Frygter kinesisk overvågning: Nordisk land forbyder alt udstyr fra Huawei i sit mobilnetværk

EU-landene forsøger at øge sikkerheden i deres telekommunikation.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld.dk)

Den finske regering arbejder på at udelukke højrisikoleverandøreren Huawei fra 5G-mobilnettene i landet.

Det sker i tråd med EU's forsøg på at øge sikkerheden i telekommunikationsnettene i Europa.

Dermed vil den omstridte, kinesiske mobilgigant blive tvunget væk fra de finske mobilmaster, skriver Bloomberg.

Allerede tilbage i 2021 blev det forbudt teleselskaberne at bruge Huawei-udstyr og -software i den såkaldte kernedel af mobilnettene, altså her hvor al tale- og datatrafikken styres.

Derimod blev det ikke forbudt at bruge Huawei som leverandør af udstyr, der er sat op i mobilmaster og antenner i de fysiske mobilnet.

Det vil der imidlertid nu blive ændret på, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

Huawei må ikke levere centralt udstyr til dansk 5G

Både teleselskaberne Elisa og Telenors DNA bruger Huawei-komponenter i deres mobilnet.

Det svenske Telia anvender derimod udelukkende vestlige leverandører.

EU-Kommissionen har udpeget Huawei og den kinesiske konkurrent ZTE som højrisikoleverandører og har lavet en såkaldt værktøjskasse, som det forventes, at de 27 EU-lande bruger til at styrke sikkerheden i både mobilnet og i de faste net, herunder fibernet, kabel-tv-net og det gamle fastnet.

Det skriver Berlingske.

Huawei ikke må levere centralt udstyr til det danske 5G-net på grund af overvågnings-fare.

Alligevel kunne Computerworld for et par år siden skrive, at danske teleselskaber i stor stil udleverede routere fra især Huawei til danskernes trådløst bredbånds-abonnementer.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Platform X - Danmarks nye store konference for enterprise-platforme

    For første gang: Computerworld præsenterer stærkt program for Platform X

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse