Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Vær hilsede på denne lange fredag! Lad os starte med et citat, se på, om Compliance er vigtigere end Sikkerhed (ja da!), et par fyringer, en tragisk øl-nyhed fra DJØF, og slutte af med en verdensklasse skideballe til en tysk våbenboss.
Ugens citat: “Det eneste der redder os fra bureaukratiet er ineffektivitet. Et effektivt bureaukrati er den største trussel mod friheden”.
- Eugene J. McCarthy
Apropos bureaukrati: Det ser ud til, at compliance (papir i lange baner) er vigtigere for langt de fleste end rigtig sikkerhed. Jeg tror det er stik modsat i f.eks. Ukraine, og jeg tror heller ikke man kommer langt med et budskab om “Compliance Frem For Alt” i Estland lige nu.
Men dette er Danmark, så en forsker fra Aalborg Universitet har undersøgt det, og konkluderer, at det heldigvis kun er 99% af ledelserne han har spurgt, der opfatter compliance som vigtigere end sikkerhed. Altså: C > S. Gud ske tak og lov var det især vandværker han spurgte.
Det værste er, at jeg godt forstår dem. Hvis EU og diverse nationale kontroldimser hele tiden beder om papir-pjank under trussel om bøder og straffe, mens de ALDRIG kunne drømme om at checke den rigtige sikkerhed, endsige straffe mangel på samme (det ville jo også kræve rigtig viden), så er det da meget nemt at lade juristen bestemme, hvad man skal bruge pengene til (flere jurister og mere juristeri, naturligvis).
Man bliver straffet for ikke at kunne dokumentere sit geværs tilstand, men ikke for at have et rustent løb.
Man bliver straffet for ikke at have dokumenteret bremsernes tilstand, men ikke for at have defekte bremser.
“Ord skaber handling”, som DJØF siger.
“Nej”, som jeg siger.
Mine forløb i Livgarden havde da været helt anderledes behagelige, hvis en jurist havde styret det i stedet for Oberst Schousboe og kaptajn E. H. Clausen. Så skulle vi bare have tilbragt en masse timer på skrivestuen fremfor pudsestuen.
Eller er Sikkerhed vigtigst?
Heldigvis findes der også andre holdninger: Nationalbankdirektøren vil have en nødbank. Længe leve ham. Næste gang nogen taler nedsættende om “de 1%”, så husk, at de måske kan være dem med de rigtige holdninger.
Jeg ved godt, at der ikke er noget at gøre mht. Compliance vs. Sikkerhed for nuværende. DJØF vinder altid, og man bliver aldrig straffet for at vælge compliance over sikkerhed, og det er en sølle DJØF’er, der ikke kan få ansat én til.
Ikke-officererne i forsvarsdepartementet kan forsinke en simpel ammunitionsfabrik i det uendelige uden at blive straffet. Og så videre.
Men vi gør klogt i at huske på min gode ven Oles profetiske ord for snart 20-30 år siden: “Nørgaard, denne kultur er ved at gå ned. Det eneste, der kan redde os er en statsbankerot eller en rigtig landkrig med 100.000-vis af døde”.
Det blev ikke statsbankerotten, der satte gang i de rigtige tanker, men landkrigen. Glæd jer til skideballen til en tysk våbenboss længere nede.
Et par fyringer
Forleden talte jeg med en person, der var blevet fyret (herhjemme) uendeligt langsomt, komplet med varsling, så man kunne gå og være nervøs i rigtig lang tid og få ødelagt både sin fritid, sine ferier og sin tid med familien.
Han foretrak pludselige, uventede fyringer, der var hurtigt overstået, og hvor den fyrede ikke skulle opleve det dér åndssvage møde med en HR-dims og halvlederen, der med sorgfyldte ansigter talte om, at det var nok også det bedste (for den fyrede!), og “når én dør lukker sig, så åbner der sig en anden”, og alt det sædvanlige plidderpladder.
Men jeg må alligevel sige, at Oracle’s fyring af 30.000 folk, inkl. min kære ven Cary Millsap, forleden, måske var en lillebitte smule i den rå ende - jeg bringer her en dansk oversættelse af den mail de alle modtog, og hvor man tydeligt kan fornemme, at det her er langt hårdere for den stakkels ledelse end for dem, der bliver fyret:
“Vi deler her en svær besked vedrørende din stilling. Efter nøje overvejelse af Oracles nuværende forretningsbehov har vi truffet beslutning om at nedlægge din stilling som led i en bredere organisatorisk ændring. Som følge heraf er i dag din sidste arbejdsdag.
Vi er taknemmelige for din dedikation, dit hårde arbejde og den forskel, du har gjort i din tid hos os. Når du har underskrevet dine fratrædelsesdokumenter, vil du være berettiget til at modtage en fratrædelsespakke i henhold til vilkårene i fratrædelsesordningen.
