Morgen-briefing: Microsoft afslører ny driftsdirektør for AI-satsning / Nutanix udpeger nye distributører i Norden / Apple runder milepæl på nyt stort marked

Microsoft afslører ny driftsdirektør for AI-satsning. Nutanix udpeger nye distributører i Norden. Apple runder milepæl på nyt stort marked. Britisk fintech-milliardær sagsøgt i sag om køb af superyacht, og så er det i dag 168 år siden, at det første transatlantiske kabel blev etableret.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Grüß Gott, meine Freunde

Det er i dag onsdag 5. august, og her kommer Computerworlds morgen-briefing.

Nok en gang er det Jacob Wittorff, der som din lydige nyhedstjener er hoppet tidligt ud af sengen for at levere dig dagens nyhedsoverblik.

Dagens første nyhed handler om en stor Microsoft-satsning, der besætter en ledig toppost.

Microsoft afslører ny driftsdirektør for AI-satsning

Det bliver Dominik Wee, der tidligere har haft topstillinger inden for cloud og AI hos Microsoft og Google, som skal være driftsdirektør for den nye Microsoft-satsning, Microsoft Frontier Company.

Den nye forretningsenhed Microsoft Frontier Company blev lanceret tidligere på sommeren, hvor Rodrigo Kede Lima, der er tidligere topchef for Microsoft i Asien, blev sat i spidsen for projektet.

Microsoft betegner selv enheden som ”et startup i Microsoft”, og selskabet har investeret 2,5 milliarder dollar – cirka 16 milliarder kroner – i enheden, der kommer til at trække på cirka 6.000 eksperter, som skal arbejde ude hos kunderne med at udvikle AI-løsningerne.

”Jeg er glad for at kunne fortælle, at jeg nu tiltræder som driftsdirektør i Microsoft Frontier Company. Jeg skal arbejde på at samle organisationen under én integreret driftsmodel, så vores kunder møder ét samlet team, uanset hvor i organisationen de er i kontakt med os, og oplever, at alle arbejder mod deres succes,” skriver Dominik Wee på LinkedIn.

Nutanix udpeger nye distributører i Norden

Hybrid cloud-leverandøren Nutanix får tre nye distributører i Norden og de baltiske lande, hvor Arrow Enterprise Computing Solutions og SEC Datacom bliver nye leverandører i alle de nordiske lande, mens TD Baltic bliver ny leverandør i de baltiske lande.

Thomas Astin Jensen, der er landechef for Nutanix i Danmark og Island, oplyser, at de nye distributører skal understøtte selskabets vækstambitioner i et marked, der står midt i et teknologisk skifte, hvor virksomhederne står over for at modernisere it-miljøerne, så de kan udnytte det fulde potentiale i kunstig intelligens.

”Vi er meget glade for samarbejdet med Arrow, SEC Datacom og TD Baltic. Alle tre distributører har en stærk lokal tilstedeværelse, den rette ekspertise og et oprigtigt engagement i at understøtte vores partnere. Med den nye model bygger vi en stærk og agil partnerkanal, som vil gavne både Nutanix og vores partnere – både på kort og lang sigt,” oplyser Thomas Astin Jensen i en pressemeddelelse.

Apple runder milepæl på nyt stort marked

I det seneste regnskabsår omsatte Apple for første gang for mere end 10 milliarder dollar (cirka 65 milliarder kroner) på det indiske marked, skriver Bloomberg.

Det understreger det store potentiale i det befolkningstunge indiske marked, der nu også i stigende grad efterspørger Apples relativt dyre produkter.

En kilde oplyser til Bloomberg, at en betydelig del af Apples omsætning i Indien kommer fra iPhonen, men at Apple også i løbet af det seneste år har set stigende efterspørgsel efter iPads og MacBooks på det indiske marked.

Britisk fintech-milliardær sagsøgt i sag om køb af superyacht

Den britisk-russiske fintech-milliardær Nik Storonsky, der er stifter af neobanken Revolut, købte i januar en ekstravagant yacht på 102 fod for et beløb svarende til 2,6 milliarder danske kroner.

Men nu er han ifølge Financial Times blevet sagsøgt af yachtmæglerfirmaet, der mener, at det er blevet snydt for et salær på fem procent af handlen.

Mæglerfirmaet hævder, at det fandt yachten til ham, men at han efterfølgende selv købte yachten direkte af den daværende ejer.

Nik Storonsky er medstifter og administrerende direktør i Revolut, som er en såkaldt neobank i stil med danske Lunar. Revolut er vurderet til at være 115 milliarder dollar værd (cirka 800 milliarder kroner) og er i dag Europas mest værdifulde startup-virksomhed.

I dag er det 168 år siden, at det første transatlantiske kabel blev etableret

Verdens første transatlantiske telegrafkabel blev etableret 5. august 1858 efter cirka to måneders konstruktion. Det var den amerikanske handelsmand Cyrus West Field, som stod bag etableringen af kablet.

Den første kommunikation via kablet fandt sted 16. august 1858, men kablet virkede kun i tre uger, før det brød sammen igen. Et nyt og forbedret kabel blev etableret i 1865.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job