Mark Zuckerberg brugte 450 milliarder kroner på VR-briller og metaverset: Nu lukkes afdelinger, og hundredvis fyres

Trods massive investeringer tyder det på, at Mark Zuckerbergs oprindelige drøm om det store Metaverse begynder at smuldre.

Artikel top billede

(Foto: Stockfoto/Unsplash)

Facebook-stifter og Meta-ejer Mark Zuckerberg har de seneste år ikke været nærig med storladede ord omkring potentialet i virtual reality (VR), og hvordan ”metaverset,” som selskabet kalder det, skulle være fremtidens digitale mødested.

Men trods 450 milliarder kroner i investeringer og Mark Zuckerbergs insisteren på, at VR og metaverset er ”fremtiden for digitale forbindelser,” så har størstedelen af verden ikke rigtigt taget det virtuelle univers til sig.

Nu lukker Meta sin VR-mødeplatform Horizon Workrooms. Platformen kan bedst beskrives som en form for virtuelt Teams-møde, men hvor mødedeltagerne, i stedet for at fremtræde som sig selv gennem et kamera, bærer et VR-headset og har en personlig avatar, så man kan gå rundt og tale med hinanden derigennem.

Nedlukningen af Metas Horizon Workrooms sker ifølge flere internationale medier, efter flere år med faldende efterspørgsel, massive underskud og en strategisk kovending, hvor Mark Zuckerberg og resten af Meta-ledelsen nu satser på kunstig intelligens i stedet.

Meta bekræftede lukningen i et blogindlæg torsdag, hvor det fremgår, at Horizon Workrooms endegyldigt lukker den 16. februar 2026. Derefter vil brugerne ikke længere kunne tilgå platformen, og al data vil blive slettet.

“Workrooms viste, hvordan Meta Horizon kan samle folk, så de kan arbejde, samarbejde og få kontakt,” lyder det i en meddelelse fra Meta, der dog samtidig konstaterer, at platformen ikke længere skal stå alene, men i stedet indgå som en del af den bredere sociale VR-platform Meta Horizon.

Lanceret under corona

Horizon Workrooms blev lanceret i 2021, midt under coronapandemien, hvor visionen om det virtuelle kontor i VR virkede oplagt.

Medarbejdere med headset skulle mødes i virtuelle mødelokaler, skrive på whiteboards og samarbejde på tværs af landegrænser – alt sammen i en 3D-verden med avatarer og fingertracking.

Men idéen slog aldrig bredt igennem, og nu lukker Meta altså ned for hele platformen – og ikke kun det.

Samtidig lukker Meta også for Meta Horizon Managed Services, der tidligere gik under navnet Meta Quest for Business.

Tjenesten har tilbudt virksomheder mulighed for at styre og administrere VR-headsets centralt, men salget af disse forretningsløsninger stopper 20. februar 2026, og Meta vil ikke længere sælge særlige “kommercielle” versioner af sine Quest-headsets.

Eksisterende kunder får dog lov til at bruge tjenesten gratis frem til 4. januar 2030.

Tydeligt tegn på et strategisk opgør

Nyheden kommer i kølvandet på en større fyringsrunde i Metas Reality Labs-division, hvor 10 procent af medarbejderne – svarende til omkring 1.500 personer – blev fyret tidligere i januar. Det bekræftede blandt andre Reuters og Financial Times.

Reality Labs har siden 2021 været hjemsted for Metas metaverse-satsning og står også bag udviklingen af selskabets Quest-headsets og smartbriller.

Divisionen har dog også været en økonomisk katastrofe for Meta, med underskud på over 70 milliarder dollar – svarende til cirka 450 milliarder kroner – på bare fire år.

En lille del af pengene brugte Meta i 2014, da Meta opkøbte Oculus, der blandt andet producerede de på tidspunktet udbredte VR-briller.

I december 2025 kom det desuden frem, hvordan Meta planlægger at skære hele 30 procent af budgettet til Reality Labs, og at AI nu er blevet den nye strategiske prioritet.

Farvel til metaverset – og goddag Ray-Ban

Meta har i den seneste tid flyttet markante investeringer over mod kunstig intelligens og wearable tech-produkter som de AI-drevne Ray-Ban-briller.

Med lukningen af Workrooms og de kommercielle headset-produkter tyder det på, at Meta oprindelige drøm det store metaverse – som var så vigtig, at selskabet i 2021 skiftede navn fra Facebook til Meta – nu for alvor er skrinlagt. Eller i hvertfald ændrer sig kraftigt.

Som The Register konstaterer:

“Forestil dig at ændre dit brand for at ride med på en teknologisk trend, der aldrig kom.”

Også Apples Vision Pro-headset har kæmpet med at finde fodfæste i markedet.

Ifølge både The Verge og The Register er virkeligheden, at brugerne ganske enkelt ikke ønsker at sidde med en tung VR-hjelm på hovedet hele dagen, uanset hvor visionær idéen om en virtuel arbejdsplads ellers måtte være.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks