Techvirksomheder har fortsat ikke lov til at bruge en særlig EU-ordning til at screene for overgreb på børn online.
Det blev resultatet efter en afstemning i EU-Parlamentet torsdag. Her blev et forslag om en midlertidig forlængelse af en udløbet ordning om at stoppe seksuelle overgreb på børn online, som udløb i april, ikke vedtaget.
Lovens egentlige formål er forhindre, at børn udsættes for overgreb. Men måden, lovforslaget er udformet på, splitter de europæiske politiske grupper internt.
Det svarer til "chat-kontrol" og "masseovervågning" af uskyldige borgere, har det lydt fra kritikerne.
De findes også i politiske grupper som De Grønne, hvor SF sidder, og Renew, hvor blandt andet De Radikale og Moderaterne er med. I disse grupper er der splittelse om ordningen.
Forud for torsdagens afstemning betegnede Ignazio Marino, medlem af EU-Parlamentet for De Grønne, ordningen som "masseovervågning".
"Børn beskyttes gennem intelligent håndhævelse - ikke ved at gennemgå de private beskeder fra millioner af uskyldige mennesker," sagde Ignazio Marino tirsdag til Euronews.
Ændringsforslag begrænser ordning
Ved torsdagens afstemning lykkedes det den liberale Renew-gruppe at få vedtaget et ændringsforslag, som markant kan begrænse ordningen.
Ændringsforslaget fastslår, at ordningen ikke skal gælde for "interpersonel kommunikation, hvor der anvendes, er blevet anvendt eller vil blive anvendt ende-til-ende-kryptering".
Målet med ordningen var ellers netop at give platforme som WhatsApp og Messenger, der bruger den særlige kryptering, mulighed for frivilligt at fravige e-privatlivsreglerne.
Det vil give dem mulighed for at identificere brugere, der mistænkes for at dele materiale med seksuelt misbrug af børn.
Ændringsforslaget er så vidtgående, at EU-landene ifølge DR skal læse teksten igennem for at se, om de kan godkende det. Det har landene op til tre måneder til.
Dermed er ordningen fortsat sat ud af kraft.
