Star Trek fejrer jubilæum med rumcowboys og dinosaurer

Sæson 4 af ”Star Trek: Strange New Worlds” bliver vist midt i franchisens 60-års-jubilæum. Der er lagt op til både klassisk sci-fi-spænding og et afsnit, hvor hovedpersonerne er forvandlet til dukker.

Artikel top billede

8. september 2026 bliver en helt særlig dag for trekkies.

Den dag fejrer Star Trek nemlig, at det er 60 år siden, at det allerførste afsnit ”The Man Trap” blev vist på amerikansk tv.

Jubilæet er i sig selv bemærkelsesværdigt for en sci-fi-serie, der begyndte i 1966, altså tre år før den første månelanding.

Men lige så bemærkelsesværdigt er det, at der i høj grad stadig er liv i Star Trek-franchisen, som midt i sommerferien indleder sin næste mission med sæson 4 af den anmelderroste serie ”Star Trek: Strange New Worlds”.

Serien er en prequel til den oprindelige Star Trek-serie, der kørte på NBC fra 1966 til 1969 og introducerede klassiske figurer som James T. Kirk (William Shatner) og Spock (Leonard Nimoy), som senere fik deres egne film fra 1979 og frem.

Strange New Worlds starter cirka ti år før James T. Kirk overtager kommandoen over rumskibet USS Enterprise.

Den følger kaptajn Christopher Pike (Anson Mount), Una Chin-Riley (Rebecca Romijn), bedre kendt som Number One, den unge Spock (Ethan Peck) og resten af besætningen på USS Enterprise.

Undervejs i de første tre sæsoner har vi også mødt den unge James T. Kirk (Paul Wesley) og den endnu yngre ingeniør Montgomery ”Scotty” Scott (Martin Quinn).

Christopher Pike ved allerede fra seriens start, at han i fremtiden vil blive udsat for en alvorlig strålingsulykke, hvor han bliver svært vansiret og stærkt fysisk handicappet, men til gengæld redder en række kadetters liv.

Den byrde hviler altså på kaptajnens skuldre gennem hele serien, efterhånden som vi nærmer os det fremtidige tidspunkt, hvor tragedien rammer.

Det sker dog næppe i sæson 4, for Paramount har allerede bestilt den femte og sidste sæson, hvor Pikes skæbne formentlig kommer til at fylde en hel del.

Men i sæson 4 er der til gengæld lagt op til masser af klassisk Star Trek-spænding, hvor besætningen på USS Enterprise udforsker nye verdener, møder fremmede civilisationer og støder på moralske eller videnskabelige dilemmaer.

Strange New Worlds har dog også budt på mere skæve episoder, herunder et musical-afsnit og et afsnit, hvor figurer fra animationsserien Star Trek: The Lower Decks pludselig rejser i tid og lander på USS Enterprise.

Traditionen med mere eksperimenterende fortælleformer fortsætter i sæson 4, hvor hovedpersonerne i et afsnit bliver forvandlet til dukker inspireret af Jim Henson. Om det mest lander som Muppets eller som Labyrinth, må tiden vise.

Men derudover er der ifølge sæsonens trailer lagt op til møder med rumcowboys, sorte huller og dinosaurer. Eller måske bare ærkeklassisk Star Trek kan man sige, hvilket vel må siges at være passende, når nu sæson 4 kommer til at køre midt i 60-års-jubilæet.

Første afsnit bliver streamet på SkyShowtime den 24. juli, hvorefter der kommer et afsnit om ugen i 10 uger.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    IT-Programleder, der sikrer fremtidens digitale fundament i PET

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S