Overrasker i test: Lille tysk pc-producent leverer en af julens bedste billige laptops

En af de bedste bærbare-køb, man kan gøre sig i budget-segmentet, hedder Medion Signium 14 S1.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

En tilbagevendende mission, jeg ofte bliver sat på, som omgangskredsens mest tech-kyndige medlem, er at finde en god, men ikke al for dyr bærbar, som "har et godt batteri, ikke er alt for tung og bare skal fungere til Office og web".

Sagen er dog den, at når man kigger udover budget-landskabet, mødes man ofte af sløj hardware, uskarpe og blodfattige skærme og tarvelig plast – særligt når man kigger i prislejet under de 5000 kroner.

Sådan forholder det sig ikke med dagens testemne, ’Signium 14 S1 OLED’, som kommer fra en noget uventet kant – nemlig den tyske elektronik-producent Medion.

Overraskende lækker

Selvom mange forbinder den tyske producent med hedengangne Aldis tilbudskataloger, er der intet discount-præget at bemærke ved Signium 14 S1.

Her tilbydes nemlig en nydeligt forarbejdet maskine i letvægtsmetal, som til trods for sit metalkabinet formår at holde sig på en fluevægt på bare 1001 gram.

Samtidig er kanterne omkring den 14 tommer store skærm uhyre smalle, hvorfor man ender med en meget kompakt sag, som er ekstrem let at have med. Det eneste der rager lidt ud over skærmen, er webkameraet, der også tilbyder Windows Hello ansigtsgenkendelse.

Det eneste, der trækker ned, er at den medfølgende 65 watts USB-C lader er en rudimentær sag, der er langt fra at være så elegant som dem, der følger med eksempelvis Samsungs eller Asus’ maskiner. Den vejer da også 330 gram – hvor Samsungs og Asus fylder og vejer nærmest det halve.

Til gengæld kan man glæde sig over, at der til trods for fluevægten ikke er sparet på antal af porte. Man får tre klassiske USB-A porte og to USB-C porte serveret samt en HDMI-udgang. Her tilbydes dog desværre ikke Thunderbolt 4.

Selve tastaturet er baggrundsbelyst, præcist og lystrer hurtigt og virker kun billigt på den måde, at tasterne lyder lidt hule i det. Touch-feltet er en kende mere blødt og virker ikke altid lige præcist, når der klikkes.

Imponerende skærm

Der hvor der oftest spares på billige maskiner, er skærmen.

Det er heldigvis langt fra tilfældet her, hvor der tilbydes intet mindre end 2.8K opløsning serveret på et frodigt OLED-lærred i 16:10 format.

Alt står altså pivskarpt her, mens farverne er fyldige og kontrasten er tårnhøj. Selv den maksimale lysstyrke, noget som kan være en svaghed ved OLED-skærme, er glimrende.

Alt hvad man ser på ligner altså noget, der hører til maskiner, der to eller tre gange dyrere.

De indbyggede højttalere røber dog, at der ikke er fundet meget plads til det helt store lydanlæg inde i klejne kabinet. Der kan spilles nogenlunde højt, men bas og præcision er der ikke meget af i lydbilledet.

Anvendelig størrelse

Mens der altså ikke synes at være sparet nogle steder indtil videre, finder man dog, at der tilbydes en mellemvare af en processor i maskinrummet.

Det er en Intel Core 5 120U signeret af Intel, der diskes op med her, som leverer 10 regnekerner (heraf to performance-kerner), hvilket ikke vil slå nogen performance-rekorder, men sagtens vil kunne klare din Excel-opgaver eller kunne redigere dine fotos uden at tøve.

3D-spil, AI-opgaver eller andet regnetungt, ville jeg dog ikke anbefale på denne her. En kuriøs detalje er, at maskinen er født med en Copilot-knap, men altså uden at hardwaren altså er i stand til at drive ’Copilot+’ AI-tjenesterne i Windows 11.

Når man sætter maskinen i sving, har blæseren det da også med at blive ganske tydelig i sin susen – hvilket igen understreger at maskinen er bedre egnet til at se på videoer end at redigere dem.

Her får man i øvrigt 16 gigabyte ram med i købet samt 512 gigabyte lagerplads – nok til det dække de fleste behov.

Selvom maskinen nærmest vejer ingenting, har den alligevel et rimeligt batteri på 55 Wh i maven. Det er ikke værst og da processoren er relativ mådeholden i sit forbrug, kan man regne med omtrent seks timers drift – og endda et par timer mere, hvis man skruer ned for den ellers pæne skærm.

Tysk toptilbud

Dagsprisen på Medion Signium 14 S1 lyder på lige under 5.000 kroner, hvilket gør den til en af de bedste letvægtsmaskiner i prislejet.

Den leverer nemlig der, hvor discount-maskiner typisk fejler. Den er hurtigt nok til Facebook, webbank og kontorprogrammer, pæn at se på og røre ved, nem at have med, mens driftstiden er fin.

Kan man leve med, at blæseren kan støje lidt og at touchpad’en er halvsløj, er det en maskine, som føles langt lækrere end prisen antyder. Det udløser fire store stjerner herfra.

Som et addendum skal tilføjes, at maskinen i sidste uge dukkede op som et regulært toptilbud til en anskaffelsespris på 3.799 kroner, hvorfor det kan være en idé i at holde øje med lignende tilbud fremover - for det tilbud fortjener en stjerne ekstra.

Læses lige nu

    Annonce

    LB Forsikring

    Senior Software Engineer - Digital Enablement

    Københavnsområdet

    Paychex Europe

    Seniorudvikler til Danløn

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Monsalta ApS

    Full stack-udvikler

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks