Omstridte Palantir er i al stilhed gået i gang med at bygge Donald Trumps nye missil-system

Omstridte Palantir er i al stilhed gået i gang med at bygge Donald Trumps nye Golden Dome-system.

Artikel top billede

(Foto: Unsplash / Salvador Rios)

I al stilhed er arbejdet med at udvikle Donald Trumps store missilforsvars-system, Golden Dome, gået i gang i USA.

Blandt hovedleverandørerne af software-delen er omstridte Palantir, som arbejder tæt sammen med selskabet Anduril - begge selskaber opkaldt efter elementer i fantasy-klassikeren Ringenes Herre.

Golden Dome-projektet sigter mod at bygge et missil- og overvågningssystem, der dækker USA fra rummet.

Projektet regnes for at spille en vigtig rolle i Donald Trumps ønske om at overtage Grønland, som geografisk ligger centralt placeret i forhold til skjoldet.

Golden Dome til 185 milliarder dollar - enorme 1,2 billioner kroner - er et af Donald Trumps store prestige-projekter, og mange amerikanske selskaber har stået i kø for at komme med.

Ifølge Reuters er også selskaber som Elon Musks SpaceX, Lockheed Martin, Scale AI, Swoop og Aalyria Technologies i gang med at udvikle forskellige dele af projektet.

Pengene er store, og projektet er tidligere blevet kritiseret for, at leverandørerne bliver håndplukket - og derfor i vid udstrækning er selskaber, som Donald Trump regner for sine venner.

Det gælder også Palantir, som er stiftet og delvist ejer af den tysk-amerikanske rigmand Peter Thiel, som siden tidernes morgen har været en varm fortaler og økonomisk støtte for både Donald Trump og vicepræsident JD Vance.

Palantir spiller også en vigtig rolle i de nuværende amerikanske angreb mod Iran, ligesom selskabets omstridte, men meget effektive, overvågningsværktøjer anvendes af politi og lignende mange steder i verden - herunder i Danmark.

Peter Thiels historie

Den tyskfødte tech-rigmand Peter Thiel har altid haft blik for muligheder og har skabt sin formue pål at udtænke og stifte PayPal, ligesom han var med til at stifte eBay og var Facebooks første udefrakommende investor.

Han er erklæret superliberalist og tror dybt og fast på markedet fremfor på staten. Men han har også kontroversielle synspunkter.

Han vakte i 2009 vakte nogen opsigt ved i denne artikel åbent at bekende, at han mener, at ‘frihed og demokrati ikke er kompatible’ med hinanden.

Peter Thiel er desuden som erklæret superliberal en af Donald Trumps faste støtter.

Peter Thiel stiftede i 2004 Palantir Technologies med CIA som medinvestor via selskabet In-Q-Tel.

Systemet blev forfinet og udviklet i marken, da både Pentagon og FBI anvendte systemet i Afghanistan og Irak.

Det anvendes også CIA, FBI og den amerikanske overvågningsenhed NSA samt af politi, militær og efterretningstjenester over hele verden til at sammenkøre data.

“Det [systemet, red] præsenterer dernæst sammenhængen i en farverig og overskuelig grafik, som ligner edderkoppespind. Amerikanske spioner og specialstyrker elskede det straks,” har Bloomberg tidligere fortalt.

Palantir pløjer også gennem eksempelvis GPS-data, printer- og download-data, udskrifter af optagede samtaler, kørekort-data, familieforhold, venner, forbindelser, mail- og browserhistorik og meget andet.

Herhjemme valgte Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste for nogle år siden at investere i netop Palantir-platformen til brug i systemet POL-Intel.

Det kan du læse mere om i denne ældre artikel fra Dansk Politi: Ny it skal hjælpe politiet med at fange forbrydere

Mens Palantir-platformen har vist sig effektiv til at analysere data og gøre data fra mange datakilder søgbare, har den et noget blakket ry blandt ikke mindst borgerrettighedsfolk.

Flere borgerrets-organisationer har udtrykt bekymring over politiets og efterretningstjenesterne brug af Palantir-værktøjet, som de mener langt overskrider grænserne for mulighed for masseovervågning af borgere og brugere.

De har blandt andet kritiseret værktøjets mulighed for at forudsige forbrydelser, såkaldt ‘predictive policing.’

Læs mere om Palantir:

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S