Falske historier er ikke længere noget, der ligger og flyder i internettets rendesten.
De står i kø mellem ferie-billeder, nyheder og memes – og de forsøger at skubbe til, hvad du føler, hvad du tror, og hvem du vender dig imod.
Ny Megafon-måling bestilt af Styrelsen for Samfundssikkerhed viser, at en tredjedel af danskere mistænker, at de hver dag møder falsk indhold på sociale medier og nettet.
”Falske og vildledende historier blander sig med pålidelige nyheder og opslag på sociale medier, og det kan være rigtig svært at skelne. Samtidig spiller fremmede magter ofte på vores følelser for at manipulere os,” udtaler Christine Engel Christensen, vicedirektør i Styrelsen for Samfundssikkerhed, i en pressemeddelelse.
Og jungletrommerne lyder, at et Folketingsvalg er på trapperne. Derfor kan vi formentligt forvente, at de skyggefulde producenter af mis- og desinformation skruer op for volumen.
Derfor har Styrelsen for Samfundssikkerhed søsat en kampagne, der skal styrke vores mentale modstandsdygtighed.
Rådene vil næppe overraske de fleste, men ikke desto mindre er de stadig relevante at have in mente, når man scroller løs.
Næsten alle er bekymret for falsk indholds konsekvenser for samfundet
Kampagnen hedder “Hvem former dine holdninger?” og bliver ifølge styrelsen rullet ud fra uge 8 på værkritisk.dk, på digitale skærme rundt i landet – blandt andet ved tog- og metrostationer – samt som bannerannoncer i nyhedsmedier, lokalaviser og på Facebook og Instagram.
Styrelsens pointe er, at påvirkningsvirksomhed ikke behøver ligne klassisk propaganda.
Den kan komme som en “halv sandhed” taget ud af kontekst, som en fabrikeret historie, eller som et billede og en overskrift, der rammer din vrede eller frygt, før din fornuft når at komme op i gear.
Og når den samme fortælling gentages nok gange, og dukker op nok steder, begynder den at føles sand - også selv om den ikke er det.
Megafon-målingen tegner et billede af et publikum, der både er vant til støjen og nervøs for konsekvenserne.
95 procent er bekymrede for, hvad den slags indhold kan betyde for samfundet.
”Det understreger behovet for at styrke samfundets modstandskraft. Vi vil gerne øge befolkningens opmærksomhed på truslen – netop for at gøre samfundet mere modstandsdygtigt på området,” fortsætter vicedirektør Christine Engel Christensen.
Sådan gør du dig sværere at manipulere
1) Stop op
Hvis en historie trykker på dine stærkeste knapper – frygt, vrede, opgivenhed – så er det et rødt flag. Pointen med påvirkning er ofte at få dig til at reagere hurtigt, ikke tænke langsomt. Giv dig selv den ekstra pause, før du klikker videre.
2) Tænk efter
Desinformation får først rigtig effekt, når almindelige mennesker deler den i god tro. Når det kommer fra “en du kender”, glider skepsissen typisk ned. Spørg dig selv: Har jeg faktisk læst det her? Hvem vinder på, at jeg sender det videre?
3) Tjek kilden
Sociale medier har ingen redaktion og intet automatisk faktatjek, før noget ryger ud i dit feed. Tjek afsenderen. Tjek om historien findes andre steder end i et opslag, en video eller en tråd. Og hvis du ikke kan se, hvor den kommer fra: så er det måske netop meningen.
Kampagnen handler i sidste ende om et simpelt budskab.
Du kan ikke stoppe strømmen af falsk indhold alene, men du kan gøre den mindre effektiv.
Og jo sværere du er at manipulere, jo dyrere bliver det for dem, der forsøger, fastslår Styrelsen for Samfundssikkerhed.
