Microsoft åbner for lynhurtigt WiFi i Windows 11: Sådan får du den bedste forbindelse

Microsofts udbredte styresystem Windows 11 understøtter nu wi-fi 7 i virksomhedsmiljøer.

Artikel top billede

(Foto: Stephen Phillips/Hostreviews)

Førhen har Windows 11 kun understøttet Wi-Fi7 for privatkunder på såkaldte consumer-konti, men den tid er forbi.

Nu kan virksomhedskunder nemlig også bruge den nyeste wi-fi-teknologi på Microsoft-styresystemet.

"Vi er glade for at kunne annoncere den generelle tilgængelighed af Wi-Fi 7-understøttelse for virksomhedsadgangspunkter," skriver Megha Sharma, der er product manager hos Microsoft i et blogindlæg.

Et adgangspunkt, eller access point, er en trådløs netværksenhed, der forbinder brugernes enheder til et netværk. Det kan eksempelvis være gennem routere eller wi-fi extendere.

Funktionen bliver tilgængelig ved at installere den seneste preview-opdatering uden sikkerhedsrettelser til Windows 11, version 24H2 og nyere.

"Windows 11 har allerede understøttet wi-fi 7 for forbrugeradgangspunkter siden 2024. Nu kan din organisation også drage fordel af hurtigere hastighed, højere kapacitet, bedre pålidelighed og forbedret sikkerhed i moderne virksomhedsmiljøer, der understøtter wi-fi 7-adgangspunkter til virksomheder," skriver Megha Sharma og fortsætter:

"Wi-fi 7 til virksomheder er designet til at imødekomme stigende sikkerhedsbehov og sikre stabil forbindelse i tætte miljøer med høj datatrafik."

Flere fordele

Wi-fi 7 har flere fordele og opgraderinger i forhold til forgængerne.

Blandt andet lever forbindelsen op til WPA3-standarden, som er en sikkerhedsstandard fra Wi-Fi Alliance, som skal øge sikkerheden for trådløse forbindelser.

"Wi-fi 7 til virksomheder hjælper med at sikre, at alle enheder, der opretter forbindelse til virksomhedens netværk, får stærkere krypteringsprotokoller, modstandsdygtighed mod brute-force-angreb og bedre beskyttelse af følsomme data under overførsel," skriver Megha Sharma og fortsætter:

"Ved at håndhæve WPA3-Enterprise eliminerer wi-fi 7 ældre sårbarheder og etablerer en ny standard for sikker, højtydende trådløs forbindelse i moderne virksomhedsmiljøer."

Der er dog også andre fordele som er mere rettet mod helt lavpraktiske dag-til-dag-opgaver.

For eksempel forbedret 'sømløs routing', som betyder, at en enhed hurtigt kan skifte fra et adgangspunkt over på et nyt, hvis den bevæger sig rundt.

Hvis brugeren eksempelvis er i en bygning med en række forskellige routere og extendere som adgangspunkter og bevæger sig rundt, skal brugerens enhed opfange signal fra nye adgangspunkter hele tiden.

Med wi-fi 7 går det endnu hurtigere med et skifte mellem routere, så brugeren ikke bemærker det.

"Virksomheds-Wi-Fi handler ikke kun om topfart. Netværket skal også sikre nem og stabil forbindelse, når brugere bevæger sig rundt på en campus eller i en bygning. wi-fi 7 til virksomheder inkluderer avancerede roamingfunktioner, så bærbare computere, tablets og andre enheder lettere kan skifte mellem adgangspunkter," skriver Megha Sharma.

Det går hurtigere

Og nu til den mest klassiske og nok også forventede opgradering: Det går hurtigere.

Der er nemlig en række funktioner, der går hurtigere og får forbedret ydelsen med wi-fi 7.

Det nye wi-fi bygger på standarderne fra Institute of Electrical and Electronics Engineers (IEEE), og de dækker blandt andet over følgende:

  • Multi-Link Operation (MLO): Gør det muligt for enheder at bruge flere frekvensbånd (2,4 GHz, 5 GHz og 6 GHz) samtidigt for at undgå netværksoverbelastning og bevare forbindelsen.
  • 320 MHz ultrabred båndbredde i 6 GHz-delen: Fordobler hastigheden til enhederne og muliggør nye anvendelser med høj båndbredde og lav latenstid, for eksempel i AR eller VR-applikationer.
  • 4096-QAM-modulation: Øger datatransmissionen med op til 20 % og forbedrer kvaliteten af videostreaming, videokonferencer og lignende.
Forbedringerne omfatter Opportunistic Key Caching (OKC) på AKM 5 og 802.11r Fast Transition (FT) på AKM 3.i.

Sådan får du wi-fi 7

Der er en række tekniske krav før, at organisation kan få wi-fi 7.

Det kræver, at virksomhedens computere kører på et styresystem, der er kompatibelt med det nye wi-fi. Derudover skal selve enhederne som pc’er, mobiler og tablets være nye nok til at understøtte wi-fi 7.

Dernæst skal virksomheden opdatere virksomhedens wi-fi-drivere og validere dem for wi-fi 7-funktionalitet i Windows.

Og endelig skal organisationen sørge for, at adgangspunkterne, altså routere og wi-fi-forlængere er wi-fi 7-godkendte.

"Når disse komponenter er på plads, er du klar til at aktivere næste generations trådløse forbindelse i dine virksomhedsmiljøer – og dermed levere forbedret ydeevne, sikkerhed og tilslutning til både brugere og arbejdsbelastninger," afslutter Megha Sharma.

Find Microsofts blogindlæg her.

Annonceindlæg fra Computerworld

AI-agenterne kommer vrimlende

Virksomheder er på vej fra store sprogmodeller, der svarer på spørgsmål, til AI-agenter, der kan udføre opgaver på egen hånd. Det gør teknologien mere nyttig – og langt mere risikabel.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job