Storbank: Sådan sparer AI hver eneste medarbejder for 46 minutters arbejde hver dag

Med AI har hver eneste af storbanks 30.000 medarbejdere fået frigivet 46 minutter hver dag til at løse vigtige opgaver.

Artikel top billede

46 minutter.

Så meget har hver eneste af den britiske storbank Lloyds Banking Groups 30.000 medarbejdere fået udløst hver dag ved at anvende AI.

Sådan lyder konklusionen i hvert fald i en rundspørge, som banken selv har foretaget blandt sine medarbejdere om effekterne af den store udrulning af Copilot, som selskabet har foretaget.

Her har Lloyds indkøbt 30.000 Copilot-licenser hos Microsoft. 5.000 udviklere anvender desuden GitHub Copilot.

Ifølge selskabets rundspørge anvendes Copilot især til at 'opsummere dokumenter, forberede møder og reducere administrative opgaver.'

Til TheRegister fortæller banken, at Copilot blandt andet anvendes i stor stil at udarbejde referater og transkribere optagelser fra møder og lignende.

Desuden anvender bankens medarbejdere løsningen til at sammenholde dokumenter og få dem ensrettet med de standarder, som reglerne foreskriver, at de skal følge.

Lloyds-medarbejderne anvender også Copilot til mere avancerede opgaver som at formulere de første udkast, når der skal udarbejdes juridiske dokumenter, ligesom Copilot sættes ind, når Lloyds køber op og skal gennemføre due diligence.

Her anvendes løsningen til screening og gennemgang af de ofte mange dokumenter, der lægges på bordet.

Ifølge Register anvender banken også Copilot som støtte, når der skal udarbejdes store og komplekse Excel-dokumenter.

Undersøgelsen blandt medarbejdere er led i hele den store udrulning af ny teknologi i banken, som i de senere år har brugt en del tid på at få frameworks og værktøjer på plads, så Copilot kunne blive udrullet både sikkert og i stor skala.

Lloyds er erklæret fortaler for ny teknologi og har formuleret retningslinier for sin approach til AI.

Her står der blandt andet, at 'integrationen af AI i finansielle services ikke bare handler om at tage ny teknologi til sig, men om at kigge på hele bank-oplevelsen på en helt ny måde.'

TheRegister skriver i øvrigt, at en lignende undersøgelse i det britiske statsapparat fornylig ikke viste nogen særlige produktivitets-forbedring efter, at embedsværket havde anskaffet sig Copilot på en tre måneders prøve-aftale.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest