Nvidia, Microsoft og Blackrock køber datacentre for mere end 250 milliarder kroner

Alliancen køber meget stort ind på datacenterområdet.

Artikel top billede

(Foto: Kevin Ache)

Datacentre er en af grundstenene for kunstig intelligens, og derfor er der mange penge og store investeringer på spil inden for datacenter-området for tiden.

Det kan blandt andet ses med den seneste gigant-handel, der er blevet gennemført, hvor tre store aktører har købt datacentre for svimlende beløb.

Der er tale om parterne AI Infrastructure Partnership (AIP), MGX, som er et statsejet investeringsselskab fra emiraterne, og BlackRock’s Global Infrastructure Partners (GIP), som køber hele ejerskabet i Aligned Data Centers til 40 milliarder dollar, hvilket svarer til 256,3 milliarder kroner.

Aligned Data Centers er en udbyder af digital infrastruktur, der driver komplekse krævende cloud- og AI-arbejdsbelastninger. Selskabet designer, bygger og driver datacentre. Der er tale om et af verdens største datacenterselskaber.

Konsortiet køber 100 procent af aktierne i datacenterselskabet.

AIP blev oprettet sidste år af Blackrock, MGX, Microsoft og Nvidia. Derudover har AIP efterfølgende fået tilføjet xAI, Kuwait Investment Authority og Temasek.

50 datacentre

AIP’s formål er at øge kapaciteten af AI-infrastruktur, og det er dette opkøb et eksempel på.

Aligned Data Centers har en portefølje af 50 datacentercampusser og mere end 5 gigawatt i drift og planlagt kapacitet.

Selskabet har primært datacentre i i USA og Latinamerika, såsom Northern Virginia, Chicago, Dallas, Ohio, Phoenix, Salt Lake City, São Paulo i Brasilien, Querétaro i Mexico og Santiago i Chile.

Efter opkøbet er det planen, at Aligned Data Centers skal udvide sin tilstedeværelse og fortsætte udviklingen for at gøre datacentre mere effektive.

"Samarbejdet med konsortiet vil accelerere vores mission om at levere den infrastruktur, der driver morgendagens digitale økonomi."

"Med AIP’s, MGX’s og GIP’s globale rækkevidde, omfattende ressourcer og dybe ekspertise inden for AI, energi og finans er vi klar til at skalere hurtigere, innovere yderligere og gentænke, hvad der er muligt inden for bæredygtig datacenterinfrastruktur," udtaler Andrew Schaap, CEO for Aligned Data Centers, i en pressemeddelelse.

Transaktionen forventes afsluttet i første halvdel af 2026, under forbehold af myndighedsgodkendelser.

"AIP er positioneret til at imødekomme den voksende efterspørgsel efter infrastruktur, efterhånden som AI fortsætter med at omforme den globale økonomi."

"Dette partnerskab samler førende virksomheder og mobiliserer privat kapital for at accelerere AI-innovation og fremme global økonomisk vækst og produktivitet," udtaler Larry Fink, formand og CEO for BlackRock og formand for AIP, i meddelelsen.

Læs den officielle udmelding her.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,