Syv principper, der får et team til at levere varen

Ledelsesrådgiver Jon Gordon leverer med bogen ”The 7 Commitments of a Great Team” konkrete værktøjer til at skabe et velfungerende team.

Artikel top billede

Som leder kan man samle de bedste og skarpeste hjerner til sit team. Men hvis man ikke får holdet til at spille sammen, så bliver talentmassen sjældent omsat til de ønskede resultater.

Det er en udfordring, som de fleste ledere har stået over for. Og det er samtidig en udfordring, som de fleste deltagere på et hold i perioder har kæmpet med.

Men med ”The 7 Commitments of a Great Team” åbner ledelsesrådgiver Jon Gordon sin værktøjskasse for at vise, hvordan man transformerer en gruppe individer til et samlet team med høj performance.

Jon Gordon har allerede en lang række bøger bag sig og rådgiver såvel topchefer som professionelle sportshold i både NBA (basketball), MLB (baseball) og NFL (amerikansk fodbold).

Og ja, hans nye bog er meget amerikansk i sin tilgang, så det skal man lige kunne abstrahere fra.

“The 7 Commitments of a Great Team” er således bygget på storytelling, for vi følger i bogen lederen Tim, der oplever udfordringer på jobbet, hvor hans team ikke fungerer, moralen er dårlig, og både lederen og holdet er præget af usikkerhed.

Samtidig får hovedpersonen Tim sin egen åbenbaring i lyset af mødet med sin tidligere ungdomstræner og mindet om, hvordan hans sportshold overkom alle forhindringer og leverede store resultater.

Det handler om syv ”forpligtelser” eller principper, som argumenterer for, at det velfungerende team ikke kun handler om talenter og kompetencer, men om at opbygge relationer og tillid til hinanden for at kunne præstere under pres.

Bogen er fyldt med konkrete øvelser til teamudvikling, men også med metoder til, hvordan en mere positiv kultur kan styrke teamets samarbejde og resultater.

Jon Gordon beskriver også, hvordan man skaber den rette balance mellem opmuntring og ansvar og giver sit bud på, hvordan man kan gøre sit team bedre.

Han fremhæver også, hvordan de bedste teams i succesfulde virksomheder bruger modstand og forandringer til at vokse sammen.

Nogle af bogens tilgange vil muligvis have en svær gang på jord, når man en tilfældig torsdag mødes til en team-building-dag på hovedkontoret i Herning eller Ballerup.

Man siger jo, at vinderne altid har ret, og med principperne fra ”The 7 Commitments of a Great Team” er der mange bud på, hvordan man sikrer, at ens eget team vinder og får samarbejdet til at fungere i praksis.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos