Morgen-briefing: KMD henter ny finansdirektør – denne gang fra Ørsted / Google vil forvandle undervisning til podcasts / Massive protester i Iran udløser landsdækkende internet-blackout

Google vil forvandle undervisning til podcasts. OpenAI lancerer særlig sundheds-ChatGPT og opfordrer til, at du deler dine sundhedsdata. Massive protester i Iran udløser landsdækkende internet-blackout.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til fredagens morgen-briefing fra Computerworld.

Det er stadig bidende koldt udenfor, sneen knirker under fødderne og bilerne skrider på vejene.

For sidste gang i denne omgang er det Qëndrim Fazliu, der stadig har varme i fingrene, som leverer morgen-briefingen og har samlet fire dugfriske tech-historier sammen til dig, så du slipper.

Træk i sweateren, fyld koppen og følg med.

God dag – og weekend, når du kommer så langt.

Tak fordi du læser med.

KMD henter ny finansdirektør – denne gang fra Ørsted

KMD Group har indledt 2026 med ansættelsen af to nye direktionsmedlemmer til rollerne som Chief People Officer (CPO) og Chief Financial Officer (CFO).

For nylig fik selskabet en ny CPO, og nu har man også fået en ny CFO.

Det oplyser KMD i en pressemeddelelse.

Der er tale om Mikael Brandt, som senest har været en del af topledelsen i Ørsted, hvor han siden 2011 har haft det finansielle ansvar for en række af Ørsteds forretningsområder.

Mikael Brandt har en baggrund som statsautoriseret revisor og har tidligere i karrieren også været CFO i Arriva Skandinavia og ABB.

Mikael Brandt tiltræder KMD 1. februar 2026.

Google vil forvandle undervisning til podcasts

Google tilføjer nu nye AI-funktioner til læringsplatformen Classroom, og blandt de mest iøjnefaldende nyheder er muligheden for at forvandle lektioner til podcasts.

Ved hjælp af Googles egen sprogmodel Gemini vil selskabet give lærere mulighed for at skabe lydformaterede versioner af deres undervisning, hvor de selv vælger emne, niveau og stil, som kan være et interview, en diskussion eller en monolog, rapporterer TechCrunch.

Funktionen rulles i første omgang ud til brugere med Google Workspace Education-abonnementer.

Ifølge Google håber man på, at man med initiativet kan gøre læring mere engagerende og tilgængelig, især for de elever, der måske lærer bedst gennem lyd.

Massive protester i Iran udløser landsdækkende internetblackout

Internetforbindelsen i Iran brød stort sammen torsdag aften, det sker samtidig med, at protester grundet landets økonomiske krise ruller gennem gaderne.

Det oplyser flere netværksovervågningsfirmaer til TechCrunch.

"Vi er tæt på total afkobling fra omverdenen," siger Amir Rashidi, der er cybersikkerhedsforsker i Miaan Group, ifølge mediet.

Ifølge Amir Rashidi er det den iranske regering, der står bag slukningen af internettet.

NetBlocks, Cloudflare og IODA, der alle monitorerer internettrafik, registrerede alle et pludseligt dyk i trafikken torsdag omkring klokken 20 lokal tid i Teheran.

Ifølge Doug Madory fra analysefirmaet Kentik er der tale om et "næsten totalt blackout".

Ifølge The New York Times skyldes uroen et dramatisk fald i den iranske valutas værdi og deraf følgende prisstigninger og mangel på varer.

I dele af Teherans basar har butikker været lukket i næsten to uger, lyder det.

OpenAI lancerer særlig sundheds-ChatGPT og opfordrer til, at du deler dine sundhedsdata

Ifølge OpenAI bruges ChatGPT i dag til sundhedsspørgsmål af mere end 230 millioner mennesker ugentligt.

Nu har selskabet lanceret ChatGPT Health, som er et nyt sundhedsmodul i ChatGPT, der skal give brugere mulighed for at stille helbredsrelaterede spørgsmål i en mere privat og personlig samtale, skriver The Verge.

Modulet har sin egen chathistorik og hukommelse, og OpenAI opfordrer i et blogindlæg brugere til at koble deres lægejournal, sundhedsdata og sundhedsapps til for at få mere præcise svar.

Men selvom OpenAI understreger, at værktøjet ikke er en erstatning for lægefaglig rådgivning, har tidligere eksempler vist, hvordan AI-råd kan føre til alvorlige fejl.

Samtidig nævner OpenAI ikke mental sundhed direkte, selvom man tidligere har set dødsfald relateret til samtaler med AI.

På sikkerhedsfronten lover OpenAI, at samtaler i sundhedsmodulet ikke bruges til træning af modellerne og at der anvendes særskilt kryptering. Hvilken form for kryptering, der vil blive anvendt, bliver dog ikke nævnt.

ChatGPT Health er stadig i beta og kræver tilmelding via venteliste.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S