Klokken 20 lukker valgstederne: Herefter begynder arbejdet om Danmarks digitale fremtid

Valgkampen har handlet om hverdagen. Nu venter den svære diskussion om suverænitet, konkurrencekraft, uddannelse og evnen til at klare sig i en mere brutal verden. Det bliver dyrt.

Artikel top billede

(Foto: Hannah Thiel/Unsplash)

Klokken 20:00 i dag lukker valgstederne og folketingsvalget er overstået.

Det er måske meget godt. For i flere uger har dansk politik til tider lignet en kamp om borgmesterposten i Korsbæk.

Fortrængt var Trump, truslen mod Grønland, krigene i Ukraine og Mellemøsten og de rutsjeture, verdensøkonomien tager, når pandemier og konflikter rammer.

Sådan er det. En valgkamp er den handelsplads, hvor vælgere og politikere forhandler om, hvad der betyder mest i hverdagen de næste par år.

Her vil børnehaver, SU, sundhed, skat og bolig altid fylde mere end teknologipolitik, produktivitet og innovation. Sådan skal det være - og tak til alle som stiller op og tager kampen for at repræsenterer os vælgere.

Men desto vigtigere er det, at de store og svære spørgsmål får lov at fylde, når plakaterne er pillet ned.

Derfor var et af de vigtigste debatmøder, som jeg deltog i, det hos robotvirksomheden Teradyne Robotics i Odense lige da valget blev udskrevet.

Her deltog kun én politiker, finansminister Nicolai Wammen. Til gengæld var han flankeret af Lars Sandahl fra DI og Dansk Metals formand Claus Jensen for at tale om automatisering, konkurrencekraft og suverænitet.

Den diskussion var på mange måder mindst lige så vigtig for Danmarks fremtid som mange af partilederrunderne.

For mødet viste en bred erkendelse af, at tiden, hvor teknologipolitik kunne handle om gode viljer, neutral rådgivning og brede rammer, hører en anden verden til.

Den danske tilgang er forældet

Den traditionelle danske tilgang passede til årtierne med globalisering, samhandel og en tro på, at markedet og nogle amerikanske teknologigiganter nogenlunde af sig selv ville bringe os det rigtige sted hen.

Den verden er langt bag os.

Nu er vi på vej ind i en tid med statsstøtte, industripolitik og en mere opsplittet globalisering. Danmark kan ikke være duksen, der bliver siddende, mens andre lande målrettet investerer i de sektorer, der driver produktivitet, viden og handlefrihed.

Det gælder også uddannelse. Berøringsangsten over for teknologi, faglighed og krav skal væk.

Vi har ikke råd til en folkeskole, der halter fagligt, unge der på stribe dumper centrale fag i gymnasiet, og universiteter der tvinges til at skære ned på eftertragtede uddannelser midt i en global kamp om talent og innovation.

For hvis Danmark og Europa skal være mindre afhængige af andre på teknologi, viden og forsyningskæder, bliver det dyrere. Mere strategisk frihed koster penge. Og penge kommer fra innovation, produktivitet og evnen til at uddanne nok talent.

Det er præcis det, som den nye regering der nu skal dannes, bør levere.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S