I det nordlige Yemen har oprørsgruppen Houthierne, der er støttet af Iran sammen med grupper som Hizbollah, brugt Claude til at assistere med at udvikle styrings- og navigationssoftware til tre våbenprogrammer, herunder et ballistisk missil med flere trin og et rækkeviddemål på over 2.000 kilometer.
Houthierne fik succes ved at skjule deres egentlige formål ved at sprede deres arbejde over flere separate sessioner. Det skriver The National News.
Derved er de lykkedes med at få Anthropics AI-model, Claude til at udvikle styrede våben i form af styrede raketter og missiler.
Altså har de anvendt Claude-modeller til at skrive styrings- og flyvekontrolsoftware til tre specifikke prorammer af missilprojekter.
Den første er en guidet raket, der er baseret på almindelig tilgængelig teknologi. Dernæst har de lavet en flertrins ballistisk missil, som er en langtrækkende missil med en påstået rækkevidde på over 2.000 kilometer.
Sidst men ikke mindst har gruppen stået bag et program med hypersoniske svæveflydende missiler, som er en teknologi, der normalt er forbeholdt verdens mest avancerede militærmagter.
Narre AI-ens filtre
Det hele er lykkedes ved at splitte opgaverne op i mange mindre bidder på tværs af forskellige samtaler for at narre AI-ens filtre.
Aktiviteten fandt sted fra december 2025 til august 2026 og involverede Claude Haiku, Sonnet og Opus.
Anthropic udgav deres rapport, Threat Intelligence i september 2026, hvor det er dokumenteret, at 'ondsindede aktører' i hemmelighed har forsøgt at omgå sikkerhedssystemerne.
Med succes. Dog nåede gruppen, ifølge Anthropic, aldrig at få et fungerende våben, men testaffyrede en guidet raket, som tilsyneladende fejlede.
Ifølge rapporten brugte gruppen Claude Code til at skrive styrings- og navigationssoftware og organiserede arbejdet med flere Claude-instanser i forskellige roller som at kode og lave research, mens mennesker ledede opgaverne.
Anthropics sikkerhedsforanstaltninger afviste mange forespørgsler, men altså ikke dem alle.
Da Anthropic opdagede aktiviteten, lukkede man kontiene og delte trusselsinformation med myndigheder og industripartnere.
På det tidspunkt havde gruppen allerede opbygget et offline simuleringsværktøj, der kan køre uden Claude eller kommercielle værktøjer som MATLAB, så en del af kapaciteten overlevede lukningen.