Japan: Vi er i undtagelses-tilstand efter bølge af hacker-angreb

Efter en bølge af cyber-angreb er Japan i undtagelses-tilstand i cyberspace og indfører akut en række forholds-regler.

Artikel top billede

Japan er i undtagelses-tilstand i cyberspace efter, at en lang række japanske virksomheder og organisationer over de seneste par uger er blevet ramt af cyberangreb.

Sådan lyder det fra Masaaki Taira, direktør for Japans Nationale Hovedkvarter for Cybersikkerhed, Kokka Saibāsekuriti Senryaku Honbu, mens Japans minister for cybersikkerhed, Toshiharu Furukawa, kalder situationen for 'ekstremt kritisk.'

"Japan er i undtagelses-tilstand i cyberspace," siger Masaaki Taira efter, at den japanske regering har holdt krisemøde.

I de seneste par uger er mere end 20 af nogle af Japans største virksomheder blevet ramt af omfattende hacker-angreb, mens mange hundrede mindre virksomheder, sygehuse, politi og offentlige organisationer er blevet ramt.

De ramte firmaer tæller blandt andet det store biludlejningsfirma Times Car Rental, tog-selskabet JR East, cloud-selskabet IDC Frontier og butikskæden Lawson.

Tilsammen er de blevet lænset for millioner af kunders data.

Det japanske finanstilsyn har efter de store læk af blandt andet kørekort-data og digitale foto akut-opfordret alle japanske organisationer til alene at acceptere digital ID med chip - altså pas eller de nationale ID-kort.

Samtidig opfordrer regeringen alle japanske banker til at straks at gennemgå deres it-sikkerhedsmæssige forhold - inklusive beredskab og hos alle underleverandører.

Meget tyder på, at det er en vifte af forskellige hacker-grupper, der står bag bølgen af angreb - og at AI er blevet anvendt til at orkestrere dem.

Cyber-eksperter har peget på, at Japan på flere måder længe har været sårbar over for ikke mindst de mere avancerede former for cyber-angreb.

Mange virksomheder og organisationer er fortsat meget primitive i deres digitale setup.

Samtidig er der mange ældre mennesker i Japan, som er nemme ofre for svindlere og hackere, da de har svært ved at tage de nye sikkerheds-foranstaltninger, som online-verdenen kræver, til sig.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job