Test: Denne overvågningsløsning kan det hele til det halve (næsten)

4K-opløsning, alarm-funktioner og lang driftstid i et kamera, der kan panorere 360 grader og har indbygget AI, er ikke ringe. Læg dertil solcelledrift og en overkommelig prislap, begynder TP-Links C660 Kit at ligne en vinder.

Artikel top billede

Tapos nye overvågningskamera kan oplade batteriet via solceller og skulle kunne tåle elementerne – vi vil dog anbefale at hænge det lidt mere beskyttet i det barske danske vejr. (Foto: TP Link)

Ét overvågningskamera til det hele får du trods alt ikke i Tapo´s 600 kit, men med solceller, 360 graders dækning og i det hele taget en snedig og let app-løsning er det oplagt og en prisoverkommelig løsning til at sikre overvågningen foran huset eller i baghaven.

Du får nemlig en enhed, der kan zoome 18 gange ind og panorere 360 grader rund samt 90 grader op og ned. Alt er derfor dækket og der er ikke så meget at være ked af.

Indbygget alarm

Testen afslører da også, at C660 Kit, der koster 1.299 kroner, håndterer alt det, der bliver lovet.

Men lad det være sagt med det samme – Tapo-kameraet er ikke nogen lille sag.

At kalde det en øjebæ er at stramme den, men kameraet er svært at gemme, selv om det er nydeligt i hvidt, mens kun solceller og kameradelen er i sort.

Til gengæld er der førnævnte funktionalitet, der kan bruges til noget og er mere end blot gimmick.

Herunder blandt andet alarm med en sirene, der kan hyle med op til 93 dB.

Du kan også tale med folk eller ubudne gæster via kameraet, mens det er desuden kompatibelt med Alexa og Google Assistant.

Der filmes naturligvis i sort/hvid i mørke, men der er indbygget starlight-sensor med to små spots, så du kan lyse et område op.

Dette fungerer i praksis godt, men vil også tære på batteriet, hvis du sætter det til at køre automatisk.

Skal placeres optimalt

Selve opsætningen af Tapo er ret omfattende. Ikke så meget fordi du skal finde et godt sted at hænge det og bruge den medfølgende skabelon til at skrue det op i sit beslag. Den del klarer de fleste uden problemer.

Men det tager lidt tid at finde det optimale sted, selvom kameraet dækker bredt. Det er der ikke noget unormalt i og gælder jo de fleste kameraer.

Herunder også hvor det skal placeres, hvis du skal have optimal udnyttelse af solpanelerne.

Kan det ikke lade sig gøre – og det kan jo være en udfordring i det danske klima – kan der tilkøbes forlængerkabel, så du kan sætte solpanelet for sig selv, hvor det kan opfange solens energi bedre.

Hvor lang tid batteriet holder – selv med solcellerne taget ud af ligningen – er meget vanskelig at afdække.

For det gælder mange parametre, men du kan under almindelige forhold (hvad det så indebærer) sagtens bruge det i to tre uger uden problemer – sikkert også længere.

Der medfølger en udførlig vejledning, der viste sig at være meget brugbar i forhold til placering.

Dernæst er der tilslutning til en app. Også her tager det noget tid, men heldigvis bliver du guidet godt og grundigt i det hele.

Du får nemlig tilbudt to-faktor-godkendelse for at tilgå videodelen, og stort plus for det.

SD-kort kan isættes, og det sidder godt gemt bag et dæksel i selve kameradelen, som du kan se som det sorte på billedet.

Her finder du også tænd/sluk-knappen. Det betyder også at en tyv ikke kan afbryde kameraet uden at gøre opmærksom på sig selv og alarmen vil gå i gang.

Omfattende muligheder med kunstig intelligens

App’en kan – som det er trenden – spore personer, biler, kæledyr og så videre. Som med de fleste kameraer skal den lige bruge lidt tid på at genkende et normalt billede. For eksempel om det er din bil, der holder i indkørslen. Hvis det er en anden, kan du få besked.

Motoren til panorering er ret støjsvag, og når den fjernbetjenes i realtid, oplever jeg kun meget lidt forsinkelse på input.

Objektivet har en lysfølsomhed på f/1.6, hvilket betyder meget høj lysfølsomhed og gør, at du kan opnå farvebilleder/-film selv i halvdårlig belysning.

Batteriet er på 10.000 mAh og skal oplades via USB-C. Det kræver et langt kabel eller, at du lige hægter kameraet af beslaget. Det er ikke vanskeligt.

Er der sol i løbet af dagen, skulle solpanelet kunne oplade batteriet op til en hel dags drift på 45 minutter. Det er naturligvis meget afhængigt af vejret – og især under danske forhold.

I testen, der er foregået i gedigent dansk vintervejr, gav solcellerne da heller ikke så meget. Men efter en dag i sol kunne det ses på app’en, at der var kommet lidt mere "juice" på batteriet.

Der tilsluttes via Wi-Fi og både 2,4 GHz og 5 GHz understøttes.

En stærk løsning til det private hjem

Som man kan læse i testen, er der ikke så mange ankepunkter på kameraet – slet ikke med prisen in mente.

Den er ikke lav, men jeg oplever også, at du får meget og ikke mindst et meget brugbart kamera for pengene.

Det kan mange af de smarte funktioner, du også finder i mere kostbare pro-orienterede modeller.

En bekymring kan dog gå på, hvor længe det holder i dansk klima. Selvom det er IP6 certificeret, vil det under alle omstændigheder være en god idé at hænge det under noget beskyttelse – under et udhæng eller lignende.

Alt dette er spekulationer, da det vil kræve en test i mindst et halvt år for at afdække det eventuelle problem, hvorfor jeg kun kan kvittere med en høj karakter.

For du får meget og ikke mindst meget brugbar overvågning for pengene.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Horsens

Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec