Forbrugerne over hele verden kan forvente, at deres forbrugerelektronik fortsætter med at blive dyrere.
Det sker i takt med, at de massive investeringer i AI-infrastruktur har været med til at presse priserne på hukommelseschips og andre komponenter til hidtil usete højder, og dermed skriver Financial Times, at Moores lov står til at blive vendt på hovedet.
Loven tilsiger som bekendt, at antallet af transistorer på en mikrochip bliver fordoblet hvert andet år, hvilket betyder, at forbrugerne hele tiden får adgang til stadig kraftigere computere til en lavere pris.
Selvom folk på internetfora som Reddit har døbt krisen "RAMageddon", påvirker AI-investeringerne også priserne på CPU’er, GPU’er og mange andre komponenter.
”Bogstaveligt talt alt inden for forbrugerelektronik er påvirket af manglen,” siger MS Hwang, analysechef hos markedsanalysefirmaet Counterpoint, til Financial Times.
Apple skruer priserne op
Så sent som i juni hævede Apple priserne betragteligt på selskabets bærbare computere og tablets, hvilket selskabet forventer vil føre til et svagere hardwaresalg.
På samme måde har producenter af spilkonsoller som eksempelvis Nintendo, Microsoft og Sony også udfordringer med at absorbere de stigende hardwarepriser.
Selvom konsolproducenterne er vant til at sælge deres konsoller med et tab for så til gengæld at tjene på spil og abonnementer, har de også i denne omgang måttet hæve konsolpriserne med næsten 1.000 kroner per konsol, skriver Financial Times.
Det har blandt andet betydet, at Nintendo med henvisning til stigende komponentpriser har måttet bogføre uventede omkostninger på et niveau, der svarer til 30 procent af selskabets årlige driftsoverskud.
Som Computerworld har beskrevet tidligere, har prisstigningerne haft den bemærkelsesværdige effekt hos hardwaregiganten Samsung Electronics, at selskabet skovler penge ind på salg af RAM-chips, mens selskabets smartphoneforretning for første gang nogensinde har tabt penge i et kvartal.
Genovervejer RAM-forbrug
For at imødegå prisstigningerne er flere selskaber begyndt at genoverveje, hvordan de bruger komponenter, og Justin Hotard, der er administrerende direktør for Nokia, oplyser til Financial Times, at selskabet nu redesigner flere af sine produkter med henblik på at reducere afhængigheden af hukommelseskomponenter.
De stigende priser har også direkte betydning i mange danske it-afdelinger.
Her har Computerworld tidligere fortalt, at hardwarebudgetter nu bliver tømt i rekordfart, og at it-afdelinger bliver mere tilbageholdende med at opgradere medarbejdernes computere.
Det kan du læse mere om her:
