer til fire millioner dollars stykket eller luftaffyrede AIM-9X Sidewinders til 500.000 dollars. Disse bør i stedet holdes i reserve til henholdsvis ballistiske missiler og krydsermissiler, som bevæger sig for hurtigt til, at droner kan ramme dem. Ukrainerne, siger Tom Waldwyn fra det britiske tænketank International Institute for Strategic Studies, er blevet dygtige til at matche skytten med målet.
De hjælpes af det AI-drevne kampledelsessystem, de har udviklet, kendt som Delta.
Det vil tage tid for golfstaterne at opbygge de sensor-netværk, der skal til for at afværge storstilede angreb. Men ukrainerne har lært dem afgørende lektier i at få mening ud af data fra detektionssystemer, siger Nico Lange, tidligere stabschef i det tyske forsvarsministerium.
“Det, Ukraine bragte til bordet, virkede med det samme,” siger han. For Ukraine ville det at standse de få droner, som Iran er blevet reduceret til at affyre hver dag, være noget “de kan gøre med lukkede øjne”.
PPS: Regnskab as a Copy (RaaC)
YES, YES, YES! Slip MEGET nemmere om ved at lave regnskaberne.
Berlingske Tidende har bragt en fantastisk artikel, der beskriver hvordan over 2.000 regnskaber har været komplet opdigtede og forfalskede.
Det er jo en fantastisk forretningsidé. Find en biks, der kunne ligne din, kopiere deres godkendte regnskab og indsend det. Hvis ikke myndighederne bruger AI til at checke, om det er en kopi, så slipper du afsted med det.
Det var min revisor-ven S, der sendte mig udklippet fra Berlingske, og han skrev: "Du må aflægge Styrelsen et besøg… AI burde jo omgående kunne fange et regnskab, der er 90 procent eller 95 procent eller 99 procent kopieret. Ligesom et dna match. Modsvaret fra svindlerne vil så være endnu flere random regnskaber ….”
Hvis du, kære læser, er meget interesseret, kan jeg sende dig mere af teksten fra artiklen 
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
