Forsvarsminister Jeppe Bruus (S), chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Thomas Ahrenkiel og forsvarschef Michael Hyldgaard talte med stor alvor, da FE torsdag offentliggjorde en ny vurdering af truslen fra Rusland på et pressemøde i Kommandantgården på Kastellet. Trusselsvurderingen er nu sat til høj.
Budskabet var, at truslen fra Rusland mod Danmark og Nato ikke har været højere siden Den Kolde Krig.
FE vurderer, at Rusland i de kommende måneder vil intensivere sin hybridkrig med hyppigere angreb mod Vesten og Nato og med større konsekvenser for de ramte lande end hidtil.
Det kan være destruktive cyberangreb mod samfundsvigtige funktioner som vandforsyning og internet eller sabotage med høj risiko for tilskadekomne.
Leipzig kan ske i Danmark
Danmark kan risikere sabotage, der minder om Leipzig i Tyskland. Her var der i august to sabotageforsøg, og det ene var et mislykket angreb med sprængstoffyldte droner mod lufthavnen.
Angreb i Danmark kan også rettes mod internettet eller anden kritisk infrastruktur.
Årsagen er ifølge FE, at Danmark er en stor og aktiv producent til slagmarken.
Thomas Ahrenkiel fortalte, at der allerede har været flere angreb, blandt andet mod vandforsyningen.
"Vi ser, at Rusland intensiverer deres angreb, og vi skal forberede os på, at det, der skete i Leipzig, også kan ske i Danmark," sagde han til pressen.
FE's nye vurdering har tre hovedpunkter:
- Rusland vil eskalere, men er presset.
- Rusland kan gennemføre begrænsede angreb mod et land i Nato.
- En invasion er usandsynlig, men kan ikke udelukkes. Det er nyt.
FE har registreret mere end ti hændelser i Europa, hvor Rusland sandsynligvis står bag. Droner trænger ind over Natos grænser, og fly fra Nato har skudt droner ned.
Thomas Ahrenkiel sagde, at russiske enheder flyver og sejler tættere på og ikke viger fra deres kurs. FE vurderer, at de russiske soldaters handlinger i Østersøen var dybt uprofessionelle, og at Rusland efterfølgende har belønnet soldaterne. AI bliver brugt og kan indgå i Ruslands planlægning.
Fregat skød mod helikopter
Senest har en russisk fregat skudt med pyroteknik mod en af Forsvarets helikoptere, mens den foretog en rutinemæssig fotodækning af fregatten.
"Det er alvorligt. Det er et udtryk for, at grænserne er blevet flyttet i forhold til risikovilligheden fra russisk side," har forsvarsministeren tidligere sagt til DR.
"Derfor står vi her i dag," sagde Jeppe Bruus på pressemødet.
Forsvaret opruster
Ifølge ministeren er Danmark klar. Forsvaret tilpasser sig og køber kampfly, flere droner og præcisionsvåben. Danmark skal opruste til reel kampkraft, så Rusland ikke kan splitte alliancen.
Forsvarschef Michael Hyldgaard sagde, at Forsvaret opbygger dronebekæmpelse, styrker forsvaret mod trusler fra luften og udbygger sin dronekapacitet. Flere kampfly er kommet, og flere er på vej. Der er også kommet en ny værnepligtsuddannelse.
Rusland udgør ifølge forsvarschefen en trussel mod landene i Nato, særligt Letland nævnede han som et land, der var udsat.
