Morgen-briefing: Proact køber det danske it-firma Consular / Frederikke Frehr ny it-chef i Fynske Bank / I aften kårer vi Årets CISO 2025

Proact køber det danske it-firma Consular. Frederikke Frehr ny it-chef i Fynske Bank. I aften kårer vi Årets CISO 2025. Antallet af cyberangreb mod danske virksomheder vokser. Veeam køber Securiti AI for 12 milliarder kroner.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til morgen-briefingen fra Computerworld.

Vi er jo halvvejs gennem ugen, og afhængigt af øjnene, der ser, er det jo så spørgmålet, om det er en god eller dårlig ting.

Vi hælder til et sted midt imellem: For mens weekenden selvfølgelig er dejlig med dens plads til familiehygge, gåture i skoven (som ikke er smukkere end på denne årstid) og den obligatoriske bilvask, bærer arbejdets glæder jo også en del af lønnen i sig selv (som flosklen siger, men det er jo rigtigt nok). Hvad ville vi være uden arbejdet, kollegerne, resultaterne, følelsen af at gøre en forskel?

Nå, men nok om det. Det er tidligt onsdag morgen. Bag morgen-briefingen i denne uge finder du Dan Jensen.

Lad os da komme til det.

Proact køber det danske it-firma Consular

Den svenske konsulent-kæmpe Proact IT Group køber det lille danske it-hus Consular, der har kontor i Kokkedal nord for København.

Proact betaler 65 millioner kroner for Consular ApS, der har registreret blot fire medarbejdere, nemlig de fire partnere Henning Jensen, Knud Ottosen, Jens Nielsen og Jacob Lørup.

Hertil kommer yderligere et beløb, der udbetales, hvis Consular når visse mål inden for de kommende år.

Consular omsatte ifølge Proact i fjor for 85 millioner kroner. Dets regnskab viser, at det landede et overskud knap 13,7 millioner kroner.

Consular og de fire ejere bliver nu en del af Proact-divisionen Business Unit Nordic & Baltics.

Partner Knud Ottosen meddeler, at fusionen med Proact er en fantastisk mulighed for at vokse yderligere.

Frederikke Frehr ny it-chef i Fynske Bank

Fynske Bank med hovedkontor lige midt i Svendborg får ny it-chef. Det er Frederikke Frehr, som allerede har overtaget stillingen.

Fynske Bank har afdelinger på Fyn, i Trekantområdet og i det østjyske, og it-afdelingen består dels af et såkaldt data- og digitaliserings-team på fem medarbejdere samt et it-service-team på tre medarbejdere.

De er placeret i Cortex Vest Park i Odense. Fynske Bank anvender BEC i Roskilde som datacentral.

Frederikk Frehr har tidligere været ansat i projektleder-stillinger i Totalbanken, Sparekassen Danmark og Fyns Bank.

"Jeg er ydmyg over for det ansvar der følger med, men vil forvalte det med gåpåmod. At Fynske Bank har vist mig den tillid betyder meget – og jeg har sagt ja, fordi jeg ved, at jeg ikke står alene. Jeg har et stærkt hold af dygtige IT-kollegaer og en ledelse, der bakker op," skriver hun på LinkedIn.

I aften kårer vi Årets CISO 2025

I aften udløser Computerworld spændingen sammen med Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed, når vi endelig kan løfte sløret for Danmarks allerbedste it-sikkerhedschef.

Det sker, når vi i aften kårer Årets CISO 2025 til et stort arrangement, som vi holder på Sølyst i Klampenborg nord for København.

Der er tre nominerede med i opløbet, og det betyder jo, at en af de tre vinder titlen. De er alle tre CISO'er i nogle af Danmarks helt store og kendte organisationer, og på dem hviler der et stort ansvar.

Vi har samlet vores artikler om kåringen af Årets CISO 2025 - inklusive portrætter af de tre nominerede - lige her.

Antallet af cyberangreb mod danske virksomheder vokser

Danske virksomheder blev i snit ramt 1.362 cyberangreb hver uge i september, lyder en ny måling fra sikkerhedsselskabet Check Point Research.

Det svarer til en stigning i antallet godt 26 procent i løbet af de seneste par år ifølge selskabets målinger.

Samtidig er antallet af ransomware-angreb steget med 46 procent. De mest aktive ransomware-grupper lige nu er Qilin, Play og Akira.

Check Point peger på, at en væsentlig årsag til stigning er det, som selskabet kalder for en øget 'industrialisering' i hackermiljøerne, der hele tiden indfører nye metoder.

”Virksomheder har brug for en klar strategi med to spor. Et proaktivt forsvar, der gør det svært at stjæle data, og en beredskabsplan, der nøjagtigt beskriver den juridiske, ledelsesmæssige og kommunikative indsats," lyder det fra Balder Borup fra Check Point i Danmark.

Veeam køber Securiti AI for 12 milliarder kroner

Amerikanske Veeam - der er ret aktiv i Danmark - køber AI-virksomheden Securiti AI, som er specialiseret i AI-baserede cybersikkerheds-løsninger.

Veeam lægger 12 milliarder kroner på bordet for Securiti AI, der blev etableret i 2018 og i dag har godt og vel 1.000 medarbejdere fordelt på en række afdelinger i hele verden.

"Sammen vil de [Veeam og Securiti AI] give kunderne mulighed for at få fuldt overblik over deres data, sikre dem, gendanne og tilbagerulle dem – og dermed frigøre dataens fulde potentiale til AI-formål," lyder det fra Veeam.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Hele Danmark øver

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S