Stortest af 5G-bredbånd: Sådan findes det bedste alternativ til fiber

Kapitel 2: Computerworld er på jagt efter det bedste alternativ til fiber. Bliv klogere på, hvordan den bedste løsning findes.

Artikel top billede

(Foto: Unsplash)

For første gang er det lykkedes mig at få samtlige fire mobilnetejere i Danmark til at stille op til en stortest i Computerworld, hvor alternativet til det fysiske, fiber-baserede bredbånd skal vurderes.

Det drejer sig om teleselskaberne 3, Norlys (tidligere Telia), Nuuday (repræsenteret af datterselskabet Telmore) og Telenor.

Det skal bemærkes, at Norlys og Telenor er fælles om masterne i deres net, men føder senderne hver for sig.

Hvilken du skal vælge afhænger dog af både lokation og udstyr. I sidste uge kunne du her på siden læse om, hvordan du finder den bedste udbyder i forhold til der hvor du befinder.

Herunder kan du læse om, hvordan vi finder den bedst ydende løsning, så du kan få fingre i det bedste trådløse bredbånd.

Internetadgang og WiFi-egenskaber

Mit testprogram er denne gang modificeret til at dokumentere og vurdere to egenskaber ved 5G-mobilroutere:

- Internetadgang er et mål for, hvor stor båndbredde routeren kan tilgå hos udbyderen. For at få de bedst mulige resultater har jeg kabelforbundet min primære Acer-laptop (uden LAN-port) til routeren under test via en Qnap QNA-UC5G1T USB 3.0 til 5G/2.5G/1G Ethernet-adapter.

- WiFi-egenskaber skal vise, hvor hurtigt mine tre mobile enheder kan køre fra fire forskellige positioner, når de er opkoblet trådløst til routeren under test. Under denne del af testen har samtlige enheder i mit fuldt udbyggede mesh-system været slukket.

- Alle hastighedsmålinger er foretaget med appen Speedtest. Hver måling af hver klient på hver position er blevet udført mindst to gange og i nogle tilfælde flere gange, indtil værdierne efter min vurdering har været repræsentative. Afhængigt af belastningen fra andre brugere i nabolaget kan resultaterne variere ganske meget. Testresultatet med den højeste download-hastighed har jeg indført i min standard-tabel.

For at bevare overblikket og holde tidsforbruget på et rimeligt niveau har jeg foretaget alle test i mit lille hus, der ligger i et fuldt udbygget villakvarter lidt nord for København.

Jeg har – heldigvis – ingen sendemaster fra nogen af udbyderne i baghaven (NIMBY = Not In My Back Yard). Ifølge Digitaliseringsstyrelsens Tjek dit net-portal (Tjek dit net) er der god, men varierende, dækning på adressen fra samtlige udbydere.

Mit hus fra 1924 har et bebygget areal på 84 kvadratmeter (cirka 9,5 x 8,5 meter), og jeg har begrænset testen til stueetagen, hvor tre bærende vægge i årenes løb er fjernet for at skabe en mindre ”klemt” oplevelse, end da der oprindeligt var fire adskilte rum.

Ibrugtagning af en 5G-mobilrouter

Samtlige udbydere af 5G-baserede internetforbindelser kommunikerer begejstret, hvor nemt det er at komme i gang med deres routere.

Det er da også helt korrekt, at du modtager eller henter en lille papkasse med det hele.

Du skal muligvis selv isætte det nødvendige SIM-kort, men ellers skal du blot finde en ledig stikkontakt til at strømforsyne vidunderet.

Du skal ikke vente på, at der bliver trukket en fiberforbindelse hen til dig – med alt hvad det kan medføre af omkostninger og bøvl til gravning og kabeltrækning samt eventuelle bygningsreparationer.

Mange mennesker er også glade for, at de kan tage deres 5G-router med på rejse og ferie, så de er uafhængige af andres WiFi eller skal have et ekstra abonnement i fritidshuset eller autocamperen.

Denne mobilitet forudsætter dog, at der for eksempel ikke er installeret WiFi-baseret sikring af virksomheden eller hjemmet – eller andre smarte enheder, eller at andre skal kunne bruge routeren, mens du er væk.

5G-idyllen kan krakelere, hvis udbyderens lånerouter ikke kan dække hele det ønskede areal.

Hvis der er flere etager i virksomheden eller hjemmet, kan det være nødvendigt at udbygge routeren med en extender af en race eller – bedre – et helt mesh-system. Det kan igen kræve ekstra kabelføring og dyre håndværkere.

Også 5G kræver parring

Uanset om du vælger 5G eller en kablet internetløsning, slipper du ikke for at parre dine trådløst opkoblede enheder med routeren.

Heldigvis er WPS (WiFi Protected Setup) standard på praktisk talt alt trådløst netværksgrej, så du i princippet kan nøjes med at trykke på en knap eller scanne en QR-kode.

Nogle gange kan en drillenisse overtage et netværk, og så kan du risikere at skulle indtaste alenlange adgangskoder med en umulig at huske kombination af store og små bogstaver, tal og specialtegn.

Min egen løsning på den udfordring er at gå ind i routerens opsætningsmenu via en browser med en såkaldt IP-kode, der typisk består af 192.168 plus to mærkespecifikke tal.

Der vælger jeg et netværksnavn, som jeg og andre altid kan genkende, eksempelvis ”KnudsNet5G” til denne test, og en nogenlunde stærk adgangskode, der kræver mindst mulig brug af mine ustrukturerede grå celler samt shift- og symboltasten på en smartphone.

Mere læsestof

I de kommende dage vil de enkelte 5G-løsninger testes her på siden.

Men skulle du have tid og lyst til at blive klogere på emnet, mens du venter, følger her en håndfuld links til andre af mine artikler om trådløse netværk baseret på 5G-mobiltelefoni.

- Test: Hvilke internetforbindelser skal du satse på for at være i topform til det nye års it-udfordringer? - Computerworld

- Topscorer til test: Stærk lille 5G-mobilrouter fås nu til den helt rigtige pris - Computerworld

- Guide til det perfekte trådløse netværk: Sådan sikrer du ’wi-fi to go’ - Computerworld

- Test: Matcher det fiber? Vi tester 5G-internet fra 3, Telenor og Telia tre steder i Danmark - Computerworld

- Internet-duel: 5G mod fiber - se hvilken teknologi der er bedst til dine hjemmedata - Computerworld

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | København V

Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

Andre events | Kongens Lyngby

Årets CIO 2026

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

Digital transformation | Hellerup

Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job