Velkommen til AI-lab nummer 28.
Jeg er taget på AI-retreat i Dripping Springs udenfor Austin, Texas, hos min gode ven James.
Han laver spændende ting hos Amazon og er 100 procent konverteret til AI, det vil sige, at han kører konstant to-fem jobs, der enten laver kode, analyser eller dokumentation til hans projekter.
Vi har beef jerky af høj kvalitet, en øl eller to og solskin hele dagen. Et perfekt sted at skrive en klumme.
Hver mand sit interface
Engang i 1990’erne deltog jeg i fire såkaldte “internals”-kurser hos Oracle i Colorado Springs.
Chefinstruktøren beskrev noget ny, avanceret kode i Oracle-databasen (en såkaldt cost-based optimizer) som at nærme sig et nyt og ukendt kontinent i skib: Langsomt dukker der konturer op i horisonten. Bjerge. Strande. Træer.
Efterhånden som man kommer nærmere bliver det hele tydeligere, og man opdager en masse nye ting - bisonokser på prærien, kalkuner, majs og så videre.
Det er et billede, som man også kan bruge i forhold til AI - blot med den forskel, at vi nærmer os dette nye kontinent i et jetfly i lav højde, der hele tiden øger hastigheden. Så spænd bæltet og hold øjnene åbne.
Et eksempel på, hvordan AI påvirker den måde, som vi tænker på it-systemer på, er interfaces - det vil sige hvordan vi tilgår og bruger systemer.
Vi var nogle stykker, der sad og filosoferede for nogle måneder siden over, at det jo egentlig burde være sådan, at hver person fik sit helt eget interface alt efter smag, behag, stil og vane.
Hvorfor ikke lade en AI bygge et interface, der passer til øjeblikket og situationen?
Det har min AI-helt Ethan Mollick tænkt over i sit seneste nyhedsbrev (det hedder One Useful Thing), hvor han morer sig over, at vi tilgår den vildeste teknologi (AI) i et simpelt tekst-vindue - her kommer et citat fra ham:
“Det er en anden tilgang til grænsefladeproblemet. I stedet for at lade virksomheder bygge en specialiseret grænseflade til enhver form for arbejde, genererer AI’en den rette grænseflade i øjeblikket.
Jeg har en mistanke om, at fremtiden ikke er én grænseflade, der hersker over dem alle.
Det er AI, der skaber den rette grænseflade til situationen: En agent på dit skrivebord, et diagram i en samtale, en specialudviklet app til at løse et problem.
Vi bevæger os fra at skulle tilpasse os AI’ens grænseflade til, at AI’en tilpasser sin grænseflade til dig. Vi byggede en af de mest kraftfulde teknologier i nyere tid — og lod derefter folk få adgang til den ved at skrive i et chatvindue. Det kommer snart til at ændre sig.”
Anthropic passerer måske snart OpenAI
Anthropic, der laver Claude, er “kommet til” at afsløre navnet på deres næste model.
Den hedder Mythos og siges at være meget vildere end de modeller, som vi har i dag.
Så vild, faktisk, at de nok vil introducere en særskilt licens for den.
Så vild, at den vil kunne gennemgå en virksomheds samlede kodebase og finde svagheder, inklusive svagheder ingen har opdaget før.
Det er selvfølgelig blevet vendt i pressen til, at den udgør en kæmpe risiko for menneskeheden, men for mig bekræfter det, hvad man sagde for et par år siden, nemlig at vi kun kan klare udfordringerne med cyber- og it-sikkerhed ved hjælp af AI.
I det hele taget går det godt for Anthropic for tiden.
De er vældigt gode til at tjene penge på deres AI, de fokuserer på virksomheder, de tjener ekstremt godt på at folk køber ekstra tokens til Claude Code for at lave alskens programmer - og de har formentlig lige passeret OpenAI i indtjening (opgjort på forskellige, forvirrende måder). 30 milliarder dollars “running year”, hvor OpenAI ligger på 25.
OpenAI vil være nødt til at følge med og kopiere dem, og det skal ske hurtigt, så vi kommer til at se nogle vældige tigerspring i de nærmeste måneder.
Ethan i The Economist: Undgå IT-afdelingen!
Ethan Mollick har også et indlæg i The Economist i denne uge med den herlige titel (oversat af mig og ChatGPT): It-afdelingen: Dér, hvor AI går hen for at dø.
Hans pointe er, at it-afdelinger ikke er vant til at håndtere noget, der er “mærkeligt” (på engelsk: Weird) og som ændrer sig konstant og med stigende hastighed.
Virkeligt værd at læse, hvis man vil se lidt ind i fremtiden.
Boss Class - mit liv er komplet
Jeg bliver lige lidt selvcentreret, for jeg føler, at mit liv er komplet, da jeg er blevet nævnt i en podcast fra The Economist.
