Efter to år med overskud: Nu taber NNIT atter millioner af kroner

Et forstyrrende globalt forretningsklima gjorde ikke tingene nemt for ledelsen af NNIT sidste år, viser årsregnskabet.

Artikel top billede

Pär Fors, administrerende direktør i NNIT. (Foto: NNIT/Roland Varsbergs)

NNIT tabte penge i et 2025, som var præget af geopolitisk usikkerhed.

Det står at læse i det danske it-selskabs årsregnskab, som udkom torsdag aften.

"2025 var præget af et udfordrende globalt miljø, der skabte forstyrrelser for vores kunder og forretning. På trods af disse modvinde har vi styrket vores operationelle effektivitet, opretholdt stærke kundeforhold og fremmet vores AI-dagsorden på tværs af vores regioner," udtaler Pär Fors, administrerende direktør, og Carsten Dilling, bestyrelsesformand, i NNIT's regnskab.

Mens NNIT, som især sælger it-løsninger til life-science-industrien, i indeværende årtis begyndelse kørte med store underskud på bundlinjen, kom der to år med små overskud - nemlig seks millioner kroner i 2023 og 1 million kroner i 2024.

De små overskud er nu atter vendt til underskud. Dog langtfra i den størrelsesorden på henholdsvis 175 og 258 millioner kroner, som man så i 2021 og 2022.

Bundlinjen for 2025 viser et minus på 24 millioner kroner, fremgår det af årsregnskabet.

Selve driften før særlige poster ligger dog positivt på 139 millioner kroner.

Omsætningen faldt

Den geopolitiske turbulens, som ifølge it-selskabet prægede dets kunder og forretning i 2025, resulterede i den første nedgang i omsætningen i 2020'erne.

Hvor toplinjen voksede støt fra 1,37 milliarder kroner i 2021 til 1,85 milliarder kroner i 2024, faldt den med godt 60 millioner kroner til 1,79 milliarder kroner i 2025.

I det nye år venter it-selskabet, som har hovedkvarter tæt på Langebro i København, at omsætningen målt i fast valuta vokser et sted mellem 0-5 procent.

EBIT-marginen uden særlige poster ventes at lande på 6-9 procent. Særlige poster forventes derudover at ligge "betydeligt under sidste års niveau" på 83 millioner kroner og vil hovedsageligt bestå af omstruktureringsomkostninger, skriver NNIT i årsregnskabet.

"Når vi ser frem mod 2026, er vi sikre på, at vores strategiske positionering, stærke eksekveringsevner og solide fundament vil gøre det muligt for os at levere rentabel vækst," lyder det videre fra NNIT's øverste ledelse.

NNIT beskæftiger i alt 1.652 personer. Omkring 50 personer færre end de 1.704, som var ansat ved udgangen af 2024.

For nylig kom det frem, at NNIT’s administrerende direktør, Pär Fors, har valgt at stoppe i virksomheden af personlige årsager.

Han bliver siddende til sommer, eller indtil en erstatning er fundet.

Pär Fors blev topchef for NNIT i juni 2021. Han kom da med syv års erfaring fra CGI.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse