På godt og ondt er krig typisk noget, som unge mennesker udkæmper.
Men hvis man er Jordens ”Colonial Defense Forces” og ikke ønsker sig unge mennesker uden livserfaring som soldater, kan man heldigvis rekruttere gamle mennesker, der har levet et helt liv, og give dem nye og stærkt modificerede kroppe.
Det var præmissen i John Scalzis debutroman ”Old Man’s War”, da den udkom i 2005.
Bogen blev med det samme et hit, og Scalzi blev nomineret til den prestigefyldte Hugo Award i 2006, hvor prisen dog gik til Robert Charles Wilsons ”Spin” (som også kan anbefales).
John Scalzi vandt selv Hugo-prisen for bedste roman i 2013 med den satiriske sci-fi-roman ”Redshirts”, som faktisk også kan anbefales, hvis man er til sci-fi med et skævt grin.
For nylig kom turen dog omsider til Old Man’s War. I 2025 udkom nemlig ”The Shattering Peace”, som er den syvende bog i serien, og i august vandt den samlede serie sin egen Hugo Award.
Old Man’s War handler om den 75-årige John Perry, der ti år tidligere sammen med sin kone Kathy har afgivet en DNA-prøve til Jordens militær i rummet, Colonial Defense Forces (CDF).
Nu er hans kone død, og John Perry melder sig til militæret. Hans bevidsthed bliver overført til en genetisk konstrueret version af ham selv, som er ung, stærk, hurtig og designet til at gå i krig.
Kroppen har blandt andet grøn hud, forbedrede sanser og blod fyldt med nanoteknologi.
Samtidig er soldaterne udstyret med en BrainPal, som er et slags neuralt interface, der kommunikerer direkte med hjernen og giver adgang til information, kommunikation og militære systemer. Tag den, Meta AI Glasses.
Da først John Perry har meldt sig til CDF, kan han dog aldrig vende tilbage til Jorden.
Befolkningen på Jorden ved nemlig ikke meget om, hvad der sker ude i kolonierne, og får kun begrænset viden om krigene i rummet.
For Scalzis galakse er bestemt ikke et hyggeligt sted at befinde sig i. Der er en klar mangel på beboelige planeter, og en lang række intelligente arter kæmper om dem.
Før han bliver sendt i krig, skal John Perry dog gennemgå en klassisk soldatertræning.
Her viser det sig hurtigt, at selv fremtidens interstellare hær ikke har kappet alle forbindelser til fortiden.
Soldaterne lærer for eksempel det amerikanske marinekorps’ klassiske Rifleman’s Creed, som du måske især husker fra Kubricks mesterværk ”Full Metal Jacket”: This is my rifle. There are many like it, but this one is mine.
Og John Perry kommer da så sandelig også i krig med sit våben, for der er konflikter over det hele, og han opdager hurtigt, at menneskeheden ikke altid står på den gode side.
Dertil kommer mødet med en ny soldat, hvis krop til forveksling – bortset fra hudfarven og de modificerede evner – ligner John Perrys afdøde kone Kathy.
Seriens første bog er et fremragende bud på rendyrket militær science fiction med rekruttering, boot camp og fællesskabet blandt soldaterne.
Men bøgerne vokser efterhånden til langt bredere space opera om politik, kolonialisme, diplomati og ikke mindst forholdet til de andre civilisationer i galaksen. En udvikling, som nu har givet serien en fortjent Hugo Award.
