Systematic vinder kommunalt udbud til 100 millioner kroner: Halvdelen af danskerne er nu på selskabets platform

Otte storkøbenhavnske kommuner har valgt at fortsætte med Systematic som leverandør til de vitale it-systemer i den kommunale pleje.

Artikel top billede

(Foto: Systematic)

Otte kommuner i hovedstadsområdet bliver hos Systematic.

Efter et EU-udbud har Albertslund, Allerød, Dragør, Frederikssund, Glostrup, Høje-Taastrup, Rødovre og Tårnby forlænget og udvidet brugen af journalsystemet Columna Cura på ældre-, sundheds- og socialområdet.

Kontrakten er anslået til 100 milllioner kroner. Den løber fra maj 2027 i seks år med option på yderligere fire år, lyder det i en pressemeddelelse fra den aarhusianske it-mastodont.

Tilsammen dækker de otte kommuner 300.000 borgere. Cura er det system, deres social- og sundhedspersonale bruger til at dokumentere, planlægge og koordinere hverdagen med borgerne, fra hjemmepleje til socialfaglig sagsbehandling.

Udbuddet blev kørt af Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening (DSD). Fire leverandører bød ind. Tre stod tilbage i den afgørende runde, og Systematic løb med kontrakten.

Kommunerne lagde vægt på AI. Systemet planlægger allerede ruterne automatisk for det kørende personale, og på vej er talegenkendelse og AI-opsummering, der skal skære tid fra dokumentationen.

"Så vores personale kan bruge mindre tid ved skærmen og mere tid med borgerne," udtaler DSDs sekretariatschef Kenneth Møller Johansen, som stod i spidsen for udbuddet.

Sejren strammer Systematics greb om det kommunale marked. 36 af landets 98 kommuner kører i forvejen på Cura, og tilsammen dækker de halvdelen af danskerne.

"Vi ønsker et langsigtet samarbejde og partnerskab med vores kommuner," udtaler Henrik Rosenberg Rasmussen, senior director i Systematic Healthcare, i pressemeddelelsen.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

AI er ikke problemet. Eksekvering er.

Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S