Har du en pinlig mail-adresse? Nu giver Google dig mulighed for at ændre den – uden at miste data

Google ruller ny funktion ud, der lader dig skifte e-mailadresse uden at lukke din gamle Gmail-konto.

Artikel top billede

(Foto: Solen Feyissa/Unsplash)

Har du stadig en gammel Gmail-adresse fra teenageårene, der begynder at gøre sig mindre godt i professionelle sammenhænge, men hvor du har vigtige kontakter og informationer, du ikke vil miste?

Så er der godt nyt.

Google har nemlig lanceret en ny funktion, der gør det muligt at ændre din gmail-adresse uden at du mister adgangen til den gamle eller dine mails.

I første omgang blev muligheden omtalt på en supportside fra Google, hvor funktionen angiveligt kun var tilgængelig i Indien og for brugere med hindi som sprogindstilling.

Men nu fremgår det af en opdateret supportside, at udrulningen er i gang til brugere globalt.

Skift adresse, men behold indbakken

Når funktionen er tilgængelig på din konto, kan du via Google-kontoens indstillinger vælge at ændre den primære gmail-adresse til en ny.

Den nye adresse skal være ledig, før du kan registrere den, hvorefter du kan koble den til din eksisterende konto.

Ifølge Google bevares det oprindelige gmail-alias som en alternativ e-mailadresse.

Det betyder, at mails sendt til din gamle adresse stadig bliver leveret, og du kan når som helst skifte tilbage til den oprindelige adresse.

Samtidig lyder det, at alle data, der er gemt på din konto, ikke bliver påvirket ved dette skifte.

"De data, der er gemt på din konto, påvirkes ikke. Dette omfatter f.eks. billeder, beskeder og mails, der er sendt til din tidligere mailadresse," skriver Google.

Begrænset antal ændringer

Selvom funktionen kan være en kærkommen mulighed for brugere, der gerne vil lægge deres "gamer95@gmail.com"-mail bag sig, så advarer Google om en række potentielle komplikationer.

Ifølge selskabet kan der opstå problemer med visse Google-tjenester, hvis du ændrer en Gmail-adresse til en anden Gmail-adresse.

Det gælder især, hvis du bruger en Chromebook, bruger "Log ind med Google" på tredjepartstjenester, eller bruger Chrome Fjernskrivebord til fjernforbindelse.

Google oplyser samtidig, at du kun kan ændre din Gmail-adresse tre gange i alt og højst én gang hver 12. måned.

Af den grund anbefaler Google, at du nøje overvejer, om ændringen er nødvendig og i givet fald laver en komplet backup af dine data, før du foretager ændringen.

Sådan tjekker du, om funktionen er tilgængelig

Udrulningen sker gradvist, og det er endnu ikke alle brugere, der har adgang til den nye funktion.

Du kan tjekke, om den er tilgængelig for dig, ved at følge disse trin:

Trin 1: Gå til myaccount.google.com/google-account-email på din computer. Du bliver muligvis bedt om at logge ind.

Trin 2: Vælg "Personlige oplysninger" øverst til venstre.

Trin 3: Klik på Mailadresse à Mailadresse til Google-konto

Trin 4: Klik på 'Skift mailadresse til din Google-konto' under "Mailadresse til din Google-konto".

Hvis du ikke kan se denne valgmulighed, må du væbne dig med lidt tålmodighed, indtil funktionen bliver aktiveret for din konto, gamer95.

Med den nye funktion følger Google i fodsporene på konkurrenter som Outlook og Proton, der længe har tilbudt lignende fleksibilitet i forhold til e-mailadresser.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Bliv IT-overvågningsspecialist i Forsvarsministeriets IT-organisation, Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Midtjylland

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

    Region Sjælland

    Statens IT

    It-medarbejder til sårbarhedshåndtering

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S