Fem milliarder dollar – svarende til 31 milliarder kroner.
Så meget hælder den amerikanske chipgigant Nvidia nu ned i pengetanken til den pressede konkurrent Intel.
Dermed bliver Nvidia en af Intels største aktionærer med omkring fire procent af aktiekapitalen.
Og det er noget, investorerne i Intel er glade for, de sender aktien op med næsten 30 procent i førmarkedet. Samtidig stiger Nvidia med mere end tre procent.
Det noget overraskende alliance mellem de to betyder, at Nvidia og Intel sammen skal udvikle specialdesignede chips til både datacentre og pc-markedet, hvilket kan ses som en direkte trussel mod konkurrenter som AMD og Broadcom.
En vigtig del af samarbejdet bliver integrationen af Nvidias såkaldte Speedy Links – en proprietær teknologi, der muliggør lynhurtig kommunikation mellem chips i AI-servere.
Det er denne type arkitektur, der gør det muligt at forbinde flere AI-chips og håndtere de enorme datamængder, som kunstig intelligens kræver.
Intel skal både designe CPU'er, der kan parres med Nvidias GPU'er, og modtage en specialudviklet grafikchip fra Nvidia til brug i egne pc-processorer.
Alt sammen i et forsøg på at genvinde Intels tabte terræn i både datacenter- og forbrugermarkedet.
De to selskaber oplyser, at de vil udvikle "flere generationer" af fremtidige produkter sammen, men sætter ikke dato på, hvornår de første fælles-produkter rammer markedet.
Der er ikke tale om licenssalg, men et kommercielt samarbejde, hvor begge parter leverer chips til hinanden.
Nvidia har de seneste år rykket ind på både pc- og datacentermarkedet for CPU'er, mens Intel har forsøgt at matche Nvidias AI-dominans med egne AI-chips, dog uden nævneværdig succes.
Intel er kilometer bagud fra konkurrenterne
Intel har i årevis kæmpet med at genfinde sin position i en branche, hvor Nvidia, Broadcom og Taiwan Semiconductor Manufacturing (TSMC) er løbet med overskrifterne, aktiestigningerne og milliarderne.
Et kig på aktiekurserne de seneste tre år viser, at Nvidia er steget næsten 1.200 procent, Broadcom 589 procent, TSMC 238 procent og AMD 108 procent.
Modsat har Intel tabt 15 procent af sin aktieværdi de seneste tre år.
I 2025 er man dog begyndt at se øget tiltro til Intel-forretningen – særligt siden den nye Intel-topchef Lip-Bu Tan tiltrådte i marts.
Senest har Intel fået massiv statsstøtte fra den amerikanske Trump-regering, der har købt sig ind med 10 procent af selskabet i et opsigtsvækkende politisk indgreb.
Og nu kaster altså også Nvidia sig ind som redningsplanke – med både aktiekøb og teknisk samarbejde.
Nvidia betaler 23,28 dollars per aktie – en pris, der ligger højere end de 20,47 dollars, den amerikanske regering gav, men stadig under aktiens lukkekurs dagen før nyheden ramte.
Ifølge flere analytikere antydes det, at Trump måske også har en finger med i Nvidia-investeringen.
Ifølge Reuters peger analytikere i hvertfald på, at Nvidias investering ikke blot er et økonomisk sats, men også en politisk manøvre for at styrke relationerne til den amerikanske regering, der i sidste ende kan reducere USA’s afhængighed af Kina.
Taiwanske TSMC producerer i dag Nvidias mest avancerede AI-processorer, men samarbejdet med Intel kan bane vejen for alternativer og reducerer Nvidias afhængighed til leverandøren - hvis altså samarbejdet med Intel bliver en succes.
Intel har også modtaget to milliarder dollar fra SoftBank tidligere i år.
