Datavirksomhed med over 11.000 ansatte sagsøger tidligere CTO for at stjæle forretnings-hemmeligheder

Storage- og datahåndteringsselskabet skal en tur i retten med sin forhenværende CTO.

Artikel top billede

(Foto: Katrin Bolovtsova/Pexels)

Den amerikanske datainfrastrukturvirksomhed NetApp, med omkring 11.700 ansatte, sagsøger sin tidligere CTO, Jonsi Stefansson.

Det skriver CRN.

Jonsi Stefansson fik kort efter sin afgang fra stillingen hos NetApp et nyt job hos Vast Data.

Retssagen handler om, hvorvidt han har taget forretningshemmeligheder og intellektuel ejendom med sig over i den nye stilling.

I søgsmålet påstår NetApp, at den tidligere CTO’en modarbejdede virksomheden, mens han stadig var ansat ved “i hemmelighed at starte en konkurrerende forretning og udvikle et konkurrerende produkt, som han til sidst solgte til en direkte rival,” som det beskrives i sagsanlægget ifølge mediet.

NetApp påstår altså direkte, at Jonsi Stefansson har brugt sit arbejde hos NetApp til at udvikle teknologi, som han har taget med videre til sin nye arbejdsplads.

Sagen blev påbegyndt 6. november ved den føderale domstol for Middle District of Florida i Orlando.

Med søgsmålet ønsker NetApp, at Jonsi Stefansson og flere andre forbydes at bruge de fortrolige oplysninger og den teknologi, den tidligere CTO har udviklet.

Derudover kræver NetApp, at Jonsi Stefansson returnerer alt NetApps proprietære materiale samt rettigheder til eventuelle opfindelser, han har udviklet under sin ansættelse.

Jonsi Stefansson arbejdede hos NetApp i otte år, men stoppede i sommer i år. Herefter oprettede han sin egen virksomhed, Red Stapler, som ganske hurtigt blev opkøbt af NetApps konkurrent Vast Data, som nu har ham ansat.

Ifølge retsdokumenterne stoppede Jonsi Stefansson i NetApp 27. juni, startede sin nye virksomhed 3. juli og solgte den 9. september.

I søgsmålet fremgår det, at den sagsøgte har udnyttet NetApps investeringer.

“NetApp har brugt år og titusinder af dollars på at udvikle sin SDE (Service Delivery Engine) og tilpasse den til hyperscalernes krav gennem utallige trial-and-error-runder,” skriver virksomheden og fortsætter:

“Stefánsson udnyttede disse investeringer. Ved at bruge NetApps fortrolige og proprietære informationer skulle Stefansson og Red Stapler-teamet angiveligt have ‘udviklet’ konkurrerende produkter på blot ti uger.”

Hverken Vast Data eller Jonsi Stefansson har svaret på mediets historie. NetApp melder til gengæld ud.

“Hr. Stefansson var før sin afgang dybt involveret i udviklingen af NetApps Cloud Control Plane, som gør det muligt for brugere at udnytte NetApps intelligente datainfrastruktur og OnTap-operativsystem via en public cloud-udbyders velkendte interface,” meddeler NetApp til CRN.

Find søgsmålet her.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S