Dansk virusfilter udvider i Storbritannien

Det danske firma Softscan udvider sin virus- og spamfilter-forretning i Storbritannien ved at etablere et forhandlernetværk. Selskabet vil sikre sig en bid af det over to milliarder kroner store marked.

Det danske firma Softscan, som leverer hosted virus- og spamfilter til virksomheder, vil nu invadere Storbritannien, der er hjemland for selskabets største konkurrent på verdensmarkedet, Messagelabs.

Men med et marked med en anslået værdi på over to milliarder kroner i Storbritannien er det en kage, som det danske selskab gerne vil have en bid af.

- Vi synes selv, vi står stærkt i forhold til Messagelabs. Samtidig er det et stort marked, så selv en lille del vil være godt, siger kommunikationschef Bo Engelbrechtsen fra Softscan.

Han mener dog, at det danske selskab står stærkt nok til også at kunne hugge kunder fra de store etablerede leverandører i Storbritannien.

Turen over Nordsøen kræver dog en omstilling af Softscans salgsmetoder. Hidtil har Softscan selv stået for direkte salg til slutkunderne, men den model bryder de sig ikke om i Storbritannien, har selskabet erfaret.

- De foretrækker at købe den slags gennem forhandlere, forklarer Bo Engelbrechtsen.

Det vil sige gennem de service-leverandører, som i forvejen leverer systemer og it-ydelser til virksomhederne.

Til at opbygge et forhandlernetværk i Storbritannien har Softscan hentet engelske Phil Watts, som tidligere har arbejdet med at etablere forhandlernetværk for antivirusfirmaerne Trend Micro og Kaspersky Labs.

Det danskejede Softscan åbnede i Danmark i 2002 og har i dag omkring 40 ansatte og sælger sine tjenester i Skandinavien, Tyskland og nu Storbritannien.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College