USA beordrer alle sine diplomater til at modarbejde GDPR og andre love, der "underminerer borgerrettigheder og øger censur"

I en intern besked beordrer Donald Trump-regeringen sine diplomater til at bekæmpe udenlandske tiltag, der regulerer den frie udnyttelse af data.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Den amerikanske regering beordrer i en fortrolig besked udsendt til ambassader og diplomater alle sine diplomater i udlandet til at bekæmpe initiativer, der regulerer fri overførsel og udnyttelse af data - eksempelvis GDPR.

Ifølge Reuters forlanger regeringen, at de amerikanske diplomater målrettet lobbyer imod alle forsøg på at regulere de amerikanske tech-selskabers håndtering af ikke-amerikanske borgeres data.

Den fortrolige besked har overskriften 'Action request.' Diplomaterne får her besked på nøje at følge udviklingen i forslag, der skal begrænse data-overførsler til og fra USA.

Den amerikanske regering mener, at reguleringern - eksempelvis i form af EU-love - er skadelig for AI-relaterede tjenester, som det hedder.

Beskeden er udsendt til ambassaderne fra det amerikanske Udenrigsministerium 18. februar og er underskrevet af udenrigsminister Marco Rubio.

Her skriver han, at de udenlandske love, der skal regulere amerikanske selskabers udnyttelse af data om udenlandske borgere, kan 'forstyrre globale dataflows, øge omkostninger og cyber-risici, begrænse AI og cloud-tjenester og underminere borgerrettigheder og øge censur."

I beskeden skriver Marco Rubio, at Trump-regeringen vil have de amerikanske diplomater til at gå offensiven med en 'mere offensiv international datapolitik.'

"Diplomater skal modarbejde unødigt tunge reguleringer - eksempelvis krav om datalokalisering," skriver han.

Øgede spændinger

Beskeden kommer i kølvandet på de øgede spændinger, som er opstået mellem USA og mange lande efter, at Donald Trump blev indsat som præsident.

Hans offensive fremfærd har fået især de europæiske lande til at begynde at lægge afstand til de amerikanske tech-giganter, som i dag er dominerende i Europa.

Det er samtidig en bekymring i Europa, at række af de store AI-selskaber også er amerikanske - og at de gerne vil udnytte europæiske data til at gøre deres AI-modeller klogere.

Amerikanerne mener omvendt, at EU's mange love og regler indenfor ikke mindst privacy er alt for meget.

Marco Rubio peger i sin besked direkte på GDPR, som han mener indeholder "unødvendigt ressourcekrævende data-beskyttelse og krav til dataflow på tværs af grænser.'

Udenrigsministeren skriver samtidig ifølge Reuters, at også Kina strammer til ved at 'bundle infrastruktur-projekter med restriktiv data-politik.'

Det er ikke første gang, at Marco Rubio beordrer de amerikanske diplomater til at bekæmpe digitale initiativer på denne bane.

I fjor gav han diplomaterne besked på at modarbejde EU's Digital Services Act, der især er formuleret med henblik på at regulere de store og dominerende internet-selskaber, som i EU også er amerikanske.

Reuters skriver, at USA er på trapperne med en ny online-portal, som europæere kan anvende til at omgå forbud mod at sprede ulovligt indhold på nettet - eksempelvis racistiske ytringer og hatespeech.

Den kommer til at ligge på freedom.gov

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Forsvarets Efterretningstjeneste

IT-direktør til Forsvarets Efterretningstjeneste

Københavnsområdet

TD SYNNEX Denmark ApS

Sales Coordinator

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S