Test: Her er overvågningsystemet, som du let kan udvide

To styk kameraer, der kan hænges udenfor, vil dække det meste både live og til optagelser, når der er aktivitet – og så styres det hele af en hub, der kan skalere systemet op til at dække kæmpevillaen, hvilket betyder, at TP-Links Tapo HB112 er et perfekt startsæt.

Artikel top billede

Sættets party trick er hub’en, du ikke kan se her, da den har en holder forrest, hvor du kan stille en iPad eller lignende med den app, der styrer alle kameraer og sensorer, du ønsker at tilslutte. (Foto: TP-Link PR)

På mange måder er TP-Links startpakke et perfekt setup til dig, der ønsker udendørs overvågning og senere vil udvide med mere.

For sættet indeholder to kameraer, men kan udvides til op til hele 16 stykker og 64 sensorer, så selv kæmpevillaen eller sommerhuset kan udbygges efter behov.

Fuld dækning og solceller

Sættet er lidt groft sagt dele, du har kunnet købe tidligere i lidt andre udgaver, men nu pakket ned som ét sæt.

De to kameraer er identiske og kan vippe og dreje henholdsvis 340 grader og 130 grader. De kommer begge med solcellepanel, der kan tilsluttes holderen, der medfølger.

Hub’en har du kunnet tilkøbe før, og den er smart, da den netop gør, at du kan udvide til mange og forskellige former for overvågning.

Om det er flere udendørs kameraer, indendørs modeller eller forskellige former for sensorer – både til bevægelse og til montering på døre og vinduer – er op til dig.

Hub’en har en lille vippeanordning på fronten, hvor du kan stille den tablet, du vil benytte til app-styringen. Så kan du let se, om der er aktivitet, eller bare se kameraerne, hvis du har dem tændt hele tiden.

Der er også HDMI-udgang bagpå hub’en, så du kan tilslutte en større skærm og endnu lettere kan se, hvad der bevæger sig.

Gør du det, skal du huske, at du stadig skal betjene enhederne via en app på en smartphone eller tablet.

Smart hub samler det hele

Selve hub’en har flere forbindelser bagpå, og her finder du, hvad du skal bruge – herunder også RJ45 til din router, hvis du ønsker det. Ellers forbindes der med 2,4 Ghz Wi-Fi.

Den kan også åbnes i siden, hvor du kan placere din egen 2,5” harddisk, der monteres fuldstændig som i en computer med et par skruer. Den håndterer op til 16 TB.

Alternativt – og/eller som supplement – kan du naturligvis også have et abonnement, så du gemmer alle data og videoer i skyen.

Jeg synes, den indbyggede harddisk, der kan sættes op til at køre, så den sletter efter en given tid og derfor i princippet kan køre i mange år, er smart.

For er der indbrud, er det sjældent, de går efter kameraer, og bliver disse smadret, er det nok de færreste, der lige leder efter din hub til overvågningsanlægget. Også selvom der skulle stå en iPad eller lignende i holderen.

Opsætningen af hele systemet er gjort meget enkel trin for trin via Tapo-appen, der naturligvis lader dig tilgå den, når du ikke er hjemme – så længe du er på mobilt eller andet netværk.

Eksemplarisk opsætning

Både den mekaniske del og opsætningen til netværket foregår lige efter bogen.

Med det mener jeg, at jeg på intet tidspunkt oplevede noget, der ikke fungerede, drillede eller ikke gav mening.

Når vi tester produkter som disse, tager vi lidt ”dummehatten” på og prøver at tænke, hvad en ikke-specialist vil tænke.

Med bare en smule techviden er det ultraenkelt – ellers kan du få en onlinevideo, der forklarer det hele i lette trin.

Tapo-appen downloades, og så er det trin for trin at få hub’en tilsluttet og derefter kameraerne. Helt basalt skal der trykkes på lidt knapper, og enhederne tilføjer sig.

Ophængningen af kameraerne udenfor er let med de medfølgende beslag og skruer.

Reelt kan du også sætte dem indenfor, men der giver det mere mening at tilkøbe en af de modeller, der er bedre til det – og naturligvis koster mindre end de udendørs modeller.

Solcellerne kan i princippet give – og i testperioden, der i parentes foregik i steghed dansk sommer, gav de også tydeligt lidt til batterierne, der ellers skal oplades.

Dette får du dog besked om i god tid, og i de tre uger, vi havde dem hængende, var det ikke nødvendigt.

Ikke topklasse, men rigeligt god

Med 2K-opløsning håndterer kameraerne det meste og giver gode, skarpe billeder.

Det er klart, at du får bedre opløsning og kan zoome mere ind og få bedre detaljer med 4K. Men det ville også øge prisen en del, da det også kræver mere lysfølsomme objektiver, som vil være den kostbare del i det setup.

Når jeg zoomer og bruger kameraerne – både i dagslys, skumring og i næsten mørke (har infrarødt kamera) – finder jeg dem gode. Bevares, jeg har set bedre i mere kostbare opsætninger, men til privat brug eller den mindre virksomhed fandt jeg kvaliteten rigeligt god.

Det er også let at styre kameraerne. Alt efter forbindelse foregår det med let forsinkelse, men mere i den størrelsesorden, at det kan irritere lidt, men ikke går ud over funktionaliteten.

Det kræver bare lidt tålmodighed lige at vente et par sekunder på respons på den kommando, du har bedt kameraet om.

Der er tovejskommunikation og endda en sirene, der giver en hyletone på 97,2 dB. Det er højt, skal jeg hilse at sige fra mine naboer.

Fed startpakke

Prisen for sættet er 2.000 kroner, og i den pris får du ikke noget, der er unikt, men et sæt, der fungerer ret problemfrit.

Det er bestemt ikke det mest avancerede i forhold til automatisk at genkende mennesker, biler med mere. Men til almindelig overvågning er det ret godt.

Har du ikke prøvet at installere videoovervågning før, fås det ikke meget mere enkelt end i dette sæt – når man medtager, hvor komplekst det reelt kan bruges, hvis du udbygger, er det meget godt gået.

Det er som nævnt ikke unikt, men brugervenligheden og den generelle kvalitet trækker op, mens de mere avancerede funktioner mangler, hvorfor jeg ender på et tre-tal med pil opad.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse