Dineros vækst forsætter med at brage i vejret med Thorborg ved roret - runder markant milepæl

Martin Thorborgs regnskabsløsning Dinero har rundet en omsætning på 250 millioner kroner, og har gennemgået en markant vækst i løbet af de seneste fem år. En del af væksten skyldes målrettede investeringer i kunstig intelligens, forklarer topchefen.

Artikel top billede

(Foto: Dinero)

Den danske regnskabsløsning Dinero satte i 2025 en ny rekord, hvor selskabets omsætning for første gang har rundet en kvart milliard kroner.

Omsætningen steg således med 16,5 procent fra 217 millioner kroner i 2024 til 253 millioner kroner i 2025, mens resultatet før skat også er steget med 20 procent og landede på 142 millioner kroner i 2025.

Dermed fortsætter Dinero sin markante vækst, der blandt andet betyder, at selskabets omsætning og resultat før skat er vokset med henholdsvis 158 procent og 236 procent siden 2021.

Målrettede investeringer

Ifølge Dinero kan fremgangen det seneste år blandt andet tilskrives selskabets målrettede investeringer i kunstig intelligens.

”En kvart milliard i omsætning er resultatet af medarbejdernes dedikation, vores brugeres tillid og vores langsigtede fokus på innovative regnskabsløsninger,” siger Martin Thorborg, der er topchef og stifter af Dinero.

Han hæfter sig ved, at det er sket i et stagnerende marked for regnskabssoftware.

”Jeg er meget stolt – ikke mindst over, at vi trods et stillestående marked har formået at få flere kunder og er lykkedes med at knække koden til at arbejde fornuftigt med kunstig intelligens,” siger han i en skriftlig meddelelse.

I 2025 havde Dinero i gennemsnit 85 ansatte, fremgår det af regnskabet, hvilket er fem flere end året før.

Nedlægger stillinger

Martin Thorborg har dog tidligere stillet i udsigt, at han forventer, at Dinero i løbet af de kommende år vil kunne reducere antallet af ansatte ved hjælp af kunstig intelligens.

Her forklarede han i et interview med Berlingske i februar, at selskabet i forbindelse med lanceringen af en ny AI-salgsagent har indført et ansættelsesstop for de næste to år.

Konsekvensen bliver, forklarede han i interviewet, at han løbende vil nedlægge 30 supportstillinger. I dag er de primært besat af studerende, som stopper, når de er færdige med deres uddannelse. Men stillingerne vil ikke blive genbesat bagefter.

”Det er 30 ungdomsarbejdspladser, der er forsvundet for evigt,” sagde han i interviewet med Berlingske.

Dinero oplyser ligeledes i pressemeddelelsen, at selskabet vil fortsætte sine investeringer i kunstig intelligens i løbet af 2026.

”Det er allerede blevet langt lettere at lave regnskab for dem, der hverken har tid, lyst eller evner til at gøre det selv. Og i 2026 trykker vi speederen endnu mere i bund,” siger Martin Thorborg i en skriftlig kommentar.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Tester til PET: Vil du bruge dine kompetencer, hvor de gør en forskel?

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Data engineer til PET

Københavnsområdet

TV2

iOS-udvikler TV 2 Nyheder-appen

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Cognizant

93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,