Du vil modtage en e-mail fra DocuSign på din Oracle-e-mailadresse med detaljer om din fratrædelse og datoen for din ansættelses ophør.”
Det er da klart sprog.
Det samme (at det er en smule i den rå ende af skalaen) kan siges om Facebook, der er i gang med at fyre 20.000. Det er en biks, hvor bossen er kendt for at være meget lidt empatisk og meget lidt elsket af andre tech-bosser. Ingen kan lide ham.
Men han havde skam valgt en noget mere analytisk fremgang end Oracle. De havde simpelthen i stilhed optaget det, som udviklere, arkitekter, etc. tastede ind/lavede. Så ved man jo, hvordan de arbejder, og det kan man få AI’er til at replikere. Vupti.
KORS as a Prompt
Jeg kan se, at rigtigt mange, danske som udenlandske, bikse pludselig har ét eller andet AI-værktøj, der i essensen er en prompt rettet mod en LLM. Ofte er denne prompt pænt pakket ind og ledsages af flotte slides, der sælger prompten på min gamle favorit KORS (Kontrol- Og Registrerings-Systemer). Det skal nok gå godt de steder, hvor kontrol og registrering er vigtigere end rigtigt arbejde.
Men lur mig, om ikke vi meget hurtigt vil se produkter, der kan “optage” alle virksomhedens tasteslag, køre dem gennem nogle prompts (pakket ind som AI-produkter) og på den baggrund foreslå automatiseringer af jobs.
Det vil ikke gå godt, men det er næsten for fristende for folk uden indsigt.
Jeg har set sådanne produkter for 10 år siden, hvor de intet havde med AI at gøre. De optog bare alle tasteslag (key-logging) i et SAP-system, og så kunne man "benchmarke" sine egne medarbejdere op mod andre bikses medarbejdere og slå hårdt ned på dem, der var for langsomme med at bruge et bestemt modul.
Tænk, hvad McKinsey’erne of the World kan få ud af at høste folks tasteslag og køre dem gennem en AI… Tænk, hvad vi andre kunne få ud af at høste McKinsey’ernes tasteslag.
DJØF er vigtigere end øl
Hvis I var i tvivl om, hvorvidt jurister er vigtigere end fagfolk, så er dette en nyhed for jer: Nu må de seriøse amatør-bryggere ikke længere deltage på øl-messerne. Det er jo ellers dér idéer opstår, nye mikrobryggerier bliver til, de gamle hjælper de unge, osv. Alle var glade, men det har juristerne en kur for. Læs og drik.
Et fantastisk tip om Word!
Siden temaet på denne lange fredag er DJØF-ting, så vil jeg da lige dele et fantastisk trick jeg opdagede forleden sammen med ChatGPT. Jeg ER jo ingen Office-haj, som man siger, men med ChatGPT kan jeg udvirke mirakler.
En god kollega skrev nemlig følgende til mig om et system: “Vi har masser af dokumentation liggende her (og så angav vedkommende en sti til fællesdrevet). Vil du øje det igennem for brugbarhed?”.
Nå, det viste sig at være 30-40 Word- og PDF-dokumenter, og tanken om liiige at læse dem igennem huede mig ikke. Så jeg spurgte ChatGPT: “...Findes der en smart måde at høste alt, hvad der står i alle dokumenterne i ét stort dokument?”, og svaret kom prompte:
- Åbn Word → “Indsæt → Objekt → Tekst fra fil”
- Vælg mange filer på én gang
- Word samler dem i ét dokument
- Gå til fanen “Indsæt”
- Kig helt ude til højre i båndet
- Find gruppen der hedder “Tekst”
- Klik på “Objekt” (det er et lille ikon – ikke altid tydeligt)
- Vælg “Tekst fra fil”
“Du er systemanalytiker og it-arkitekt. Jeg undersøger System X. Nedenfor får du samlet dokumentation fra mange filer. Din opgave er at:
- lave en oversigt over dokumenterne
- vurdere dokumentationens brugbarhed
- beskrive systemets formål, funktioner og afhængigheder
- identificere risici, uklarheder og mangler
- foreslå næste skridt for yderligere analyse
Og vupti! havde vi al den information vi skulle bruge og kunne komme videre. Dét trick skal jeg huske!
En skideballe fra en ukrainer til Rheinmetal
Det her “rant”, som blev mig anbefalet på Twitter forleden, er virkelig, virkelig sjovt og meget, meget tankevækkende.
Jeg drømmer om at få lov til at læse det højt for alle de folk i vores danske militær, der er ved at opbygge det på ny, og jeg vil endda læse det op ganske gratis for McKinsey’erne of the World:
Kære hr. Armin Papperger, CEO for Rheinmetall,
Da De omtalte ukrainske droneproducenter som “ukrainske husmødre med 3D-printere”, afslørede De, hvor dybt den europæiske forsvarssektor stadig misforstår karakteren af moderne krigsførelse.
Dette handler ikke om følelser. Det handler om virkeligheden på slagmarken. Her er de fakta, som Deres branche nægter at anerkende:
Alene i 2025 udførte ukrainske droner 819.737 bekræftede angreb. De stod for 90 procent af alle russiske kamptab – mere end alle andre våbensystemer tilsammen.
TAF producerer alene op til 100.000 FPV-droner om måneden. I en vilkårlig 90-dages periode opnår min virksomheds produkter alene flere bekræftede angreb end hele Deres samlede flåde af udstyr har gjort gennem hele sin kamphistorie i alle konflikter. Og vigtigst af alt: Jeg har opbygget denne virksomhed og opnået disse resultater på to år – ikke halvtreds. Tænk over det.
Vores droner skaber større kinetisk effekt på tre måneder, end Deres flagskibsplatforme har gjort på et halvt århundrede.
Hvorfor? Fordi slagmarken har ændret sig – og Deres forretningsmodel har ikke.
- Russisk elektronisk krigsførelse har gjort GPS-styrede vestlige våben som Excalibur og GMLRS næsten ineffektive.
- Dyre og komplekse systemer, designet til krige med luftherredømme og traditionelle symmetriske kampe, er blevet lette mål for droner til 500 dollars, der angriber dem ovenfra.
- Omkostning-effekt-forholdet er vendt på hovedet: Ét 120 mm Rheinmetall-granat eller ét panserværnsmissil koster mere end et dusin af vores droner – og alligevel vinder vores droner.
Krigen i Ukraine er ikke en midlertidig anomali. Det er den første ægte drone-industrielle krig. Og den har allerede bevist, at forældede europæiske platforme – uanset hvor dyre eller “seriøse” de måtte forekomme – bliver stadig mindre relevante, medmindre de integrerer netop de teknologier, De gør nar af.
Så når De siger, “dette er ikke innovation”, hører jeg noget andet: “Vi ønsker ikke at indrømme, at fremtiden bliver skrevet i ukrainske værksteder – ikke i bestyrelseslokaler i Düsseldorf.”
#MadeByHousewives trender af en grund. Fordi disse “husmødre” hver måned ødelægger mere fjendtligt materiel, end hele europæiske hære gør i fulde kampagner. Og de gør det, mens Deres branche fortsætter med at sælge løsninger fra det 20. århundrede til priser fra det 21.
Invitationen står stadig ved magt, hr. Papperger. Stop med at le ved køkkenbordet. Kom og lær, hvordan morgendagens krig faktisk udkæmpes. For næste gang nogen spørger: “Hvem har brug for kampvogne i dronernes tidsalder?”, kan svaret være enklere, end De tror: Den, der stadig tror på 1979, vil tabe til den, der bygger i 2026.
Med respekt – men med fakta,
Oleksandr Yakovenko
“Ukrainske husmødre”
Stifter af TAF
Den slags skideballer kan jeg godt lide! Jeg tror denne lille udveksling falder ind under kategorien “no comebacks” - hvad kan hr. Papperger (skønt navn, i øvrigt) egentlig svare andet end “Undskyld - vi tog fejl”? Nå, glædelig Påske, hav nogle gode påskefrokoster med gode øl, og nyd min ven James’ løsning på hele Hormuz-halløjet med ét snuptag i PS’et. Skriv endelig til mig på mogensxy@gmail.com. Jeg elsker mine kloge læsere.
PS: Hormuz-løsningen
James sad åbenbart og kedede sig på en flyvning forleden, så han markerede med blåt den nye kanal, som UAE lige kan bygge, så man ikke skal gennem Hormuz-strædet.
“I fixed the Iran problem. A modest shipping canal through UAE, great revenue for the country and everyone is happy. Just think of all the rock they would harvest, tu use for building more islands in Dubai. Convert the remaining triangle into a massive artillery barrage pointed at the former route through that area”.
Vær så god, Trump. Vupti-vupti. Og vi kan jo kalde den Trumpanalen, lidt i stil med Panama, Suez og Kieler.
Jeg bad i øvrigt for sjov ChatGPT oversætte det til dansk, hvilket den gjorde, og så beviste den til fulde, at dens sans for humor stadig mangler lidt:
(Bemærk: Teksten er skrevet i en tydeligt satirisk/overdrevet tone og beskriver et urealistisk, militært scenarie.)
Visse-vasse.
