Test af Arlo Essential 3 2K indendørs overvågningskamera

Legetøj eller værktøj? På fod rager Arlos indendørs overvågningskamera 105 millimeter op i landskabet, og selve kameraet er kun 80 millimeter højt. Med 2K video-opløsning og kunstig intelligens fortjener det at blive taget seriøst.

Artikel top billede

(Foto: Arlo)

Indendørs video-overvågning er et område, som jeg ikke har dyrket særlig meget.

Som indbrudssikring har et advarselsskilt om video-overvågning måske en vis præventiv effekt, men normalt reagerer et indendørs videokamera først, når skaden er sket, og så bliver resten historie.

Det er selvfølgelig meget sjovt at kunne se, hvad der sker derhjemme, mens man er væk.

Jeg har set lidet troværdige reklamer, hvor overpylrende forældre får ro i maven ved at se deres afkom opføre sig eksemplarisk på video, mens de er alene hjemme.

Mere jordnært er husets yngste gravhund meget glad for sofaer med bløde tæpper, og hun er vokset op med hi-fi, så hun kan sagtens høre, om det er en tobenet forælder eller en stemme fra en skrattende højttaler på størrelse med en enkrone, der beder hende om at lette makronbunden og luske over i kurven.

På den anden side hopper hun nogle gange på den, når der bliver sagt ”mad” via overvågningskameraet.

Mindre, bedre og billigere

Med alt det, der er sket med Arlo siden sidst, kan det ikke overraske nogen, at firmaets lille indendørs overvågningskamera er skrumpet på alle andre områder end kvaliteten.

Uden fod måler kameraet 48 (B) x 77 (H) x 42 (D) mm og vejer en bagatel af 70 gram. Den medfølgende fod kan bruges som sådan eller i forbindelse med Arlos forholdsvis nye vægbeslag, for kameraet har standard stativgevind både i bunden og på bagsiden.

Den maksimale video-opløsning er fordoblet fra 1K til 2K (2.304 x 1.296 pixel), og den nødvendige WiFi-kommunikation kan ske på 2,4 GHz- eller 5 GHz-frekvensbåndet.

I Arlo Store koster et enkelt kamera 690 kroner, og en pakke med to står til 950 kroner, så stykprisen dropper til 475 kroner.

Med i prisen er et lille strømstik med to meter ledning.

Driftsudgifterne er heller ikke afskrækkende. Jeg har målt strømforbruget til 1,9 watt, hvad der bliver til 16,6 kWh på et år.

Med en gennemsnitlig kWh-pris på 1,50 kroner ryger der 25 kroner på årsafregningen fra forsyningsselskabet.

Elektronisk og mekanisk privatlivsfred

Ligesom de større Arlo-kameraer giver indendørsversionen mulighed for at bruge Arlo Secure-appen på smartphoneskærmen til at markere aktivitetszoner, som skal prioriteres, og privatlivszoner, hvor der absolut ikke skal optages video.

Jeg kan tilføje, at det fjerlette kamera bør fastgøres til et underlag eller en væg, for ellers skal der nærmest ingenting til, før det lander på gulvet og ikke optager, hvad det skal.

Godkendt billedkvalitet

Billedkvaliteten fra Essential Indoor 3G-kameraet er absolut respektabel.

Ved direkte sammenligning med de andre Arlo’er i denne test bliver de fine detaljer på mit standard-testkort lidt mindre skarpe, og kameraet reagerer ikke helt så hurtigt.

Det tager omkring et sekund, fra jeg vinker til det, til bevægelsen vises på skærmen.

Nattelys i farver har der heller ikke været plads til på budgettet, men billedet er dog heldigvis ikke så grimt-gråt, som jeg nogle gange har set.

AI-features

De generelle AI-finesser i Essential 3-serien, som kræver et Secure AI-abonnement, er beskrevet i indledningen til denne artikel.

Ligesom det gælder for PTZ- og Outdoor XL-kameraet, afventer avancerede nyheder som ansigts- og køretøjsgenkendelse en softwareopdatering eller flere.

XL-kameraet har ingen problemer med at skelne mellem personer, køretøjer, dyr og pakker.

Det er muligt at oprette aktivitetszoner i op til fem områder i kameraets synsfelt. Desuden kan du fremhæve op til tre områder i kameraets synsfelt, som du vil gøre til private zoner og udelukke fra video-optagelse og live-streaming.

Konklusion

Hvis du er i markedet for et godt indendørs overvågningskamera, som fylder minimalt og er så diskret, at ubudne gæster nemt kan overse det, er Arlo Essential Indoor i tredje generation et fornuftigt valg.

Det koster ikke meget i anskaffelse, og da det strømforsynes fra lysnettet, kræver det ingen opladning – og koster syv øre i strøm i døgnet.

På den anden side er det værd at huske, at et udendørskamera som for eksempel det testede Essential Outdoor XL kvalitetsmæssigt tilhører en højere liga, kan købes for nogle få hundredlapper mere og giver større placeringsfrihed.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Market Segment Lead, CPRD

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Driftsstærk IT-profil til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S