Anthropic, der er selskabet bag AI-modellen Claude, har mandag indgivet en fortrolig ansøgning om en børsnotering til de amerikanske myndigheder, der nu skal behandle ansøgningen.
”Det giver os mulighed for at gå på børsen, når SEC (det amerikanske finanstilsyn, red) har afsluttet sin gennemgang. Den planlagte børsnotering vil afhænge af markedsforholdene og andre faktorer,” skriver Anthropic i et kortfattet blogindlæg.
Dermed kan selskabet overhale rivalen OpenAI indenom i kapløbet om at blive det første af de to selskaber på børsen. Det ventes, at OpenAI inden for kort tid vil annoncere sin børsnotering.
Mere værd end OpenAI
For nylig rejste Anthropic 65 milliarder dollar i en kapitalrunde, hvor selskabet blev værdisat til 965 milliarder dollar. Det betyder, at selskabet har fået mere end fordoblet sin værdi siden februar, hvor det blev værdisat til 380 milliarder dollar.
Samtidig overhalede Anthropic også OpenAI i værdi, da OpenAI i marts blev værdisat til 852 milliarder dollar.
Det er endnu uvist, hvor mange aktier Anthropic vil udbyde, og hvilken markedsværdi der sigtes efter ved børsnoteringen. Der er dog næppe nogen tvivl om, at det målt på markedsværdi bliver en af verdenshistoriens største børsnoteringer.
SpaceX også på trapperne med børsnotering
Elon Musks SpaceX, der ejer AI-selskabet xAI, planlægger en børsnotering i løbet af de næste par uger, hvor selskabet forventes at rejse 75 milliarder dollar til en børsværdi på mindst 1.800 milliarder dollar.
Anthropic har i løbet af det seneste halvår gjort OpenAI rangen stridig som verdens førende AI-selskab og har formået at positionere sig som det foretrukne valg for folk, der bruger kunstig intelligens profesionelt.
Her har eksempelvis programmeringsværktøjet Claude Code opnået stor succes blandt softwareudviklere, mens selskabet også har udviklet Claude Cowork, der henvender sig til folk som eksempelvis jurister og finansfolk, der udfører det meste af deres arbejde i Excel og Word.
I løbet af de seneste måneder har Anthropics Myhos-model tiltrukket sig stor opmærksomhed og skabt opsigt i sikkerhedskredse, fordi modellen angiveligt skulle være i stand til at identificere tusindvis af uudnyttede sårbarheder i eksisterende styresystemer, webbrowsere og andre typer software.