Jeg sendte en mail til deres Boss Class-podcast (der handler om AI), og pludselig hørte jeg følgende i mine skønne Bose-headphones:
"Moans Norgard (hvilket med stor sandsynlighed er den engelske værts forsøg på at udtale Mogens Nørgaard) stiller faktisk ikke et direkte spørgsmål i podcasten, men deler derimod et konkret tip til, hvordan man bedst bruger AI.
Han foreslår en teknik, som han kalder for "meta prompting." Teknikken går ud på, at man i stedet for at skrive sin prompt (instruktion) helt fra bunden selv lader AI'en gøre arbejdet gennem en to-trins-proces:
1) Man beder først AI'en om at formulere selve prompten
2) Derefter beder man AI'en om at foreslå 14 specifikke forbedringer til den prompt, den lige har lavet.”
Eksperten Hilary Gridley, der var gæst i studiet, roste tippet og kaldte det for et fantastisk råd.
Hun forklarede, at metoden passer perfekt ind i en bredere strategi, som hun kalder for "compound learning" (sammensat læring).
Essensen af denne strategi er, at hvert stykke arbejde AI'en producerer, bliver brugt som "brændstof" til at gøre det næste stykke arbejde endnu bedre.
Hun sagde også, at AI er utrolig god til at evaluere og give feedback på sit eget arbejde, og at mit tip er en rigtig god måde at udnytte AI'ens evne til at kvalitetssikre og forfine sig selv, inden man beder den om at løse den endelige opgave.
Det var en god dag, og jeg tror kun, at min hustru Sonja blev en lille bitte smule træt af at høre på mig.
Men når jeg er færdig med at sole mig i mine 15 sekunders berømmelse, så underviser jeg i dag folk i tre “superkræfter”, hvor den første er, at man altid skal sætte modellen til Thinking til arbejdsrelaterede ting og den anden er meta-prompting, dog udbygget siden jeg sendte det ind til The Economist, så den typisk kan se således ud:
"Lav en prompt, der sammenligner to vedhæftede lovforslag. Foreslå derpå 10 forbedringer til prompten og lav en version 2 af prompten, der inkluderer forbedringerne. Men først skal du lave grundig research på de bedste prompting-teknikker til dette formål per 8. april 2026 og anvende dem, når du laver prompten.”
Den tredje superkraft handler om at optage samtaler og anvende dette som datakilde, og det har jeg tidligere talt om.
Men altså: Kombinationen af superkraft 1 og 2 gør enhver AI-bruger meget, meget bedre med det samme. Simpelt, ikke?
Ugens konkurrence
Findes der en open source-ting, der kan minde om ChatGPT/Gemini/Claude med hensyn til evne til at vedhæfte dokumenter, analysere disse, har ræsonnements-model, osv?
Jeg giver en håndfuld gode øl i præmie.
Ugens ord: Tokenmaxxing
Den britiske økonom Goodharts lov: "Enhver observeret statistisk regelmæssighed vil have tendens til at bryde sammen, når der lægges pres på den med henblik på kontrolformål.”
En anden økonom, Ravetz, har talt og skrevet om, hvordan systemer generelt kan manipuleres med fokus på tilfælde, hvor målene for en opgave er komplekse, sofistikerede eller subtile.
I sådanne tilfælde vil de personer, der besidder kompetencerne til at udføre opgaverne korrekt, forfølge deres egne mål på bekostning af de tildelte opgaver.”
Omskrevet til noget forståeligt: “Når en måling bliver et mål, ophører den med at være en god måling.”
Som jeg opdagede i mine 10 år i Oracle, hvor der hele tiden skulle sættes alle mulige fjollemål, så vil folk meget ofte opfylde de mål, som de har fået (fordi de så undgår at få skældud eller skulle svare på åndssvage spørgsmål til næste MUS), men aldrig - ALDRIG - på den måde, som ledelsen havde håbet på, og ALDRIG på en måde, der gavner biksens kunder.
Desto mere imponerende (jeg mener i virkeligheden bindegalt) virker det, når nogle få, amerikanske bikse nu laver interne Top 10 over, hvor mange tokens den enkelte udvikler bruger per uge og måned, typisk i Claude Code.
Den ene af værterne på AI-podcasten Hardfork har skrevet en artikel i New York Times om det, og han har talt med folk, der brugte for 150.000 dollar i tokens i sidste måned.
En svensk udvikler kunne fortælle, at han bruger mere i tokens i hans firma, end han får i løn, og han får en god løn.
Den sjoveste forklaring? Disse top-scorere er selvfølgelig i gang med at kode noget til dem selv - de er ved at lave deres egen biks, mens de er på arbejde 🙂.
Det var dét! Skriv gerne til mig på mogensxy@gmail.com med kommentarer, tanker og forslag til ting, som jeg burde prøve med AI’erne. Og nyd flyveturen i lav højde.
