Test: Epos Impact 500 er blandt de allerbedste headsets i sin genre - her kan kun få være med

Test: Lange telefonmøder på jobbet, en hel dag på Teams eller i firmaets callcenter – så skal lyd og komfort leveres som med Epos Impact 500.

Artikel top billede

Den røde diode bag på ørekoppen fortæller, at du er optaget – en af mange gode detaljer i Epos’ nye headset til kontoret.

Et lille, kompakt on-ear headset med en pris på omkring 2.000 kroner er alt andet lige lidt voldsomt set på markedet i almindelighed.

For til omkring 1.000 kroner kan du få modeller, der ligner og reelt kan det samme. Men Epos har et par esser i ærmet, der kan få dig til at overveje at punge ud.

Komfort med finesse

Skal du have et headset på hele dagen, mere eller mindre, skal det både være let og komfortabelt.

Med sine 139 gram er Impact 500 bestemt i den lette ende – ikke mindst når man tager de for et headset af denne type tykke on-ear puder med i regnestykket.

Ørepuderne er bløde, runde og dybe og trykker derfor kun let ind mod øret. Det giver en mekanisk støjreduktion, der arbejder godt sammen med den ANC, der også er indbygget.

På hovedet er der kun en meget lille pude som aflastning i hovedbøjlen, men den lave vægt betyder, at det akkurat er nok – selv på en helt skaldet isse.

Det er forholdsvis enkelt og meget billigt, hvordan du justerer størrelsen i hovedbøjlen, men det fungerer alligevel ganske, som det skal, og vigtigst af alt beholder den indstillingen, når du for tyvende gang på en time har hevet dem ned om halsen.

Mikrofonen sidder på en lang stang, der går ind foran siden ved munden – helt som normalt for typen – og du kan naturligvis vende headsettet, så denne bruges i den side af øret, du ønsker.

Der er knapper til justering – på den ene er der kun til ANC-styring, mens der på den anden er volumen samt tænd/sluk.

Disse kan du let betjene i blinde, ganske som de to knapper på siden ved mikrofonen, så du kan mute eller tage/slukke et opkald. Det er der ikke noget unikt i, men det fungerer godt og kvikt, når der trykkes.

Der kan tilsluttes to enheder på samme tid – praktisk, når du bevæger dig fra et møde til et andet. For eksempel fra et privat call til møderummet.

Lydkvalitet og ANC over niveau

Der, hvor Epos adskiller sig, er den føromtalte komfort for sin type – men også lydkvaliteten.

I modtagerens ende er der en klar stemme, hvor baggrundslyde er fint undertrykt – modtageren opdager ikke, at du sidder i et storrumskontor, medmindre der råbes i baggrunden.

Der er heller ikke irriterende lyde, som når man – i mangel af bedre udtryk – “smasker” lidt. Det meste (men ikke alt) er sorteret fra, så stemmen står rent og klart.

I headsettet er lydbilledet lidt varmt, hvilket klæder stemmer. De står klart igennem, og al tale er let at høre – forudsat den, du taler med, har ordentligt udstyr at tale i.

ANC-delen er rar – ikke så meget til at holde eventuelle larmende kolleger ude, men i lige så høj grad den hvide støj.

Her tænker jeg ikke mindst på ventilationsanlæg, kaffemaskine, vejstøj og andet, som man ikke tænker over, før lyden er filtreret bort.

Den del er særdeles brugbar – og slår du ANC helt fra, er der som nævnt stadig en fin, brugbar mekanisk dæmpning. Denne tager dog kun lige toppen, så ANC er bestemt at foretrække i de fleste miljøer.

ANC-delen har i øvrigt ikke kun udvendige mikrofoner – den har også en intern, der lytter til støjen dér og justerer lyden derefter.

Lang batteritid og rækkevidde

Prisen for Impact 500 starter ved 1.709 kroner uden moms, og grunden til en startpris er, at du selv kan bestemme, om den skal være med USB-C, USB-A eller uden dongle, så du blot benytter Bluetooth direkte.

Med dongle skal den kunne holde op til 30 meter uden at miste forbindelsen.

Den håndterede 25 meter i min test, og vigtigst af alt kunne den også klare det langt indendørs, så længe der ikke er tykke betonmure eller lignende.

Uanset hvilken du vælger, er batteritiden op til 36 timer, når du taler, og 89 timer, hvis du kun lytter.

Jeg skal indrømme, at jeg ikke har prøvet at tale så lang tid i træk, men har til gengæld ladet dem være tændt, og efter små 80 timer var batteriet brugt op.

Det er mere end godkendt til det formål, Impact 500 er tiltænkt.

Blandt de bedste lige nu

Der er på mange måder tale om et high-end headset, selvom det kan lyde lidt mærkeligt at omtale et spinkelt plastikheadset som sådan.

Men i sin genre er Impact 500 blandt de allerbedste, hvis du har behov for høj komfort, god betjening og en lyd, der ligger noget over gennemsnittet.

Jeg har ikke prøvet alle på markedet, men få kan bide skeer med Impact 500 – det tør jeg godt skrive under på, og kvitterer derfor med en høj karakter.

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S